Agile Product Owner for Energy Solutions

Vil du arbejde agilt og være med til at sætte nye standarder for fremtidens IT-løsninger og samtidig arbejde med digitalisering af den grønne omstilling?

Vil du være en del af en virksomhed, hvor der er højt til loftet, og hvor du får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt? Så er du måske vores nye Product Owner!

KMD er Danmarks største IT-udviklingshus, og er den virksomhed, der investerer mest i at udvikle digitale løsninger, der kommer danskerne til gavn. Vi har nogle af branchens dygtigste medarbejdere, som dagligt udfordrer og gør hinanden bedre. Og lige nu har vi en ledig stilling i vores forretningsenhed Energy Solutions.

Om jobbet

Som Product Owner bliver du en del af forretningsenheden Energy Solutions. Kerneopgaven er at udvikle og vedligeholde KMD Elements, der er KMD’s platform til understøttelse af forretningskritiske processer til energi- og forsyningsbranchen. KMD Elements udvikles og driftes i Microsoft Azure Cloud. Kunderne er private og offentlige – danske og internationale.

I Energy Solutions arbejder vi efter agile principper. Derfor ser vi gerne, at du har erfaring med agile metoder og agil softwareudvikling.

I rollen som Product Owner vil du i samarbejde med kunder samt udviklingsteams i både Danmark og Polen stå for udviklingen af KMD Elements. Du vil bevæge dig i spændingsfeltet mellem forretning og teknologi og have en tæt dialog med både kunder, udviklingsteams, arkitekter og ledelsen. Vi arbejder med responsivt web-design og med moderne teknologier, bl.a microservices og Azure.

Dine ansvarsområder vil være:

  • At foretage analyse af epics og features i samarbejde med vores kunder og det øvrige produktteam. Erfaring med komplekse it-løsninger til branchen vil være en fordel.
  • At sikre nedbrydning af epics og features i konkrete user stories, som kan implementeres af udviklingsteamet. Du har en god forståelse for, hvorledes forretningskrav kan opdeles og nedbrydes i forhold til den tekniske implementering og evner at kommunikere og formidle opgaverne på motiverende og inddragende vis til udviklingsteamet på engelsk.
  • At vedligeholde og prioritere backlog i forhold til at opnå en effektiv udnyttelse af udviklingsressourcer, og skabe mest muligt værdi for vores kunder.
  • At udarbejde reviews og kvalitetssikre udviklede features. Som person er du grundig og struktureret i din tilgang til opgaverne, og vægter kvalitet i løsningerne, men med øje for at sikre fremdrift.

Om dig

  • Du har en relevant videregående uddannelse inden for spændingsfeltet teknologi og forretning. 
  • Du har minimum 3-5 års erfaring med at omsætte forretningsbehov og brugerkrav til nyskabende IT-løsninger.
  • Du har kendskab til Scrum og erfaring med at arbejde med softwareudvikling efter agile principper
  • Det er en stor fordel hvis du har indsigt i energimarkedet og særligt i forretningsprocesser for el-/gasmarkedet og multiforsyning eller fra lignende branche såsom telco.
  • Du har en god forståelse for softwaredesign, herunder både usability og applikationsarkitektur.

Som person er du god til at kommunikere og du kan hurtigt sætte dig ind i nye problemområder med høj kompleksitet. Du er struktureret og analytisk i din tilgang til dine opgaver. Desuden er du flydende i både dansk og engelsk skriftligt og mundtligt. 

Er det dig, vi har beskrevet, og har du lyst til at høre mere om stillingen og KMD som arbejdsplads, vil vi se frem til at høre fra dig.

KMD som arbejdsplads

KMD er en førende leverandør af forretningskritisk software, løsninger og it-tjenester primært til Danmarks offentlige sektor, men med et voksende fodaftryk i den private sektor både i hjemlandet og i Sverige og Norge. Siden 2018 har KMD været ejet af den japanske NEC Corporation. KMD A/S har en årlig omsætning på ca. 5 mia. kr. og ca. 3200 ansatte.

I KMD mener vi, at god kommunikation er nøglen. Vores pragmatiske ledere tror på flade strukturer, og de stoler på deres medarbejdere til at gøre deres job. Vi arbejder hårdt på at udvikle eller implementere innovative løsninger, der gør en forskel for danske borgere. Vi lærer af vores kunder og hinanden.

Vi omfavner fleksibiliteten og mulighederne i arbejde på distancen, men ønsker samtidig en balance, der underbygger kollegaskab, innovation og trivsel.

Vil du vide mere?

Sidste ansøgningsfrist er d. 20. september 2021, men vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat – så hold dig ikke tilbage, hvis du mener, at det er dig!

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte Business Line Director Jesper D. Ruus-Pedersen på 4132 7738. 


KMD (an NEC company) is committed to provide equal opportunities. Hence, we invite all qualified interested applicants to apply for career opportunities. At KMD all aspects of employment and cooperation including the decision to hire /cooperate with will be based on merit, competence, performance, and business needs without regard to race, colour, religion, sex, sexual orientation, gender identity, national origin, age, disability, or any other status protected under local anti-discrimination legislation.

Om KMD

KMD er den største danskbaserede it-virksomhed som udvikler og leverer software, løsninger og IT-tjenester primært til Danmarks offentlige og finansielle sektor og med et voksende fodaftryk i den private sektor og i Norden.
Vores unikke domæneviden, pålidelighed og tilgang til sikkerhed og driftsstabilitet gør, at KMD i dag er en af de mest anerkendte og benyttede leverandører i den danske it-branche.

KMD’s løsninger er med til at effektivisere processer og skabe bedre service for kunder hver dag hele året rundt. Vores systemer håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser. I alt bliver det til cirka 400 mia. kroner om året, hvilket svarer til mere end 20 % af Danmarks BNP.

KMD-koncernen har en årlig omsætning på mere end fire milliarder danske kroner og har omkring 3.500 ansatte. KMD's hovedkontor er i Ballerup, men har også kontorer i Odense, Aarhus og Aalborg. Derudover har KMD også medarbejdere i Polen, og hos samarbejdspartner i Indien.

KMD er ejet af NEC - en global leder inden for integration af banebrydende IT og netværksteknologier, der gavner virksomheder og mennesker over hele verden. NEC beskæftiger mere end 100.000 mennesker globalt. KMD's størrelse betyder, at vi tilbyder en stor variation af faglige udfordringer og et unikt fagligt miljø. Med stor knowhow indenfor komplekse arbejdsområder og kompetente, ambitiøse og ikke mindst innovative medarbejdere står KMD over for en international rejse med NEC. I KMD forsøger vi ikke kun at leve op til vores kunders forventninger, men stræber mod at overstige dem.

I KMD forventningsafstemmer vi med vores medarbejdere gennem målaftaler og løbende dialog. Det bidrager til den gensidige tillid, det kræver for at give vores medarbejdere frihed under ansvar, fleksibilitet og plads til at være dem, de er. KMD er en virksomhed i forandring, hvor tempo, agilitet og ukendte parametre er hverdag.

Gem job