BI Spe­ci­a­list

Kan du udvikle og vedligeholde vores BI-platform samt assistere forretningen med datamodellering og udvikling af avancerede frontendrapporter og dashboards?

Sammen med dygtige og engagerede kolleger samt leverandører er det din opgave at hjælpe HOFOR med at strukturere vores data til brug i rapporter og analyser. Du vil også deltage i arbejdet med opbygningen af data- og BI platform i vores hybride datacenter.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Designe, udvikle og vedligeholde vores BI-platform (ETL)
  • Foretage dokumentation af vores BI-platform
  • Designe komplekse rapporter i Power BI og SSRS samt hjælpe forretningen til selv at lave rapporter
  • Deltage i konkrete løsningsdesign af opgaver i samarbejde med forretningen
  • Bidrage til vedligeholdelse af rammer for udvikling, datadesign og datamodeller

Du bliver en del af sektionen, IT Udvikling, der hører under HOFORs IT-afdeling, som består af ca. 100 medarbejdere med stor faglighed. Sektionen har ansvaret for at sikre IT understøttelsen af alle forretningsområder i HOFOR.

IT Udvikling er et team på syv medarbejdere, der består af udviklere, koordinatorer og en anden BI Specialist. I teamet er der en uformel omgangstone, plads til grin og der bliver lagt vægt på trivsel samt godt samarbejde, så det samtidig er sjovt at gå på arbejde.

Du kommer til at referere til sektionslederen.

Struktureret og systematisk BI specialist

Som person er du god til at skabe overblik og struktur i din hverdag. Derudover arbejder du systematisk og har fokus på detaljerne.

Vi ser gerne, at du har erfaring med:

  • Microsoft SQL Server og Services (SSRS, SSAS, SSIS)
  • Power BI
  • Data management
  • Datadesign og –modeller
  • Business Intelligence for Visual Studio
  • CI – Continuous Integration
  • C#, .NET

Du har desuden lyst til at arbejde med nye teknologier, der understøtter vores hybride datacenter og datamanagement baseret på Microsoft Azure, herunder Machine Learning, AI, mm.

Bliv en del af en større udvikling

I HOFOR bliver du en del af en fælles vision. Vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger inden for vores kerneområder: rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, fjernkøling, bygas og vindenergi.

Byerne vokser, og det er HOFORs vision, at denne udvikling skal være bæredygtig, så man kan bo i byerne både nu og om 100 år. Vores store ambitioner for byerne har stor indflydelse på vores ambitioner på IT-området, hvor vores IT understøtter forretningen – derfor er dit arbejde også en del af en større udvikling.

Du kan læse mere om HOFOR og vores vision om at skabe bæredygtige byer på hofor.dk/baeredygtige-byer.

Klar til at ansøge?

Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder, Janika Ortmann Gilbert, på mail jangil@hofor.dk.

Ansøgningsfristen er den 16. september 2021.

Vi forventer løbende at afholde ansættelsessamtaler, og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på "Søg jobbet her”.

Gem job