IT-Business Con­sul­tant til kun­de­vendt rolle hos Commentor


Har du erfaring med at bygge bro mellem forretning og IT? Har du erfaring med IT-strategiudvikling? Og er du vant til kundekontakt? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!

Commentor er i vækst og har store ambitioner om at udvide deres services. Derfor søger de en Business Consultant til en nyoprettet stilling, der brænder for at hjælpe nogle af Danmarks mest spændende virksomheder med at udvikle deres forretning. Du skal sætte din ekspertise i spil for at identificere potentialer, udvikle forretningsområder og skabe enestående løsninger, der gør en forskel for virksomhedens eksisterende og fremtidige kunder.

Dine opgaver og teamet

Commentor søger en Business Consultant med en baggrund inden for management consulting og/eller it til at udvikle og drive Business Consultancy-området.

Din opgave som Business Consultant er at bygge bro mellem forretning og it, og identificere optimeringspotentiale i spændet mellem it og forretning. Det gør du ved at sætte dig ind i kundens situation, ønsker og behov med henblik på at identificere, udvikle eller optimere deres forretningsgange og hjælpe kunden med at kravstille og koordinere de projekter, der kan hjælpe dem til at opnå de ønskede resultater og målsætninger.

Du kommer til at drive processer inden for it-governance, forretningsanalyse, gevinstrealisering, procesoptimering, brugerinvolvering og forandringsledelse. Opgaverne vil knytte sig til projekter hos eksisterende og nye kunder, både i den offentlige og den private sektor, hvor du som Business Consultant kommer til at gøre en mærkbar forskel sammen med de skarpeste kolleger i branchen.

Som Business Consultant kommer du hele vejen rundt om kundens it-landskab, hvor du bidrager til at sikre, at deres kunders it-strategi støtter op om deres forretningsstrategi, at deres kunder får maksimal værdi af etableringen af digitale ydelser og at Commentors ydelser forankres i kundens organisation.

Du får med andre ord mulighed for at se dine ideer blive ført til dørs med effektive digitaliseringstiltag. Da der er tale om en nyoprettet stilling, får du får rig mulighed for at forme Commentors ’fjerde ben’; Business Consultancy området i tæt samarbejde med Commentors ledelse og dygtige specialister.

Du bliver en del af deres Technology Consulting Team, som består af 3 dygtige medarbejdere. Teamet bliver supporteret af deres CTO.

Opgaverne som Business Consultant er mangfoldige og inkluderer:

  • Drive analysen af løsningsmuligheder, design og udvikling baseret på forretningsstrategi, prioriteringer, arkitektur og en afbalanceret sammenligning af funktionelle og non-funktionelle krav, risiko, omkostninger og fordele
  • Facilitere kundens ledelse i at sikre strategisk overensstemmelse mellem kundens forretningsstrategi og it-strategi, herunder sikre, at it påvirker forretningen aktivt og skaber værdi
  • Planlægge, koordinere og drive brugerinddragende processer og workshops med forretningen, som identificerer muligheder og tiltag, der kan hjælpe kunden med at nå sine mål
  • Planlægge, koordinere og drive proces- og forandringsledelsesaktiviteter, herunder gennemføre forandringsparathedsanalyser og bistå kunden med forandringsledelsesinitiativer
  • Planlægge, koordinere og drive gevinstrealiseringsaktiviteter i tilknytning til deres implementeringsprojekter

Kvalifikationer

Du har en passion for IT og digitalisering, samt at du:

  • Har 3-8 års erfaring med management consulting indenfor it-branchen
  • Har erfaring fra arbejdet med IT-strategiudvikling samt udvikling/udforming af projekter og services med fokus på Build-området
  • Har en kandidatgrad, fx cand.it. eller anden uddannelse, der har givet dig et kig ned under ’den digitale motorhjelm’, uden at du nødvendigvis har dybe kode-kompetencer
  • Har erfaring med at drive processer og sikre leverancer inden for aftalte rammer
  • Får energi i relationen til andre mennesker
  • Har stærke formidlingsevner såvel skriftligt som mundtligt og er flydende i dansk
  • Er detaljeorienteret og struktureret i dit arbejde
  • Har arbejdet med forandringer i arbejdsgange og processer
  • Har erfaring med offentlige udbudsprocesser og/eller salg til private virksomheder

Du kommer til at have en hverdag med tæt kontakt til deres kunder og vil operere på alle niveauer af organisationer. Derfor er det vigtigt, at du som person er udadvendt, empatisk, en dygtig kommunikator og samarbejdsorienteret.

Du er innovativ, ambitiøs og har et stort personligt drive for at gøre en mærkbar forskel både for deres kunder og for Commentor. Du er ikke bange for lære fra dig af dine kompetence- og vidensområder og er motiveret for at assistere Commentors ledelse med at udvikle Business Consultancy forretningsområdet i Commentor.

Arbejdssted

Du kommer til at arbejde på kontoret i Glostrup, Ejby Industrivej 91,2600 Glostrup.

Du tilbydes:

  • En stærk kultur, hvor folk er dygtige og passionerede og sætter et godt samarbejde højt
  • Work-life balance med fleksibilitet og frihed under ansvar
  • Fokus på løbende uddannelse efter ønske og behov og medindflydelse i hverdagen
  • Du bliver en del af en professionel og moderne arbejdsplads med en uformel omgangstone
  • Commentor tilbyder dig et job med rigtig gode udviklingsmuligheder og en konkurrencedygtig lønpakke, som matcher dine kvalifikationer
  • En god kantineordning
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring

Commentor består af eksperter og ildsjæle, der alle ønsker at være de bedste inden for deres felt, og tror på at de bedste resultater skabes i fællesskab. Du trives – som dine kolleger – med komplekse opgaver, og ser udfordringer som muligheder for at skabe værdi.

Du bliver en del af et kollegialt fællesskab med en stærk faglighed og en brændende ambition om at støtte alle Commentors kunder til fuld realisering og optimal værdi af deres forretnings- og digitaliseringsstrategier og udviklingsprojekter.

Du vil få fuld rygstøtte og sparring af vores eksperter inden for Technical Consulting, Development, Application Management Services og Sales.

Ansøgning

Human Point er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Direktør Mia Boldsen Müller på tlf. 28 66 39 43 eller på mail: mbm@humanpoint.dk.

Tiltrædelse er snarest muligt og der afholdes samtaler løbende. Send derfor dit CV snarest til dette link. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.


Lidt om Commentor

Commentor blev kåret som Danmarks hurtigst voksende IT-konsulenthus i 2020 af Computerworld. Commentor rådgiver, udvikler og vedligeholder forretningskritisk software og it-systemer for Danmarks største private og offentlige aktører. Vi specialudvikler fremtidssikrede it-løsninger designet til at tackle vores kunders unikke processer og problemstillinger. Som uafhængig leverandør anbefaler vi altid den mest passende teknologi til det konkrete formål og vi er stolte af at være en af Danmarks absolut dygtigste it-virksomheder. Vi brænder for det vi laver og har gennem de seneste år oplevet exceptionel vækst og efterspørgsel.

Gem job

Human Point Recruitment
Publiceret: 17. august 2021

Arbejdssted

Location Glostrup