Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Softwa­re­ud­vik­ler

Kan du dit håndværk inden for softwareudvikling og vil du gerne arbejde med kvalitet og driftssikkerhed?

Hvis du foretrækker at fordybe dig i dine opgaver og gerne vil have tiden til at sikre høj kvalitet i din kode, kan du her blive en del af et specialistteam, hvor du får mulighed for netop det i tæt sparring med dygtige og erfarne kolleger.

Velkommen til Doms

Vi er ledende leverandør af forecourt controllers, som bruges på tankstationer til at integrere en bred vifte af teknisk udstyr, såsom brændstofdispensere, tankmålere, prisskilte, betalingsløsninger og kasseterminaler i butikken. Vi udvikler løsninger, der gør det muligt for vores kunder at overholde miljølovgivningen og automatisere deres forretningsgange på baggrund af de data, vores controller genererer. I samarbejde med vores moderselskab arbejder vi aktivt for den grønne omstilling inden for alternative brændstoffer, herunder el-teknologi og brint.

Vi er en udviklingsafdeling på 22 medarbejdere fordelt på flere teams: forretningslogik, platformsoftware, et supportteam med fokus på QA samt et mindre projektteam.

Udvikl software med fokus på driftssikkerhed

Som softwareudvikler deltager du i udviklingen af forretningslogik til vores controller. Du bliver en del af et dedikeret specialistteam, hvor der er fred til at nørkle og få alle detaljerne på plads – vi prioriterer nemlig at bruge tiden til at indarbejde kvalitet i det, vi laver. Mere specifikt bruger du størstedelen af din tid på nyudvikling af forretningslogik til platformen, som indgår i et samspil med det hardware, som står på tankstationerne.

Applikationskoden bliver skrevet i C, og tilhørende tools og hjælpesoftware bliver skrevet i blandt andet Python og Node.js. Du bliver en del af den normale udviklingscyklus hvor vi arbejder i Scrum-baserede sprints á 2 ugers varighed. Du er med fra designudvikling til implementering af løsningen i samarbejde med QA. Derudover vil der være nogle mindre driftsopgaver, hvor du deltager i fejlrettelser, som bliver indberettet af vores kunder.

”Vi supporterer omkring 95 forskellige slags pumper, så nogle gange skal du måske rette i en kode, som har kørt i 5 år uden de store ændringer. Det gør os ikke noget, for vi leder i høj grad efter driftssikkerhed, når vi udvikler. Det største succeskriterie for vores controllere er, hvis kunderne ikke ved, at de er der,” forklarer Harald Arnbak, Software team leader.

Udover muligheden for at blive specialist og samarbejde med erfarne kolleger kan vi tilbyde dig fleksible arbejdsvilkår samt en attraktiv lønpakke inklusive pensionsordning og sundhedsforsikring.

Analytisk og kvalitetsbevidst udvikler

  • Du er uddannet softwareudvikler og har minimum 3-5 års erfaring.
  • Du har måske allerede kodet i C – ellers har du nemt ved at lære nye programmeringssprog.
  • Det er en fordel, hvis du har en grundlæggende forståelse for datakommunikation (TCP/IP, HTTPS og serial links).
  • Du taler og skriver dansk og engelsk flydende.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte senior IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Wang på
7245 9074.

Vi indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Ansøgninger, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Om virksomheden

”Keeping our 8,300+ team members around the globe safe and healthy is our top priority. We share daily health and safety updates on our Vontier Social COVID-19 channel and offer a wide range of resources for managers and employees to reduce exposure, support physical and mental wellbeing, and keep our workplaces safe. We support remote work when it is possible and use block scheduling and other strategies to reduce density when it is not. We follow the latest CDC and WHO recommendations to ensure safe conditions in all of our facilities.

Our global Employee Assistance Program (EAP) is available to all employees to help with a wide range of issues like anxiety and depression, relationships, financial stress, alcohol and substance abuse, and work-life management. We also provide extra support for working parents and other team members facing COVID-related challenges through our benefits programs and Vontier Cares.

We are a global industrial technology company focused on smarter transportation and mobility. Our portfolio includes market-leading expertise in mobility technologies, retail and commercial fueling, fleet management, telematics, vehicle diagnostics and repair, and smart cities. United by a vibrant, inclusive culture and our proven business system, our 8,300+ team members are mobilizing the future to create a better world.”

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Jens Frederik Wang

Tlf. +45 72 45 90 74

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job

Jobindex A/S is recruiting on behalf of Doms A/S
Publiceret: 21. juli 2021

Arbejdssted

Location Glostrup