Bech-Bruun søger en it-ser­vi­ce­me­d­ar­bej­der til vores kontor i Aarhus

Brænder du for at yde god service med et smil i en travl hverdag? Så er det måske dig, vi søger til vores kontor i Aarhus.

Du bliver en del af Bech-Bruuns it-afdeling. Vi er et mindre team, som arbejder tæt sammen og har ansvaret for den overordnede it-drift og -support. Vores arbejde er præget af høj faglighed, kvalitet og hurtig support.

Om jobbet

Du får en selvstændig rolle som it-supportens forlængede arm på vores kontor i Aarhus, men du vil naturligvis arbejde tæt sammen med resten af it-teamet i København. Du får således mange opgaver inden for drift og support med en bred kontaktflade til alle husets medarbejdere.

Opgaverne vil primært være 1. line-support ude hos vores kollegaer. Opgavernes karakter er typisk afhjælpning af it-problemstillinger på computere, mobilt- og AV-udstyr, samt opsætning og test af nye computere eller periferiudstyr.

Vi har over 500 brugere, som alle anvender Windows 10, Office 365 og en lang række andre produkter, målrettet advokatbranchen.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen.

Din profil

Du har en naturlig flair for service og en interesse i it. Måske er du i gang med dit sabbatår, eller måske har du netop afsluttet en uddannelse som it-supporter el.lign. Det vigtigste er, at du har erfaring med og brændende lyst til at yde kundeservice og support af høj kvalitet. Du evner med andre ord at svare ”No Problem” til enhver it-udfordring. Og så er du:

  • serviceminded, stabil, kvalitetsbevidst og arbejder struktureret.
  • motiveret af at levere den optimale løsning til din kollega.
  • positiv og har en god forståelse for din betydningsfulde rolle som it-problemknuser.

Et godt kendskab til Windows 10 og Office 365 er afgørende. Derudover drejer mange supportopgaver sig om brugen af Bech-Bruuns it-systemer, som du selvfølgelig bliver oplært i.

Vi tilbyder

Bech-Bruun er en spændende arbejdsplads i rivende udvikling. Vi er en af Danmarks førende advokatvirksomheder med kontorer i Aarhus og København. Vi har høje ambitioner, flad struktur og en uhøjtidelig omgangstone. Du får mange dygtige og inspirerende kolleger, der gerne deler ud af deres viden og erfaring. Du får også en række attraktive personalegoder, for eksempel massageordning og forskellige sportslige, sociale og kulturelle tilbud.

Søg jobbet

Lyder jobbet som noget for dig, så skynd dig at uploade din ansøgning, cv og øvrige bilag.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte it-chef Stefan Winquist på telefon 25 26 33 33 eller stw@bechbruun.com.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Gem job

Bech-Bruun
Publiceret: 31. august 2021

Arbejdssted

Location Aarhus