IT-udvikler


Brænder du for at arbejde med nyudvikling af funktionaliteter i en fuld cloud baseret bank med ny infrastruktur og egenudviklede systemer, baseret på de nyeste teknologier? Og er du parat til at få en afgørende rolle i Facit Bank, en nyetableret nichebank, der tilbyder attraktive opsparingskonti og forbrugslån til privatkunder, og som lige nu er i gang med at etablere sig i Norge og Sverige? Så er det måske dig vi er på udkig efter.

Velkommen til en ambitiøs bank

Facit bank er fuldt digitaliseret og arbejder hele tiden på optimering af automatiserede processer i on-boarding af nye kunder og servicering af eksisterende kunder i Danmark. Banken er i gang med at etablere sig i Norge og Sverige, og du bliver en vigtig del af den vækstrejse banken er på. IT-afdelingen består af 5 medarbejdere, fordelt på 4 teams, IT-arkitekt, IT-support, Change Management/Administration og IT-udvikling, som du bliver en del af.  

Få en central rolle i banken

Med reference til IT-chefen får du sammen med dine kollegaer i afdelingen og i tæt samarbejde forretning og med ekstern udviklingspartner, en central rolle i banken, i ambitionerne om løbende udvikling- og optimering af automatiserede processer i on-boarding af nye kunder og servicering af eksisterende kunder. Du vil arbejde med vedligeholdelse af eksisterende systemer i banken og nyudvikling af funktionalitet for Danmark, Sverige og Norge.

For at blive en succes i denne stilling har du et stort overblik og sans for detaljen. Du kan lide at indgå i et agilt setup, hvor krav og retning hurtigt kan ændres, men hvor medbestemmelse og frihed er i højsædet.  

Erfaring fra den finansielle sektor

Der er flere veje ind i stillingen, men vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, og har flere års erfaring med softwareudvikling og gerne webudvikling. Du har +3 års erfaring fra en lignende stilling i den finansielle sektor for privatkunder og du vil gerne arbejde med de nyeste teknologier i Azure og .NET Core. Vi forventer at du har erfaring med cloud-udvikling, hvis du særligt har erfaring med PaaS fra MS Azure, er det en fordel.

Derudover ser vi gerne at du har erfaring med:

  • Backend udvikling i C# og DotNetCore.
  • Distribuerede systemer.
  • Microservice arkitektur (generelt bekendtskab)
  • Angular og Typescript.

Du får mange snitflader på tværs af organisationen, så det er vigtigt at du har gode kommunikationsevner og er opsøgende i dit samarbejde med bankens forretningsenheder og øvrige interessenter. Du har en faglig og personlig integritet kombineret med evnen til at tage udgangspunkt i forretningens konkrete mål og udfordringer. Som person har du et stort drive, du udfordrer og er nysgerrig, men er også pragmatisk og løsningsorienteret. Du trives i en travl hverdag, har let til smil, og skaber en god stemning omkring dig.  

Interesseret?

Vi tilbyder en spændende stilling med gode muligheder for personlig og faglig udvikling i en innovativ bank - med et stærkt finansiel fundament og en unik markedsposition på låneformidling, der driver forretning i både Danmark, Norge og Sverige. Vi er en god og rummelig arbejdsplads med et højt ambitionsniveau og fagligt kompetente kolleger. Vi har et uformelt arbejdsmiljø med en god, direkte og uhøjtidelig omgangstone.

Du får gode ansættelsesforhold, løn efter kvalifikationer samt pensionsordning og tilbud om bl.a. kantine- og massageordning.

Du får din arbejdsplads i Odense C lige ved siden af Banegården.    

Ansøgning

Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT chef Torben Dyrholm på tlf. 30 28 89 67. For nærmere information om Facit Bank henvises til www.facitbank.dk.

Alle ansøgninger behandles fortroligt. Der er ansøgningsfrist den 15. september, men send din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende behandler de indkomne ansøgninger og indkalder til samtaler.  

Tiltrædelse hurtigst muligt.  

Gem job

Facit Bank
Publiceret: 13. august 2021

Arbejdssted

Location Odense