Systime Solutions søger frontend-udvikler med Vue-erfaring


Vil du være med til at udvikle næste generation af Systimes Solutions digitale og interaktive undervisningsplatform – iBog®?

Vi søger en frontend-udvikler til vores kompetente og højt specialiserede IT-team bestående af dygtige UX'ere, forretningseksperter samt front- og backend-udviklere.

Hos Systime bliver du del af en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, en uformel tone og kort vej fra idé til handling.

Systime, der er en del af Gyldendal, er frontløbere og markedsførende inden for udvikling af online undervisningsmaterialer i Danmark og beskæftiger ca. 60 medarbejdere. Vi har til huse i moderne, lyse, hyggelige lokaler få minutters gang fra Aarhus Hovedbanegård.
Omgangstonen afbalancerer og kombinerer det kollegiale og uformelle med det fokuserede og produktive. Vi har attraktiv frokostordning og holder jævnligt fester og udflugter.

Om stillingen og dig

Lige nu arbejder vi på et spændende udviklingsprojekt, næste generation af vores iBog®, der spiller en helt central rolle i Systimes forretning. Dette projekt kan du blive en del af og være med til at præge. Inden længe tager vi desuden fat på næste generation af et par af vores øvrige produkter.

  • Du er ikke blot en dygtig frontend-udvikler med Vue-erfaring, men du kan også tilegne dig forretningsindsigt.
  • Du ser det som en naturlig del af dit arbejde at dele ud af erfaring og viden.
  • Derfor trives du også i et åbent og udfordrende miljø. Du er lyttende og dialogbaseret, men vil bestemt også gerne påvirke løsningerne.
  • Det er vigtigt, at du vægter den sunde løsning frem for den nemme og hurtige.
  • Du har erfaring med projekt- og teamarbejde og med at arbejde sammen med UX designere.

Du har erfaringer med og kompetencer inden for disse teknologier:

  • Vue
  • HTML, CSS (SCSS) og JavaScript
  • NodeJS
  • GIT

Har du også erfaring med nogle af disse teknologier, er det et plus:

  • TYPO3
  • CMS
  • REST
  • CI/CD
  • NUXT
  • AWS
  • Jira
  • Andre JavaScript frameworks såsom Angular, React eller lignende.

Du er:

  • Omhyggelig og grundig
  • Systematisk i din tilgang til det arbejde du udfører

Det får du nemlig brug for, da der vil blive stillet krav til den kode du udvikler. Tests og dokumentation skal der være styr på.

Uddybende spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte IT teamleder Henrik Kirk Larsen på hkl@systime.dk eller på telefon 4292 9038.

Din ansøgning

Ansøg hurtigst muligt, vi afholder samtaler løbende. Tiltrædelse d. 1. oktober 2021 eller snarest muligt.


Om Gyldendal

Gyldendal blev grundlagt i 1770 og er dermed landets ældste og største forlag. Gyldendal A/S tæller også datterselskaberne MentorDanmark, MentorNorge (Norge), Word Audio Publishing (Sverige), Chapter og Publizon.
I Gyldendal får du en alsidig og kreativ arbejdsplads med mange forskellige medarbejderprofiler. Det fælles kendetegn på tværs af organisationen er en høj grad af arbejdsrelateret stolthed såvel som indlevelse og engagement i arbejdet samt en menneskeorienteret tilgang – og sidst men ikke mindst en stor kærlighed til bøger. I hele koncernen er vi omkring 600 ansatte.

Gem job