Ko­or­di­na­tor med markante it-storage-kom­pe­ten­cer til stor it-afdeling


Vil du være med til at rådgive om, opbygge og implementere sikker og stabil drift på vores storageplatform i Region Midtjylland? Har du overblik og analytiske evner? Og er du dygtig til at koordinere og vild med at holde dig ajour med de nyeste teknologier inden for storageområdet? Så send os din ansøgning.

Rådgivning, implementering og vedligeholdelse

I Server & Storage har vi ansvaret for drift af regionens server-, storage- og backupløsninger. Du kommer sammen med de øvrige specialister i vores driftsorganisation til at rådgive om, opbygge, implementere samt sikre forudsætningerne for sikker og stabil drift på storageplatformen.

Dine opgaver er at:

  • Sikre tilgængelighed og tilstrækkelig kapacitet og performance
  • Sikre at der etableres og løbende afvikles driftsrutiner, så stabil og sikker drift opretholdes
  • Udarbejde og vedligeholde dokumentation
  • Sikre at der findes tilstrækkelige service- og supportaftaler
  • Bistå og rådgive i forbindelse med design af services
  • Lave installation, konfigurering, administration, dokumentation og guidelines
  • Gennemføre og indgå i større opgaver og projekter
  • Lave optimering, automatisering, performance, konsolidering og rapportering, også i samarbejde med leverandører
  • Deltage i driftsberedskab

Du er en dygtig samarbejdspartner, da du skal deltage i samarbejde med kolleger i forbindelse med tværgående leverance i server og storage. Det er også dig, der bliver den, som koordinerer opgaver for storageområdet, og det er vigtigt, at du har øje for løbende at afdække kompetencebehovet blandt medarbejderne i faggruppen i samarbejde med din leder.

Analytiske evner og erfaring med storageløsninger

Du er en dygtig kommunikator og samarbejdspartner, da du kommer til at samarbejde med bl.a. fagkoordinatorer, leverancekoordinatorer og områdeleder og rådgive andre i It. Vi har også brug for dine kommunikative evner til at få udarbejdet forskellig skriftlig dokumentation og guidelines.

Selvom hverdagen til tider er hektisk, arbejder du positivt og engageret og med stor ansvarsfølelse med opgaverne. Da du f.eks. kommer til at udarbejde dokumentation og guidelines, er det nødvendigt, at du har en struktureret arbejdsstil og gode analytiske evner.

Vi lægger vægt på, at du har erfaring med administration og vedligehold af storageløsninger fra Dell EMC & HDS - herunder Block Storage (EMC, HDS), Storage virtualisering (VPLEX), NAS (Isilon), Fiberchannel networks (Brocade) samt Low level designs af storageløsninger.

Du er vant til at arbejde med ITIL-serviceprocesserne, transition og operation og forstår værdien af samarbejde på tværs af It-organisationen. Derudover har du erfaring med standardisering og best practice.

Hvem er vi?

Du bliver ansat i området Server & Storage. Du får 24 dygtige kolleger med forskellige uddannelses– og erhvervsmæssige baggrunde – det skaber et dynamisk og fagligt engageret arbejdsmiljø. Regionens It-afdeling tæller ca. 500 ansatte - Server & Storage hører under It-Drift med ca. 100 medarbejdere. Dialog og åbenhed er derfor afgørende for at finde den rette løsning; vi skal kunne tale, lytte og spørge hinanden. Vores samarbejde er baseret på tillid, vores værdier og på vores samarbejdsværdier, der vægter evnen til at kunne samarbejde professionelt ligeså højt som faglig kompetence.

Du bliver en del af et område, hvor vi sætter pris på vores humoristiske sans og muligheden for at have det sjovt sammen. Vores leder, Jens, går ind for frihed under ansvar og lægger vægt på selvstændighed, faglig kompetence og ordentlighed selvfølgelig altid med fokus på sikker og stabil drift.

Work-life-balance

Dit arbejdssted er fleksibelt men med tilknytning til kontoret i enten Århus eller Holstebro, dog skal du være opmærksom på, at alle i Storageteamet sidder på kontoret i Århus.

Vi har stor fokus på trivsel, arbejdsglæde og work-life balance i It-afdelingen. Fleksible arbejdsrammer giver dig indflydelse på din arbejdstilrettelæggelse og mulighed for at veksle mellem at arbejde hjemme og på kontoret. I It har vi tillid til hinanden, og vi tager medansvar for at levere en sikker og stærk performance, til gavn for borgere, patienter og ansatte i Region Midtjylland.

Onboarding og udvikling

Du får fra første dag en mentor, som du kan sparre med om faglige interesser og praktiske spørgsmål. Vi sørger for et tilpasset introduktionsforløb og en seriøs og interesseret opfølgning efter din ansættelse. Du kommer til at deltage på vores interne akademi, som er et struktureret kursusforløb, der skaber et fælles afsæt og et godt og bredt kendskab på tværs af It og Region Midtjylland.

Vi arbejder med løbende udviklingssamtaler og jævnlige 1:1-samtaler med din leder, så du og din leder hele tiden har fokus på din trivsel og udvikling.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Jens Stougaard Frederiksen på 2365 7545 eller jensfr@rm.dk.

Send din ansøgning senest den 8. august 2021. Vi regner med at holde samtaler den 20. august 2021, og du må inden da forvente at skulle lave en personprofil.


Digitalisering på patientens og borgerens præmisser

It-afdelingen består af ca. 500 medarbejdere. Vi udvikler, drifter og supporterer it for de 36.000 brugere på hospitaler, institutioner og koncernstabe i Midtjylland. Vi er specialister i at udvikle samspillet mellem teknologien og de sundhedsprofessionelle. Vores strategi bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser. Digitale løsninger skal gøre det nemmere at være ansat i regionen og nemmere at være borger.

Du kan læse mere om It-afdelingen på www.it.rm.dk.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Gem job

Region Midtjylland
Publiceret: 22. juli 2021

Arbejdssted

Location Aarhus