Microsoft Cloud Security Con­sul­tant


Brænder du for Microsofts cloud sikkerhedsteknologier?

Microsoft 365 og Azure services er omdrejningspunktet for extri:co’s konsulentydelser, og vi er blandt de førende på viden og erfaring. Dette betyder selvfølgelig, at vi har stort fokus på at sikkerheden er i top hos vores kunder, så data, applikationer, brugeridentitet og endpoints er sikret maksimalt.

Vi har et stort ansvar over for vores kunder, og det stiller naturligvis krav til os som IT-hus, hvor ansvarsfølelse, passion og engagement er nøgleord.

Jobbet

Vi lægger vægt på en sikkerhedskonsulent, som er selvkørende og samtidig kan deltage aktivt i vores team af Microsoft-konsulenter. Hovedfokus for dig er at levere sikkerhedsløsninger og rådgivning til vores kunder og videreudvikle dig inden for din spidskompetence.

Forventninger til kompetencer og opgaver

  • Scoping af opgaver og sammensætning af løsningselementer
  • Active Directory/Azure AD, Conditional Access, Azure MFA
  • Microsoft Defender Suite
  • Exchange Online
  • Azure Information Protection
  • Data Loss Prevention
  • Security reporting
  • Audit logs and reports
  • Microsoft Endpoint Management/Intune/Autopilot
  • Azure IaaS, Netværk, DNS og certifikater, Backup
  • Løbende erhvervelse af relevante certificeringer fra Microsoft
  • Deltagelse på Microsoft konferencer i USA og Europa
  • Indlæg til seminarer/webinarer mm.

Om dig

Du er måske i dag i en lignende position som sikkerhedskonsulent med mindst 3 års erfaring og lyst til mere ansvar. Du kan også sagtens være ansat som intern IT-medarbejder med mindst 5 års erfaring, hvor du har ansvaret for virksomhedens IT-sikkerhed og lyst og mod på at skifte over i en konsulentrolle.

Derudover skal du have dyb viden inden for Microsoft 365 sikkerhed og gerne Microsoft Azure. Du har talent for at sætte dig ind i nye features, og kan naturligt tilegne dig ny viden. Det er vigtigt, at du ser mulighederne og har stor interesse for Microsofts cloud teknologier.

Vi tilbyder

Gode kolleger samt alsidig arbejdsdag i en virksomhed der har været i IT-branchen i mere end 15 år. Du får mulighed for at præge din egen hverdag, blive udfordret og samtidig udvikle dig. Vi har en uformel omgangstone, og vi behandler vores medarbejdere med respekt gennem ærlighed og kommunikation. Der tilbydes en attraktiv lønpakke, som modsvarer dine kvalifikationer.

Der er desuden mulighed for at have hjemmearbejdsplads 2-3 dage i ugen.

Er vi et match? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Send din ansøgning og CV til maj@extrico.dk. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Svend Lange på 9626 8700. Samtaler vil blive afholdt løbende.

Gem job