IT-Revisor


Kan du se din fremtid som IT-Revisor i et område, der er i konstant udvikling?

  • Elsker du at holde dig fagligt opdateret?
  • Er udfordrende opgaver din store motivationsfaktor?
  • Har du en IT-baggrund eller erfaring som revisor?

Vi tilbyder en stilling, hvor du hver dag udvikler din faglighed, mens du er en del af et godt arbejdsmiljø med fleksible arbejdstider og hjælpsomme kolleger.

Din faglighed

Som IT-Revisor beskæftiger du dig med IT-revision, afgivelse af erklæringer om informationssikkerhed og GDPR/databehandleraftaler samt rådgivning og sparring inden for informationssikkerhed og GDPR.

Der kan være flere veje ind i rollen som IT-revisor.

Du kan f.eks. have en IT-faglig baggrund, hvor du i dag arbejder med IT-sikkerhed og har stor forståelse for helheder og trives i en projektdrevet hverdag.

Eller du kan have en baggrund som revisor og har mod på at flytte din karriere i en anden retning til et område, der er i stor vækst og i hastig udvikling.

Det kan også være, at du har en helt anden baggrund, der gør dig relevant til stillingen – så vil vi også meget gerne høre fra dig.

Vi kan tilpasse opgaverne til din baggrund, profil og erfaring, og du har selv indflydelse på, i hvilken retning du udvikler dig.

Opgaverne

Opgaverne og stillingen vil blive tilpasset vores nye kollegas interesseområde og erfaringer og kunne f.eks. være:

  • Deltagelse i IT-revision, f.eks. som led i den finansielle revision
  • Udarbejdelse af IT-erklæringer (f.eks. ISAE 3000 GDPR, ISAE 3402)
  • Rådgivning og sparring omkring etablering og udarbejdelse af informationssikkerhedshåndbog, årshjul for kontroller mv.
  • Rådgivning og sparring omkring informationssikkerhed i relation til GDPR

Teamet

I teamet har vi både revisions- og IT-erfaring repræsenteret.

Teamet har erfaring med IT-revision, informationssikkerhed og cyber security, og vi forestiller os, at du også kan byde ind med en vinkel til denne erfaringsbase.

Det er naturligt for teamet at følge med i udviklingen af certificeringer inden for informationssikkerhed og IT-revision, og snakken om ISO2700x, ITiL/COBIT og GDPR er en integreret del af hverdagen.

Vi udfører vores opgaver i tæt dialog med vores kunder, som typisk ligger i SMV-segmentet, og vores fokus er, at opgaverne skal være værdiskabende for kunden.

”I teamet er der et tæt samarbejde, og vi er gode til at bringe hinandens styrker i spil. Det tætte samarbejde betyder, at vi altid ved, hvad hinanden laver, så vi hurtigt og nemt kan hjælpe og sparre om udfordringer. Det sikrer stor både faglig og personlig udvikling.”
John, Partner og Statsautoriseret revisor

inforevision er et revisions- og konsulenthus beliggende i Søborg med cirka 140 medarbejdere. inforevision fejrer 35 års jubilæum senere i år, så vores rødder er godt og solidt plantet i det storkøbenhavnske område. Vi bryster os af at være en udviklingsorienteret og åben virksomhed med fokus på høj kvalitet og arbejdsglæde, og hos os er det muligt at få ansvar og personlig udvikling i lige så høj grad, som du måtte ønske det.

Din personlighed

Vi sætter stor pris på, at vores nye kollega

  • er kundeorienteret
  • er god til at overholde aftaler og deadlines
  • nyder at arbejde selvstændigt og tage ansvar velvidende, at dine kolleger gerne vil hjælpe dig, hvis du får brug for sparring i løbet af dagen
  • har fokus på detaljen og orden i penalhuset, men aldrig på bekostning af helhedsoverblikket.

Det er en selvfølge for dig nysgerrigt at følge med i udviklingen indenfor informationssikkerhed, IT-revision, cyber security mv.

”Som IT Revisor er hverdagen meget foranderlig, og man arbejder med et område i stor udvikling. Den rigtige personlighed er derfor afgørende for at blive en succes i jobbet. Vi leder efter en kollega, der både er klar til at smøge ærmerne op og være den udførende på opgaverne, nyder at nørde teori og trives med kontakt til kunder.”
Simon Okkels, Partner CIO, CISA, IT Auditor

Derudover skal du kunne se dig selv i vores værdier, som er: Professionel, Hjælpsom, Uhøjtidelig og Engageret.

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig en arbejdsplads med plads til udvikling og til at tænke nyt. Arbejdstiderne er fleksible, og vi har selvfølgelig alle de gængse personalegoder. Vi bruger mange kræfter på at sikre din faglige udvikling og sørger hele tiden for at klæde dig godt på til opgaverne med faglig og personlig udvikling via interne og eksterne kurser.

Er du interesseret, så håber vi at høre fra dig.

Upload din ansøgning og CV. Vi tager hurtigt stilling til de indkomne ansøgninger, og vi indkalder til samtaler løbende.

Hvis du har spørgsmål, inden du søger jobbet, er du velkommen til at ringe til John på 39 53 50 09 eller Simon på 39 53 50 25.

Læs mere på vores hjemmeside www.inforevision.dk om personalegoder, værdier, organisering mv.

Gem job