Systemad­mi­ni­stra­tor til ny­e­tab­le­ret, moderne in­fra­struk­tur­p­lat­form


Vil du være med til at udvikle den digitale infrastruktur hos Københavns Professionshøjskole? Er du meget erfaren, har du 2-3 års erfaring fra feltet, eller er du nyuddannet?  Har du lyst til at arbejde sammen med dygtige kollegaer med fokus på fortsat udvikling samt stabil og sikker drift? Vil du gerne arbejde med vores netværk og øvrige infrastruktur? Så er du måske vores nye systemadministrator. 

Du bliver en del af et team på 14 engagerede og erfarne kolleger, som sammen sikrer stabil drift og løbende udvikling af infrastrukturen. Vi har en spændende hverdag og har hver især ansvar for et antal områder inden for det spænd af teknologier, services og serverbaserede applikationer, vores infrastruktur omfatter. Det er således vigtigt, at du har lyst og evner til at indgå i et miljø, hvor tingene forandrer sig hurtigt, og hvor du selv har stor indflydelse på, hvordan arbejdsdagen er. 

Opgaverne vil blandt andet omfatte:   

  • Arbejde med en primært Microsoft og sekundært Linux baseret serverinfrastruktur med hvad dertil hører af servere, storage og virtualisering. 
  • Drift af Office 365, herunder Exchange online, Sharepoint online, Teams, Azure. 
  • Drift af SCCM. Herunder deployment og patch management. 
  • Drift af HyperV 
  • 3rd level support på infrastrukturen med særligt fokus på dine ansvarsområder. 
  • Selvstændige koordinationsopgaver i forbindelse med interne infrastrukturprojekter. 
  • Deltagelse i relevante forretningsorienterede projekter som teknisk specialist. 
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af dokumentation, vejledninger og rutiner på de primære ansvarsområder. 

Du vil i det daglige blandt andet komme til at arbejde med Sharepoint Online, SCCM, Azure, HyperV og Veeam. 

Du vil også komme til at varetage et antal mindre driftsopgaver uden for dine primære ansvarsområder. 

Om dig 

Da du bliver en del af et team med dygtige og erfarne kollegaer, har vi mulighed for, i et ret stort omfang, at tilpasse stillingen således, at den passer til din profil. Du kan både være nyuddannet, have et par års erfaring eller være meget erfaren. For alle tre erfaringsniveauer kan vi se styrker og fordele i f.t. sammenspillet med resten af vores team. 

Vi forestiller os, at du: 

  • har gode kommunikations- og formuleringsevner i både skrift og tale og er god til at formidle tekniske problemstillinger 
  • er vant til eller ønsker at have indflydelse via projektdeltagelse – også ude i forretningen. 
  • evner at dokumentere dit arbejde i form af vejledninger og procedurebeskrivelser 
  • har fokus på kvalitet i dit arbejde 
  • er god til problemløsning og hurtig til at afdække brugernes problemer; også når det gælder 3rd level-opgaver 
  • tager ansvar, kan arbejde selvstændigt og samtidigt være en del af et team. 

Det er en fordel hvis du har kendskab til Azure og Linux - eller har lyst til at lære det, sammen med dygtige og erfarne kollegaer! 

Om os 

Medarbejderne i afdelingen oplever, at der er styr på sagerne, rettidig omhu og hjælpsomhed i det daglige arbejde og generelt en god work-life balance. Vi har fokus på opgaverne og det faglige niveau er højt.  

Vi prioriterer kompetenceudvikling for medarbejdere, så der er god mulighed for videreuddannelse og f.eks. relevante certificeringer.  

IT-området i KP er præget af stort engagement og viden på området, og det samme kendetegner alle de afdelinger, som bidrager til de digitale løsninger på KP. Vi arbejder struktureret med projekter og har både en ambitiøs og social omgangsform i afdelingen.  Du vil få kollegaer, der bidrager ansvarsfuldt til arbejdet og kan hjælpe dig med kontakten til alle dele af KP, og du vil opleve en organisationen præget af imødekommenhed hele vejen rundt. 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Du bliver ansat som IT-Systemadministrator med start d. 1. november 2021. 

Stillingen er på 37 timer ugentlig (inkl. frokost) med arbejdstid efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og PROSA. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. 

Der tilbydes flekstidsordning og det vil være muligt at aftale hjemmearbejdsdage. 

Arbejdspladsen er beliggende på Tagensvej 86, 2200 København N. Der er både muligheder for at komme til adressen med Metro, bus, såvel som at få tildelt en P-tilladelse. 

Vil du vide mere? 

Københavns Professionshøjskole vil bidrage til udviklingen af det danske samfund, dets velfærd og velstand, kultur og demokrati. Det gør vi ved at sætte nye standarder for professionsbacheloruddannelse, for videreuddannelse og for praksisnær forskning og udvikling. Det kræver ikke alene god, men fremragende undervisning. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk

 Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Nicolai Høglund på tlf.: 2429 6363. 

Interesseret?  

Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøger-knappen senest d. 16. september 2021. 

Vi afholder 1. samtaler d. 21. og 23. september, 2. samtaler d. 27. september. Der vil være en case i forbindelse med 2. samtalerne. 

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Gem job

Københavns Professionshøjskole
Publiceret: 25. august 2021

Arbejdssted

Location København