Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Test lead til ny­op­ret­tet rolle med stort po­ten­ti­a­le


Du bliver vores faglige fyrtårn inden for test, og du er i den grad med til at føre vores testfunktion ind i fremtiden. Og så får du et tæt samspil med mig og en hverdag tæt på beslutningstagerne,” fortæller product owner Jakob Frederiksen.

Vil du arbejde med kvalitetssikring og IT, der i sidste ende hjælper EDC’s mæglere og slutbrugere? Og har du lyst til at forme fremtidens digitale køb og salg af boliger og erhvervsejendomme?

EDC er Danmarks største ejendomsmæglerkæde og er kendt for brugen af moderne teknologiske løsninger og et komplekst IT-landskab. Som tester bliver du en del af EDC’s udviklingsafdeling, der består af 15 engagerede udviklere og testere, som vedligeholder og videreudvikler vores IT-løsninger.

Kvalitetssikring, strategi og retning

Som test lead bliver du omdrejningspunkt for kvalitetssikringen af vores udviklingsopgaver. I afdelingen indgår du i vores nyetablerede erhvervsteam, der vedligeholder og videreudvikler de af vores systemer, som er målrettet erhvervsmæglere og sagsbehandlere – det er primært Microsoft Dynamics CRM, men der er også integrationer til andre systemer.

I det daglige har du et tæt samarbejde med både product ownere, udviklere og andre leads, og der vil være sparring på tværs af funktioner og kompetenceområder. Du vil både være ansvarlig for dine egne udviklingsopgaver i erhvervsteamet samt assistere og sætte retningen for afdelingens andre testere.

Mere konkret består dit arbejde i at:

  • teste og kvalitetssikre udviklingsopgaver målrettet vedligehold og videreudvikling af EDC’s IT-systemer, primært Microsoft Dynamics CRM men på sigt også test mod boligsystemer og forretningssystemer
  • udarbejde testscenarier, testcases og testdokumentation
  • planlægge leverancer mhp. at sikre en god teststrategi og testplan
  • sætte rammerne for testprocedurer og -metoder i afdelingens 3 udviklingsteams
  • tage fagligt ansvar for et mindre team af testere – i tæt samspil med afdelingslederen
  • deltage i refinement, estimering og release af udviklingsopgaver.

Du er med til at sætte vores retning inden for test og hvordan vi håndterer test på tværs af forretningsområder. Succeskriteriet er at sikre den røde tråd for test-processer, der gør, at vi alle trækker i samme retning,” fortæller dine kommende chef, Louise.

Bliv en del af EDC’s innovative og agile kultur

Hos EDC på Frederiksberg arbejder over 100 engagerede medarbejdere med hver dag at sikre EDC’s stærke position i markedet. Miljøet er agilt, innovativt og ambitiøst samt med hyggelige rammer og plads til at have det sjovt. Hvad angår arbejdssteder, er der mulighed for at arbejde hjemmefra nogle dage om ugen.

Vi forestiller os, at du kan nikke genkendende til følgende…

  • Du har minimum nogle års erfaring som softwaretester, og det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring som test manager, test lead eller lignende.
  • Du har erfaring med test af forretningskritiske systemer, måske fra ejedomsmæglerbranchen, den finansielle sektor eller et konsulenthus.
  • Du har kendskab til testautomation og de gængse testmetoder, som fx manuel test, smoke test, integration test (end-to-end test) mv.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med Microsoft Dynamics CRM, Salesforce eller lignende.
  • Du kommunikerer klart på både dansk og engelsk
    Som person har du en god forretningsforståelse og en naturlig nysgerrighed, og du har flair for at sætte dig ind i arbejdsgange og systemer. Endelig er du struktureret, og du er i stand til at tage selvstændige beslutninger.

Er du interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Mette Markussen på 72 45 91 47.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Samtaler afholdes løbende. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Senior rekrutteringskonsulent
Mette Markussen

Tlf. +45 72 45 91 47

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job