Nysgerrig og ini­ti­a­tivrig Com­pli­an­ce Officer


Som outsourcing-partner for pensionsselskaber har Forca behov for at videreudvikle vores compliancefunktion. Vi søger derfor en dygtig Coimpliance Officer, som kan medvirke til opbygningen og kan bidrage til at drive arbejdet fremadrettet.

Din kerneopgave bliver – i tæt samarbejde med vores erfarne Compliance Officer – at videreudvikle Forcas compliancefunktion. Det gør du ved at sikre fremdrift i complianceopgaverne og bidrage til, at øvrige compliance-relaterede opgaver/projekter løses bredt i huset.

Hvad vi forventer af dig?

Du har en kandidatgrad, f.eks. inden for jura eller revision. Du har 2-3 års erfaring med complianceområdet. Men vigtigst er dine evner og interesser. Vi ønsker en kollega som:

  • Graver - uden at grave sig ned. Du forstår forretningen og har en operationel tilgang til dine opgaver. Din arbejdsform er analytisk samtidig med, at du får eksekveret. 
  • Er relations- og tillidsskabende. Tidligere kolleger beskriver dig som udadvendt, du får hurtigt dannet dig et netværk i organisationen, hvor dine input værdsættes, og du fremmer en åben dialog.
  • Har høj troværdighed. Vores kunder ønsker, at vi skal agere som Trusted Advisor. Den rolle varetager du ved altid at levere det lovede og det forventede.
  • Er lidt af en perfektionist. Jobbet kræver, at du arbejder med en høj grad af kvalitet i dine leverancer. Du kendes for din kritiske sans samtidig med, at du finder pragmatiske løsninger i samarbejde med forskellige parter i huset og hos kunderne.
  • Tager handling. Compliancefunktionen er i udvikling, og derfor leder vi efter en kandidat, som investerer energi og får ting til at ske.

Stor kontaktflade og indflydelse

Vi arbejder inden for brede rammer med ansvar under frihed, og da Compliancefunktionen er i rivende udvikling, vil du have mulighed for at kunne præge både jobbet og opgaverne i tæt dialog med din chef. Vores ansvarsområde i afdelingen Jura & Compliance spænder fra juridiske opgaver over intern rådgivning til direktions- og bestyrelsesbetjening. Du får rig mulighed for at udvikle dine evner og udvide værktøjskassen inden for complianceområdet.

Eksempler på konkrete opgaver kunne være:

Videreudvikling af compliancefunktion. I tæt samspil med din chef og dine kollegaer bidrager du til at føre vores ambitioner på complianceområdet ud i livet. 

Arbejde med vores flerårige complianceplan. Du går analytisk og struktureret til værks og bidrager til løbende at få ajourført vores complianceplan, så den kommer hele vejen rundt samtidig med, at den afspejler hvilke forretningsområder, der er mest risikofyldte.

Interessenthåndtering. I løbende dialog med din tætteste kollega på complianceområdet er du på forkant med vores kunders behov. Dermed står I altid klar med den hjælp, de behøver.

Rapportering. Du medvirker til systematisk opsamling af data. På den baggrund udarbejder du rapporter til kunder, direktion og bestyrelse.

Lad os høre fra dig

Hvis du kan se dig selv i jobbet, så send din ansøgning med det samme. Vi glæder os til at høre fra dig. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Chef for Jura & Compliance, Johan Jessen på telefon 20 10 59 39 eller e-mail, jje@forca.dk. 


På vegne af vores pensionskunder servicerer Forca mere end 600.000 danskere og har over 640 mia. kr. aktiver under administration. Vi leverer skræddersyet stordrift gennem agilt samarbejde til pensionsbranchen og står for medlems- og slutkundeservice, aktuarservice og analyse, fondsservice, it-service og økonomi- og regnskabsservice.

Gem job