It-spe­ci­a­list med erfaring inden for Azure AD og Gover­nan­ce

Vi er i gang med en spændende proces med implementering af Azure. Vil du være med og have indflydelse på opbygningen og implementeringen af vores platform? Så send os din ansøgning hurtigst muligt.

Hvad består jobbet i?

Dine opgaver vil variere, men en stor del af dit fokus bliver at bidrage til den fortsatte opbygning og drift af vores Azure platform samt vores on-prem Active Directory-miljø.

Hvem er du?

For os er det vigtigste, at du som person både fagligt og personligt passer ind i vores eksisterende AD & automatiseringsteam. Vores team er en del af området Server & Storage, og vi er i dag tre medarbejdere, som alle er teknisk kompetente på AD og andre centrale Microsoft infrastrukturkomponenter. Vi er på udkig efter en person, som arbejder selvstændigt og systematisk, er opsøgende i dialogen med andre, positiv og udadvendt og med mod på at kaste sig ud i nye opgaver.

Det er essentielt, at du er teknisk dygtig og har flere års erfaring inden for nedenstående discipliner:

  • Azure AD
    • Opbygning
    • Governance
  • Active Directory On-Prem
    • Delegation/Rettighedsstyring
    • Group Policy
    • DNS
  • Public Key Infrastructure (PKI)
  • PowerShell/scripting

Kan du lide dialog, dygtighed og dristighed? Det er værdierne hos os

Du bliver ansat i området Server & Storage. Du får 24 dygtige kolleger med forskellige uddannelses– og erhvervsmæssige baggrunde – det skaber et dynamisk og fagligt engageret arbejdsmiljø. Regionens It-afdeling tæller ca. 500 ansatte - Server & Storage hører under It-Drift med ca. 100 medarbejdere.

Du bliver en del af et område, hvor vi sætter pris på vores humoristiske sans og muligheden for at have det sjovt sammen. Vores leder, Jens, går ind for frihed under ansvar og lægger vægt på selvstændighed, faglig kompetence og ordentlighed selvfølgelig altid med fokus på sikker og stabil drift.

Work-life balance

Dit arbejdssted er fleksibelt men med tilknytning til kontoret i enten Århus eller Holstebro, dog skal du være opmærksom på, at alle i AD & automatiseringsteamet sidder på kontoret i Holstebro.

Vi har stor fokus på trivsel, arbejdsglæde og work-life balance i It-afdelingen. Fleksible arbejdsrammer giver dig indflydelse på din arbejdstilrettelæggelse og mulighed for at veksle mellem at arbejde hjemme og på kontoret. I It har vi tillid til hinanden, og vi tager medansvar for at levere en sikker og stærk performance, til gavn for borgere, patienter og ansatte i Region Midtjylland.

Onboarding og udvikling

Du får fra første dag en mentor, som du kan sparre med om faglige interesser og praktiske spørgsmål. Vi sørger for et tilpasset introduktionsforløb og en seriøs og interesseret opfølgning efter din ansættelse. Du kommer til at deltage på vores interne akademi, som er et struktureret kursusforløb, der skaber et fælles afsæt og et godt og bredt kendskab på tværs af It og Region Midtjylland.

Vi arbejder med løbende udviklingssamtaler og jævnlige 1:1-samtaler med din leder, så du og din leder hele tiden har fokus på din trivsel og udvikling.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Jens Stougaard Frederiksen på 2365 7545 eller jensfr@rm.dk.

Send din ansøgning senest den 9. august 2021. Vi regner med at holde samtaler den 19. august 2021, og du må inden da forvente at skulle lave en personprofil.

Digitalisering på patientens og borgerens præmisser
It-afdelingen består af ca. 500 medarbejdere. Vi udvikler, drifter og supporterer it for de 36.000 brugere på hospitaler, institutioner og koncernstabe i Midtjylland. Vi er specialister i at udvikle samspillet mellem teknologien og de sundhedsprofessionelle. Vores strategi bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser. Digitale løsninger skal gøre det nemmere at være ansat i regionen og nemmere at være borger.

Du kan læse mere om It-afdelingen på www.it.rm.dk.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Gem job

Region Midtjylland
Publiceret: 22. juli 2021

Arbejdssted

Location Aarhus N