Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

BI-analyst til førende de­tail­virk­som­hed inden for luksus­brands

Kunne du tænke dig at blive eksperten på vores BI-løsning og master-datahåndtering?

Som BI-analyst indtager du en nyoprettet rolle, som du selv er med til at forme og udvikle. Du kommer til at tage teten og blive specialisten, som strukturerer Group88s stamdata og skaber den bedste BI-løsning.

Din nye hverdag

Du får plads på vores hovedkontor i hjertet af København. Her er vi 20 medarbejdere, som alle har mange kasketter på – for vi sætter en ære i at få hverdagen til at fungere i fællesskab.

Du får en bred kontaktflade både internt og eksternt, når du samler input og skaber de mest effektive processer og løsninger ud fra dine analyser. Hertil samarbejder du særligt tæt med dine kolleger i indkøb og økonomi, da vores rapportering hænger sammen med al master og stamdata, som vi modtager fra vores mange leverandører og brands.

Du giver uvurderlig indsigt i vores data, så vi kan træffe de rette beslutninger

Som vores nye BI-analyst bliver du den selvstændige drivkraft inden for dit felt. Du fungerer derfor som talerør til vores eksterne IT-leverandører og får det hele til at gå op i en højere enhed, når det kommer til at håndtere vores master data og til at sikre den bedste BI-løsning.

Du sætter dig derfor ind i de krav som forretningen har, herunder strategien og de kommercielle udfordringer – både nu og i fremtiden. Samtidig står vi over for at skulle opgradere vores nuværende NAV-løsning til en NAV BC365-løsning, hvor du også får en central rolle.

Det betyder, at du får en hands-on-hverdag, hvor du:

  • definerer og sikrer den rette BI-løsning i samarbejde med kolleger og leverandører
  • indhenter data og sikrer at vores systemer kører efter planen – sikkert og altid med valide data
  • omsætter forretningsbehov til tekniske løsninger, hvortil du kommunikerer fordele og ulemper fra et forretnings- og/eller brugerperspektiv
  • sikrer en metodisk og kvalitetssikret tilgang i vores rapportering.
  • præsenterer data på en letforståelig måde og evner at formidle dine budskaber på flere forskellige niveauer til forskellige interessenter

BI-konsulent med stærke analytiske evner

Du tilegner dig hurtigt ny viden og har en god forståelse for tekniske problemstillinger. Som person tager du selvstændigt initiativ, styrer dine opgaver i mål og formidler dine beslutninger på en letforståelig facon.
Herudover har du:

  • solid erfaring fra en lignende rolle, hvor du fx var med til at implementere et nyt system og beskæftigede dig med håndtering af store datamængder og analyser
  • kendskab til PowerBI eller lignende BI-værktøjer
  • gode kommunikations- og formidlingsevner, hvilket gør dig i stand til at formidle dine analyser og beslutninger til alle uanset forståelsesramme
  • en skarp pen, ligesom du taler og skriver dansk og engelsk.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jeppe Secher på 72 45 91 06.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest den 22. november 2021 via nedenstående link.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Om virksomheden

Group88 er en veletableret familieejet dansk virksomhed med drift i de 3 skandinaviske lande indenfor eksklusiv mode og accessoires, idet virksomheden repræsenterer en række internationalt kendte mærker, herunder Gucci, Bottega Veneta, Burberry, Saint Laurent, Loewe, Balenciaga og Mulberry samt multibrand butikkerne Collage the Shop.

Læs mere om os her.

Kontaktperson

IT-rekrutteringskonsulent
Jeppe Secher

Tlf. +45 72 45 91 06

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job