It in­fra­struk­tu­rar­ki­tekt til Sig­nal­pro­gram­met


Kan du lige at designe netværk- og servermiljø og få tingene til at spille sammen?

Som en del af Signalprogrammet, er der etableret et testlaboratorie (JTL) hvor alle leverandørerne tester deres løsninger og hvor Banedanmark også selv laver tests. Vi søger en ny kollega, som kan indgå i JTL-teamet som infrastrukturarkitekt.

Som infrastrukturarkitekt indgår du i vores JTL test team og løser opgaver for både JTL og JTL-PreProd mht. arkitektur i JTL-netværk og server.

Herunder skal du være med til at definere JTL-arkitektur, udarbejde designdokumenter, review af dokumenter, udføre og deltage i implementering af nyt infrastrukturdesign i JTL, deltage i risikoanalyser og sikring af, at ISO27002 IT-sikkerhed er overholdt indenfor JTL infrastruktur for server og netværk.

Indenfor JTL serverområdet indgår det også i opgaven at varetage forvaltning, patching, opsætning/nedtagning af server i JTL server farm, support til brugerne af eksisterende og kommende server, IT-sikkerhedsscanninger, samt holde dokumentation af disse servere opdateret.

Vi kan tilbyde et spændende internationalt miljø, hvor der nogle gange er op til 16 nationaliteter til stede i JTL. I teamet hjælper vi hinanden, når der er behov for det og videndeler med hinanden. Vi er også et team, som griner meget sammen; du vil altså komme ind i et team, hvor det er spændende og sjovt at komme på job.

Dit arbejdssted bliver primært i JTL, men kan også være på hovedkontoret, begge lokationer ligger tæt på Dybbølsbro station i København.

Selvstændigt arbejdende med netværk og serverinfrastruktur 

Vi søger en med følgende kompetencer:

  • Uddannet ingeniør, datalog eller en tilsvarende relevant videregående uddannelse.
  • Viden om netværk på niveau med Cisco CCNA (certificering ikke et krav).
  • Viden og erfaring med forvaltning og opbygning af virtuelt server miljø.
  • Gode kommunikationsevner, og formår at formidle tekniske vurderinger til ikke-fagkyndige på både dansk og engelsk.
  • Erfaring med:
    • IP, routing, netværk, switche, routere og andre netværkskomponenter.
    • Cisco produkter.
    • Nokia produkter (ikke et krav).
    • Løsningsdesign og udarbejdelse og vedligeholdelse af netværksdokumentation
  • Har viden indenfor IT-Infrastruktur (STTN og SPNS).
  • Kendskab til ISO27002 er en fordel men ikke et krav.

Vi forventer at du arbejder selvstændigt, er vant til at arbejde i et internationalt miljø og kan arbejde problemfrit på både dansk og engelsk. Du har en stærk selvdisciplin og sans for struktur, kvalitet og rettidig omhu. 

Det falder dig naturligt at være hjælpsom og serviceminded. Dit humør er godt, og du formår at være positiv og åben i din kommunikation med mange forskellige typer af mennesker. 

Løn 

Har du en akademisk uddannelse, ansættes du i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ellers er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/SAMDATA, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.  

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 5. Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg. 

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Programme Test Manager Gitte Oberbossel. Vi indkalder til samtaler og ansætter løbende, så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: 26-09-2021.

Gitte Oberbossel 
Test Manager
E-mail
51 61 58 55

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg jobbet her” og følger instruktionerne.

Gem job