Erfaren IT-portfolio manager med stort drive


Vil du være med til at sætte rammerne for Jyske Bank-koncernens agile produkt-, koncept- og IT-udvikling? Hvis ja - så har vi jobbet til dig. Vi er i gang med at modne vores portfolio management-discipliner med henblik på at etablere transparent beslutnings- og opfølgnings-governance på tværs af forretnings- og IT-områderne. Herunder vores primære strategiske partnere Bankdata og JN-data.

Det er en unik mulighed for at udnytte din kombination af indsigt, erfaring og handlekraft til at understøtte vores ambition om porteføljestyring i verdensklasse. 

Jobbet

Med din faglighed, og erfaringer indenfor porteføljestyring fra en større organisation i bagagen, sikrer du sammen med teamet omkring dig, at Jyske Bank udvikler og driver de processer og redskaber, der giver vores agile organisation løbende indsigt i prioriteringer, fremdrift, gevinstrealisering og økonomiopfølgning. Så der altid er et overblik over initiativer og prioriteringer på tværs i organisationen og vores partnere. Du vil få en bred kontaktflade til store dele af vores organisation, og du bliver en vigtig sparringspartner for ledelsen og ledende medarbejdere på både operationelt, taktisk og strategisk niveau.

Du kommer til at arbejde med IT-portfolio discipliner som:

  • rammer for strategisk udvikling af porteføljen,
  • rapportering og opfølgning på fremdrift, budgetter og gevinstrealisering,
  • understøttende guidelines og hjælpeværktøjer,
  • agile portfolio management.

 Vores udviklingsorganisation har til huse på både Klampenborgvej i Lyngby og Vestergade i Silkeborg. Stillingen kan derfor være med udgangspunkt i begge lokationer.

Teamet

Vores Tribe hedder Styring og Eksekvering, og er en del af Jyske Bank-koncernens produkt-, koncept- og IT-organisation, der, i tæt samarbejde med forretningsenhederne, leverer forretnings- og IT-løsninger til hele Jyske Bank-koncernen. Styring og Eksekvering består ud over porteføljestyring også af Kontraktfunktionen, Økonomifunktionen samt vores agile coaches. Vores fundament er ”Enabling great collaboration”. Det understreger, at vi er en støttefunktion, der har til formål at få hele Jyske Bank-Koncernens udviklingsorganisation til at lykkes.   

Din profil

Vi forestiller os, at du har solid teoretisk og praktisk viden om drift og udvikling af IT-porteføljestyring og har arbejdet med det i en større organisation. Du har erfaring med discipliner som cost/benefit, gevinstrealisering, portefølje governance og strategiske oplæg,

Kendetegn ved dig er at:

  • du er udadvendt, opsøgende og kendt for at have et stort drive,
  • du arbejder selvstændigt - men er også en solid teamplayer,
  • du er en stærk kommunikator, såvel skriftligt som mundtligt,
  • du arbejder struktureret,
  • du har arbejdet med analyse- og rapporterings-værktøjer,
  • du har en relevant videregående uddannelse.

 Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med agile leverancemetoder og gerne fra den finansielle sektor.

Ansøgning

Vi behandler ansøgningerne løbende og ønsker at besætte stillingen snarest muligt, ansøgningsfristen er dog d. 30.09.2021. 

Senior HR Partner Karsten Seeberg vil tage sig af din ansøgning.

Mere information

Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os:

Bjarne Nørgaard
Chapter Lead, Agilt Mindset og Kultur
bjarne.n@jyskebank.dk
89 89 64 63
28 94 50 50

Gem job