Product Manager

Har du kendskab til løn? Elsker du at  binde produkt, kunder og forretning sammen? Og kan du favne alt fra lovgivning, afvikling af kundeworkshops til kommunikation og arbejde med produktstrategier? 

Så er du måske vores nye Product Manager!

Som Product Manager hos Visma Enterprise A/S får du ansvaret for produktet Visma Løn, som sikrer over 250.000 danskeres løn hver eneste måned.

Sæt retningen og skab kundeværdi

Som en del af Product Development vil du med reference til vores Head of Development blive en del af en spændende hverdag, hvor du har et bredt ansvar for bl.a. produktstrategi, udarbejdelse af krav, planlægning af sprints samt kommunikation med kollegaer og kunder. Ansvaret er bredt, så du skal trives med at arbejde både i detaljen og i et taktisk-strategisk perspektiv.

Du vil bliver en del af en afdeling på ca. 35 personer, som har ansvaret for at udvikle vores softwareløsninger, herunder Visma Løn, Visma HR, My Visma m.fl. Vi arbejder agilt og forsøger hele tiden at forbedre vores arbejdsmetoder og sikre høj kvalitet for at skabe værdi for vores kunder og deres medarbejdere.

Du skal i samarbejde med relevante kollegaer sikre, at vi udviklings- og vedligeholdelsesmæssigt bevæger Visma Løn i den rigtige retning og får skabt værdi for vores kunder. Du skal sikre, at vores teams kender retningen, så alle ved, indenfor hvilke rammer de kan og skal agere.

Dine primære opgaver vil være: 

  • at have overblik ift. produktet, opgaver og fremdrift, samt træffe beslutninger som sætter retningen og sikre eksekvering og løbende udvikling af produktet
  • at sikre transparens og tæt dialog (lyttende, motiverende) mellem forretning og udvikling
  • at indgå i tæt dialog med teams og team managers om sprint mål, sprint indhold og afklaringer på standups
  • at rapportere til og holde statusmøder med relevante interessenter og topledelsen
  • at opbygge viden om domænet (løn, produktet, kunder m.m.)

En detaljeret taktiker med kundefokus

Som Product Manager skal du:

  • have erfaring fra en lignende rolle f.eks. Product Owner. Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med løndomænet
  • have en naturlig tilgang til at tage ansvar, have en proaktiv tilgang til dit arbejde, samt at kunne se, hvor vi kan gøre det endnu bedre
  • ikke have problemer med at stille spørgsmål og udfordre krav og løsninger 
  • have gode kommunikationsfærdigheder både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk, samt være vant til at håndtere kollegaer, kunder m.m.
  • have et naturligt drive, tage initiativ og sikre eksekvering 
  • tage ejerskab for teamets opgaver og ikke være bange for at gå forrest
  • være en team player med god humor og godt humør i dit DNA

Vi tilbyder dig

  • Et udfordrende job i et spændende og dynamisk arbejdsmiljø
  • Et godt socialt miljø, hvor humor og en uformel atmosfære er værdsat
  • Et stort ansvar i en international organisation, der giver gode karriere- og udviklingsmuligheder
  • Muligheden for at være en del af et højt engageret og professionelt team

Sund work-life balance og gode udviklingsmuligheder

Du får stadig tid til familie og venner! Hos os går vi op i, at dit arbejdsliv og privatliv er i harmoni. Derfor har du mulighed for at arbejde hjemmefra, når det giver mening. Derudover får du gode karriere- og udviklingsmuligheder, som vi  understøtter med din individuelle udviklingsplan, kurser og videndeling på tværs af hele Visma.

Du bliver fri for at smøre madpakke, for vi har den lækreste frokostordning, og når du har spist for meget, kan du gå med dine kolleger i vores eget fitnesscenter eller gå en tur i parkerne i Carlsberg Byen.

Lyder det som noget for dig?

Så send os en kort motiveret ansøgning og dit CV hurtigst muligt via linket. Vi holder samtaler fra uge 33. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Development Manager, Morten Nørgaard Larsen på +45 42 82 22 21, mail: morten.n.larsen@visma.com.

Ansøgningsfrist: 15-08-2021

Processen

  1. Screening og ability test (færdighedstest)
  2. Første interview med leder og anden Product Manager
  3. Andet interview med direktør for PD, leder og HR, herunder personlighedstest
  4. Reference kontrol

Vi glæder os til at høre fra dig

Vi har fået nye omgivelser

Carlsberg Byen er det nye hjemsted for samtlige af Vismas divisioner og selskaber i hovedstadsområdet. Det nye domicil på 20.000 m² betegnes officielt som Emil Christian Hansen Hus og er det største erhvervsdomicil i Carlsberg Byen med plads til over 1100 medarbejdere og i gåafstand til S-togs- og metrostation. Huset rummer ikke kun store lyse kontorlokaler, men også atrium, gårdhaver, tagterrasser, café og restaurant. Visma-huset er et sted for viden og innovation og bidrager til, at Visma fortsat er en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.

Gem job

Visma Enterprise A/S
Publiceret: 16. juli 2021

Arbejdssted

Location København

Job hos virksomheden