IT Service Manager til Service Delivery


Drives du af at levere sublime kundeoplevelser? Er du en stærk teamplayer og er du klar på nye udfordringer? Så er du måske vores nye IT Service Manager.

I Sentia Denmark er vi 200+ medarbejdere der lever og ånder vi for digitalisering, og vi tror på, at en gennemtænkt IT-strategi er vejen til vores kunders vækst, en god samfundsansvarlig forretning og attraktive arbejdspladser. Sentia’s ambition er at være markedets førende ekspert, der rådgiver brancheledende virksomheder i Danmark og i Europa.

I vores Delivery team søger vi nu en IT Service Manager, der sætter en ære i at yde professionel service i en organisation hvor vi tænker og arbejder med og for kunderne.

Vi søger en kundevendt person, som evner at holde mange bolde i luften og kan se sig selv i en it-virksomhed med sunde værdier, professionelle og humoristiske kolleger og sociale aktiviteter.

Om jobbet

Som IT Service Manager indgår du i et dynamisk og dedikeret team med 4 kollegaer. Vi arbejder tæt sammen i det daglige og tror på at vi lykkes bedst som team. Vi gør vores yderste for at levere til tiden og sikre at kunderne får gode oplevelser. Din fornemmeste opgave bliver derfor at tage ejerskab på leverancerne og sikre en god dialog med kunderne, leverandører og kollegaer i salg og operations, så alle er godt informeret om planer og fremdrift, og intet falder imellem to stole.

Du vil agere sparringspartner for dine kunder, og sikre planlægning og opfølgning på aftalte leverancer og services og sørge for, at vi leverer den bedste service indenfor aftalerammerne.

Dine ansvarsområder inkluderer:

  • Sikre at vore kunder føler sig velinformeret omkring leveranceforløb og generel status
  • Koordinering og opfølgning med relevante stakeholders på tværs af Sentia Group (salg, arkitekt, infrastruktur & support) samt eksterne leverandører
  • Facilitere eskaleringsmøder med relevante stakeholders
  • Levere en sublim serviceoplevelse for kunder fra A-Z
  • Opdatering af interne og eksterne kundesystemer
  • Koordinering af tekniske detaljer i leveranceprocessen
  • Planlægning og koordinering af mindre projekter
  • At bidrage til optimering af vore interne arbejdsmetoder og procedurer

Om dig

Som person er du glad, udadvendt, selvstændig og kan arbejde fokuseret og ansvarsbevidst. Du har gode samarbejdsevner, er empatisk og kommunikativ, og leverer service på et højt niveau - også i en presset situation. Du tager ansvar for din egen udvikling, er parat til at yde en indsats og trives i en hverdag med mange forskellige stakeholders og opgaver.

Vi forventer at du:

  • Har generel IT-teknisk forståelse, herunder netværk og infrastruktur
  • Har erfaring som projektkoordinator, projektleder eller Service Delivery Manager
  • Har erfaring med direkte kundekontakt, kundevendte IT-leverancer og eskaleringsmøder
  • Kan navigere i et miljø med mange stakeholders
  • Arbejder selvstændigt og struktureret og er god til skriftlig og mundtlig kommunikation
  • Har relevant uddannelse og eventuelle certificeringer indenfor IT Service Management
  • Taler og skriver dansk flydende og kan begå dig professionelt på engelsk

Det vil være en fordel dersom du har erfaring med og forståelse for ITIL, agile metoder, og planlægningsværktøjer som ServiceNow og JIRA.

Vi tilbyder

Et spændende job i en international it-virksomhed med en flad struktur. Her har du mulighed for faglig og personlig udvikling, frihed under ansvar og dygtige, dedikerede kolleger.

Vi har en social medarbejderforening, kantineordning samt et arbejdsmiljø, hvor vi vægter både det sociale og professionelle aspekt. I Sentia værdsætter vi dygtige medarbejdere og ved, at vores succes kommer gennem en fælles indsats.

Dit nye team gør hver dag sit yderste for at levere professionelle tjenester til kunderne og support til organisationen. Vi er en broget flok med både nyuddannede og erfarne kolleger. Fælles for os er, at vi trives i en uforudsigelig hverdag. Vi tilstræber en fair arbejdsfordeling, hvor alle i teamet dagligt løser opgaver ud fra et varierende kompetenceniveau.

Arbejdssted og -tider

Dit faste arbejdssted vil være på vores kontor i Herlev. Stillingen er fuldtid 37 timer pr. uge.

Er du vores nye kollega?

Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning samt CV, og vi opfordrer dig til at søge hurtigst muligt og senest den 30. september 2021 via ansøgningsknappen "Søg jobbet her" nederst på siden. Vi håndterer ansøgningerne i takt med, at vi modtager dem og afholder løbende samtaler da vi ønsker stillingen besat snarest muligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Delivery and Internal IT Ellen Koht Krogh på mail: ellen.krogh@sentia.com.

Vi ser mangfoldighed i medarbejdersammensætningen som en styrke, og vi opfordrer derfor alle uanset baggrund til at ansøge.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Sentia – Lead the Way

Sentia Denmark er anerkendt for brancheførende compliance samt ekspertise på områderne for cloud og forretningskontinuitet. Sentia tilbyder managed- samt sikre cloud services, der lader kunder outsource deres it-infrastruktur, drift og vedligehold i en hybridmodel. Med søsterselskaber i Holland og Belgien, sikrer vi løbende europæisk innovation og vidensdeling på områderne for cloud-teknologi og compliance. Som betroet cloud-rådgiver for private og offentlige organisationer hjælper vi med at definere cloud-strategier og guider vores kunder til en succesfuld digitalisering, fuldstændig afstemt med forretningsstrategier, i overensstemmelse med ændrede lovkrav samt tilsikret moderne og flerlaget it-sikkerhed. På den måde kan vores kunder udnytte den fulde værdi af cloud ved at skabe konkurrencefordele samt vækst af forretningen.

Mere information kan findes her: www.sentia.dk og på www.linkedin.com/company/sentia-dk.

Ansøgningsfrist: Snarest muligt.

Gem job