Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Product owner til ny og ba­ne­bry­den­de cloud-løsning


”Du bliver product owner for vores nye state-of-the-art cloud-løsning, som bliver omdrejningspunkt for fremtidigt salg og distribution af vores produkter og services. Og du skal i den grad sætte dit præg på den,” fortæller direktør for softwareudvikling Christian S. Ottosen.

  • Kan du se dig selv i et ekspanderende succesfirma, der udvikler og sælger KeyShot – det hurtigste, sjoveste og nemmeste renderingssoftware på markedet?
  • Har du lyst til at blive frontfigur i vores team, som skal udvikle en markedsførende cloud-løsning, der understøtter vores kerneprodukt med cloud-tjenester, som skal bruges af vores mange multinationale kunder inden for brancher som bl.a. bil-, tøj- og smykkeindustrien?
  • Tænder du på idéen om en hverdag i et sprudlende, internationalt miljø med mange forskellige nationaliteter?

KeyShot er fremtiden

Vi er en global teknologileder inden for rendering af 3D-produktdesign, og med vores løsning, KeyShot, har vi revolutioneret en ellers kompleks proces fra 3D-geometri til fotorealistiske produktvisualiseringer og animationer. KeyShot giver kunderne mulighed for at skabe visualiseringer og fotorealistiske repræsentationer af detaljerede 3D-modeller i realtid.

Vores brugere fortæller os, at KeyShot næsten er vanedannende at bruge – en ren fornøjelse at arbejde med. KeyShot bliver brugt af tusinder af brugere over hele kloden – heriblandt mange Fortune 1000-virksomheder som Google, Chrysler, Fossil, Rolex, Facebook, Porsche, Lamborghini, Nike, Louis Vuitton, Victoria's Secret, HP, Microsoft, Philips, Under Armour og Adidas.

Som vores nye product owner er du med til at designe og definere vores fremtidige cloud-løsning. Du arbejder tæt sammen med vores product manager for at konvertere vores cloud-strategi til cloud-servicetilbud, som du detaljerer og får udviklet sammen med teamet. Mere præcist får du ansvaret for at:

  • gennemføre produktudvikling fra tidligt koncept til endeligt produkt
  • oversætte bruger-/kundebehov til klare og handlingsorienterede stories, som teamet forstår
  • administrere og prioritere backloggen
  • bidrage til releaseplanlægning og product roadmaps
  • koordinere med interessenter og udviklere under udviklingsprocessen.

Et mindre, men stærkt, team på en solid vækstrejse

Du bliver en del af et Scrum-team, der er dedikeret til at opbygge vores nye cloud-baserede tjenester, som supplerer vores 3D-softwareprodukter. Du træder derfor også ind midt i en spændende rejse, hvor vi tilføjer kræfter til teamet og udvikler os, mens vi bygger løsningen.

Teamet består af webudviklere suppleret med domænespecialister, UX’ere og QA-testere, men du får også yderligere ca. 35 kolleger, der er klar til at tage godt imod dig. Vi arbejder i 2-ugers sprints, og vores kultur bygger på tillid, åbenhed og samarbejde, og du kan fra første dag mærke, at vi er meget ambitiøse og har høje forventninger til fremtiden.

”Der er rig mulighed for at vokse i rollen, i takt med at teamet og løsningen vokser. Og vi glæder os til at få en ny kollega med om bord på den her rejse, som blot lige er begyndt.” – Christian

Vi tilbyder attraktive fordele såsom frokostordning, sundhedsforsikring, pensionsprogram, massage, bordfodbold og en hyggelig køkkenlounge med god kaffe. Vores softwareudviklingsafdeling er placeret på vores danske kontor på Rymarken 2, 8210 Århus V.

Erfaren product owner med ambitioner

  • Du har en længere videregående uddannelse inden for IT eller ingeniørvidenskab kombineret med solid erfaring fra en lignende rolle som product owner eller product manager.
  • Vi forestiller os, at du har erfaring med en større cloud-løsning eller tilsvarende.
  • Du har erfaring med agil udvikling og Scrum samt med at definere og implementere skalerbare cloud-løsninger, der understøtter produkt- og kunderelaterede processer med øje for gode kundeoplevelser.
  • Du er vant til at arbejde i Jira og/eller lignende værktøjer.
  • Du har kendskab til user experience-metoder og forstår at samarbejde med UX.
  • Du navigerer ubesværet blandt mange interessenter, og du behersker engelsk på professionelt niveau, da det er vores koncernsprog.

Er du interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Mette Markussen på 7245 9147.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Senior rekrutteringskonsulent
Mette Markussen

Tlf. +45 72 45 91 47

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job