IT-tester med teknisk flair

Har du lyst til at udfordre vores systemer, og være med til at sikre, at de fungerer for både vores kollegaer og kunder? Har du teknisk flair, og er god til at sætte dig ind i nye systemer? Er du nysgerrig og detaljeorienteret? Så er det måske dig, vi leder efter. 

I Team IT Test tester vi styrelsens primære it-systemer. Vi tester både eksterne og interne leverancer, og du kommer derfor til at skulle indgå i tæt samarbejde med både interne og eksterne leverandører samt kollegaer fra de agile teams. Hos os vil du få en alsidig hverdag med afvekslende arbejdsopgaver over året. 

Dine primære arbejdsopgaver er:

  • At sætte dig ind i ny funktionalitet og fagområder
  • Review af kravspecifikationer og planlægning af test 
  • Afvikling af test, og indrapportering af fundne fejl til leverandørerne samt opfølgning på dette

Om dig

  • Som person er du systematisk, analytisk og nysgerrig i din tilgang til opgaverne og har samtidigt kreativiteten og modet til at udfordre de nuværende processer
  • Du er god til at samarbejde, og god til at dokumentere dit arbejde og løbende afrapporterer fremdrift, tager et ansvar, overholder deadlines og forstår vigtigheden heraf
  • Du har en uddannelse eller arbejdserfaring inden for IT, og trives i en travl hverdag og deltager aktivt i teamet både fagligt og med godt humør
  • Vi benytter Microsoft TFS og Test Manager som daglige arbejdsredskaber, hvorfor det vil være en fordel, hvis du har kendskab til disse. Ellers får du en introduktion til disse ved opstart
  • Det vil desuden være et plus, hvis du har erfaring med kommunikation med eksterne leverandører og/eller har erfaring med at anvende SQL og har databasekendskab

Du bliver en del af et forholdsvist nyt team med en høj faglighed og mange spændende opgaver. Tempoet kan være højt, men det er humøret og energiniveauet også. Der er gode udviklingsmuligheder både rent fagligt og personligt. Du får 10 dygtige kollegaer, heraf 2 andre testere, som alle tager aktiv part i både opgaveløsning og sociale aktiviteter, så trivslen forbliver i top.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Landbrugsstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan fremvise en privat straffeattest uden forhold af betydning for stillingen. Det daglige arbejdssprog er dansk, og vi forventer, at du kan læse og skrive dansk på et arbejdsmæssigt niveau. 

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Kontakt

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Babak Bajelan på 22 28 39 97 eller enhedschef Kaare Rubak +45 20 59 41 39.

Du kan læse mere om Landbrugsstyrelsen på www.lbst.dk. 

Ansøgning

Søg stillingen ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg jobbet her”) senest torsdag den 12. august 2021.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Landbrugsstyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vi arbejder for at skabe vækst for landbrugserhvervet og samtidig passe på vores klima og miljø. Du får ca. 1200 nye kollegaer og bliver en del af et miljø, hvor vi taler om alt fra landbrugsstøtte og Karnov til plantesundhed og digitalisering. Hvis du tør plante dit frø hos os, så lover vi, at det får de bedste vækstbetingelser.

Gem job

Landbrugsstyrelsen
Publiceret: 28. juli 2021

Arbejdssted

Location København