Teknisk tester med flair for au­to­ma­ti­se­ret test


Er du vores nye tekniske tester der kan motivere dine kollegaer til at tænke kvalitet og automatiseret test ind i starten af udviklingsprocessen? Og kan du lide at arbejde agilt i tæt samarbejde med dygtige kollegaer? Så er det lige dig vi leder efter!

Build-in quality er i højsædet hos os og indgår som en naturlig del i vores agile udviklingsproces. Det betyder, at vi i testteamet har høj fokus på kvalitet og vi arbejder tæt sammen med forretningen, for at sikre, at kravene lever op til vores kunders forventninger. Det betyder også, at vi stræber efter at opnå optimal testdækning, hvilket vi gør ved at teste ud fra en risikobaseret tilgang. Derudover går vi også benhårdt efter at automatiseret test bliver forankret i et DevOps setup så vi opnår CI/CD.

Tæt samarbejde

I det daglige arbejder du med større og mindre udviklingsprojekter og features. Dine vigtigste opgaver bliver at scripte, planlægge, dokumentere og udvikle automatiseret test, så vi hele tider forbedrer os på området. Det vil også blive din opgave løbende at vedligeholde og monitorere de automatiserede tests, samt over tid forankre metoden hos udviklerne, hvorfor du er specialisten der rådgiver og hjælper med at opbygge kompetencer inden for automatiseret test.

Du kommer til at indgå i det tekniske test team. Teamet er fordelt på 8 scrum teams, der alle brænder for at tænke automatiseret test og kvalitet ind så tidligt som muligt i udviklingsprocessen. Du kommer også til at bidrage med shift left tankegangen – det vil sige at sikre et stærkt feedback loop til udviklerne i den tidlige test fase, så vi kan forkorte tiden frem til en release.

Du bliver en del af et mindre scrum team bestående af udviklere, testere, en scrum master og en PO, der hver dag arbejder på at sikre en god brugeroplevelse på tværs af web og apps.

Dine konkrete arbejdsopgaver er:

  • Udarbejde og vedligeholde test scripts
  • Udføre automatisk test eksekvering og rapportering
  • Kvalitetssikring under kravudvikling
  • Testestimering 
  • Agere testunderstøttelse for de øvrige agile teams

”Når man arbejder hos nemlig.com får man virkelig lov til at være med i beslutningsprocesserne. F.eks. har jeg fået lov til at være med til at definere hvordan automation infrastrukturen skulle se ud fra start af. Det betyder også at jeg i min hverdag har rig mulighed for at sparre teknisk med mine udvikler-kollegaer og derved hjælpe dem med at lave bedre kode til vores unikke udfordringer, det er fedt at kunne bidrage på den måde", fortæller Jacob Damkjær, der arbejder som teknisk tester.

Kombinationen af mennesker og software

Som person trives du med mennesker omkring dig og du motiveres af at arbejde i et miljø, hvor samarbejde er i højsædet. Du er systematisk, analytisk og nysgerrig i din tilgang til opgaverne og har samtidigt kreativiteten og modet til at udfordre de nuværende processer.

Vi forventer at du:

  • Brænder for at opnå høj kvalitet og automatisering i vores løsninger 
  • Har erfaring med JavaScript/Typescript samt SQL og har erfaring med at arbejde med agile udviklingsmodeller 
  • Har erfaring indenfor test af in-house udviklede systemer, eller hvis du er nyuddannet har stor interesse for scripting og kvalitetssikring.
  • Har gode kommunikationsevner - både på dansk og engelsk

Om du er Datamatiker, Datanom, Data Ingeniør, Datalog eller lignende er ikke afgørende, vigtigst er det, at du har en stor teknisk interesse og brænder for automatiseret test. Hvis du tilmed har erfaring med Behavior Driven Development, CI/CD, Jenkins, Postman, Visual code eller er ISTQB certificeret er det et kæmpe plus, men ikke et krav.

”Hos nemlig.com bliver jeg udfordret hver eneste dag. Der er en meget flad struktur og vi er sindssyg gode til at arbejde sammen på tværs af afdelinger”, fortæller Jeanette Hjort, der arbejder som End2End tester og som har et tæt samarbejde med de tekniske testere. 

Lyder det som noget for dig og vil du med på holdet? 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Michelle Glipman Smed på +45 29 41 14 84 eller mic@nemlig.com.

Send os din ansøgning og dit CV ved at klikke på linket "Søg jobbet her" hurtigst muligt - vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: 30-09-2021



Om nemlig.com

nemlig.com vil skabe en nemmere hverdag og et bedre liv for danskerne, og som landets førende onlinesupermarked leverer vi hver dag tusindvis af dagligvarer til danskere i hele landet. Vi har åbent 365 dage om året og har aldrig lukket, og med mere end 12.000 forskellige varer på hylderne kan vi dække alle indkøbsbehov. Vi har et kæmpe udvalg af økologiske varer, et stort discountsortiment samt unikke specialvarer fra udvalgte gård- og specialbutikker, såsom Bülow Lakrids, Lagkagehuset og Slagter Lund.

I dag arbejder her over 1400 medarbejdere, der fra hovedsædet i Brøndby leverer dagligvarer og måltidskasser til 83 % af alle husstande i Danmark. Vi er dog i konstant udvikling, og arbejder hver dag for at gøre det til en sjov, spændende og relevant oplevelse at købe dagligvarer online.

Gem job

nemlig.com
Publiceret: 1. september 2021

Arbejdssted

Location Brøndby