System­kon­su­lent til IT Sikkerhed og beredskab

Er du ivrig efter at være en del af noget større indenfor IT-sikkerhed og beredskab sammen med danskernes foretrukne pengeinstitut? 

Motiveres du af at forudse det uforudsete, og er løbende udvikling og forbedring en del af dit dna? Så er du måske den kollega, vi søger til teamet IT Sikkerhed og beredskab i Glostrup. 

Jobbet

Du bliver en del af et mindre nyoprettet team i bankens IT-området og derfor er dine muligheder for at bidrage til opbygningen af teamets kompetencer og processer rigtigt gode. 

Teamet har ansvaret for den operationelle del af bankens IT-sikkerhed og beredskab, således at den strategi, der er besluttet, bliver korrekt implementeret, eksekveret og kontrolleret. Herudover er der stort fokus på opfølgning på nogle af bankens største outsourcing aftaler, primært aftaler med BEC Financial Technologies og Microsoft. 

Du skal bidrage til, at teamet øger bankens efterlevelse af de krav, der stilles til IT-sikkerhed, beredskab og opfølgning på outsourcing. 

Vi lægger vægt på, at du trives i et mindre team, hvor alle indgår som en ressource i det daglige operationelle arbejde.

Din profil

Vi forestiller os, at du har en god forståelse for begreber og processer indenfor IT-sikkerhed og beredskab. Måske har du allerede erfaring i arbejdet med enten IT-sikkerhed eller beredskab. Du skal kunne arbejde selvstændigt og struktureret med bl.a. compliance og governance indenfor IT-sikkerhed og beredskab. 

Vi forventer, at du kan formidle og facilitere en åben dialog omkring IT-sikkerhed og beredskab i banken og løbende følger op på, at organisationen efterlever de opstillede krav. 

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Microsoft cloudtjenester ligesom et kendskab til BEC Financial Technologies, eller samarbejde med en tilsvarende stor outsourcing partner, er at foretrække. 

Det er et krav, at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Dig som person

Vi forventer at du med udgangspunkt i faglig stolthed, høj grad af pligtopfyldelse er nysgerrig på udviklingen indenfor IT Sikkerhed og beredskab. Du er en teamspiller der forstår at trække på din faglighed, således at denne bringes videre til både team og banken. Som person er du nysgerrig, og ønsker løbende at udbygge din viden og færdigheder indenfor området IT Sikkerhed og beredskab. Du er i stand til at følge processer og aftalte forløb, men kan samtidig påpege forbedringer hvor det observeres.

Vi tilbyder

Gode udviklingsmuligheder i et travlt og attraktivt arbejdsmiljø med glade, sjove og kompetente kollegaer. Lønnen forhandles ud fra dine kvalifikationer. Vi tilbyder bonusordning, god pensionsordning, ekstra ferieuge samt 5 omsorgsdage, personalebank, syge- og tandforsikring, feriebolig, kantine- og frugtordning, bordfodbold og fitness-faciliteter.

IT Sikkerhed og beredskab

Afdelingen IT Sikkerhed og beredskab er sammen med afdelingerne Workplace, cloud & platform, Data Management og Udvikling og automatisering ansvarlig for en sikker og stabil IT-leverance til hele banken.

Bankens IT- område beskæftiger i alt 33 medarbejdere og er centralt beliggende i Glostrup.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte IT Chef, Henrik Poulsen på tlf.: 38 48 47 02 eller hp@al-bank.dk

Ansøgningsfrist den 18. august.


Arbejdernes Landsbank er en bank i sund udvikling. Vi bygger på et unikt socialt fællesskab, høj etik og stærk faglighed i hele organisationen. Vi er en bank, hvor det er let at få medindflydelse, og hvor et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker – til gavn for kunderne, bankens forretning og medarbejderne.

Vi har en solid økonomi og er blandt Danmarks 6. største pengeinstitutter med ca. 330.000 kunder. Banken er repræsenteret med 70 filialer over hele landet, samt 6 Erhvervscentre og beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere. Kundegrundlaget er privatkunder, mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, foreninger og faglige organisationer.

Gem job

Arbejdernes Landsbank
Publiceret: 2. august 2021

Arbejdssted

Location Glostrup