Ambitiøse da­ta­tek­ni­ke­re med ansvar for net- og in­fra­struk­tur­drift og sikkerhed på Børne- og Un­der­vis­nings­om­rå­det

Vil du være med til at passe på børn og unges data i Børne- og Undervisningsministeriets mange it-systemer og sikre disse mod angreb udefra, så er du måske den rette til et job som tekniker i Styrelsen for It og Læring (STIL)!

Vær med til at sikre stabil netværksdrift og høj sikkerhed

I STIL driver vi en stor del af den infrastruktur og de it-systemer, der understøtter undervisningssektoren. Det gælder fx kritiske systemer som UniLogin, Optagelse.dk samt nationale eksamens-og prøvesystemer.

Vi søger lige nu flere dedikerede medarbejdere til infrastrukturenheden i Aarhus, der har ansvaret for drift og udvikling af den underliggende infrastruktur, fx netværk, storage og cloudmiljøer som varetages af vores infrastrukturenhed. Enheden arbejder offensivt med hele sikkerhedsområdet og søger nu en dygtig og ambitiøs tekniker, der kan være med til at sikre stabil netværksdrift og høj sikkerhed, men samtidig også er klar på udfordringer, der involverer REST API’er og automatiseringsværktøjer som fx Git, Ansible og Python.

Dine opgaver

Sammen med de øvrige medarbejdere i teamet får du ansvaret for den daglige net- og infrastrukturdrift og løbende fremtidssikring og udvikling af området. Du vil derfor komme til at arbejde med en bred vifte af både klassiske og helt nye teknologier. Opgaverne kan, afhængig af din erfaring og interesse, spænde bredt - lige fra klassisk netværksdrift over avancerede sikkerhedssystemer til automatisering med egenudviklede scripts. Af eksempler på opgaver kan nævnes: 

  • Beskyttelse af infrastrukturen mod DDoS-angreb
  • Beskyttelse af de enkelte applikationer via avancerede L7-sikkerhedsfunktioner i F5
  • Load balancering, SSL-terminering og irules i F5 BigIP
  • Drift og administration af VPN baseret på Cisco ASA/Firepower
  • Klassisk netværksdrift baseret på Cisco Catalyst, Cisco Nexus
  • Arbejde med Software Defined Network (SDN) i cloudplatforme som fx Openstack og OKD
  • Automatisering gennem anvendelse af REST API’er og værktøjer som Git, Ansible og Python

Din profil

Vi søger dygtige tekniske profiler. Måske er du nyuddannet datatekniker, datalog eller ingeniør? Det kan også være du har erfaring fra klassisk netværksdrift (gerne datacenter) med stor lyst på at lære nyt inden for scripting og automatisering?

Derudover vil du passe godt ind i STIL og være i stand til at løfte arbejdsopgaverne, hvis du: 

  • Ligesom os har fagligheden i orden og er passioneret holdspiller, som samtidigt kan arbejde individuelt
  • Har lyst til at arbejde med forskellige teknologier, da ingen af os kun varetager et system eller en opgave
  • Arbejder struktureret og kan lide at skabe resultater sammen med andre
  • Trives i et uformelt miljø og deler din viden med dine kolleger som en selvfølgelighed

Det er desuden vigtigt, at du er fleksibel i forhold til opgaveløsningen, så servicevinduer og beredskab - også uden for normal arbejdstid - kan dækkes.

Om os

Vi har et alsidigt og uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet. Du vil få nogle af landets dygtigste kolleger med høj faglighed, og vi arbejder målrettet på at fastholde og videreudvikle vores kompetencer. Du kommer til at arbejde i et miljø, hvor ingen dage er ens, og hvor der er høj trivsel og arbejdsglæde.

Om Styrelsen for It og Læring

Styrelsen for It og Læring er en styrelse i Børne- og Undervisningsministeriet. Ved at styrke brugen af it og læring understøtter vi ministeriets målsætning om at skabe fagligt stærke uddannelser til alle. Vores vision er at være de bedste i staten til at skabe værdi gennem it, digitalisering og data.

STIL beskæftiger ca. 325 medarbejdere i København og Aarhus.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst i staten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Med de rette kvalifikationer og erfaring kan ansættelsen evt. ske på konsulentniveau.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest 1. december 2021.

Arbejdsstedet er Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Michael Viskum på telefon 8937 6614 eller  e-mail michael.viskum@stil.dk eller ved tekniske spørgsmål Michael Glud Andersen på telefon 5180 5100 eller  e-mail michael.glud.andersen@stil.dk

Du kan også læse mere om Styrelsen for It og Læring på vores hjemmeside stil.dk eller Børne- og Undervisningsministeriet på uvm.dk.

Sådan søger du

Send din ansøgning, CV og eksamensbevis elektronisk senest den 17. september 2021 i vores rekrutteringssystem via linket.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 39 og 40. Hvis du går videre til 2. samtale, vil du blive bedt om at udfylde en kognitiv test.

I Styrelsen for It og Læring ønsker vi en sammensætning af medarbejdere, der afspejler det omgivende samfund, og vi vurderer udelukkende ansøgere på baggrund af kvalifikationer og kompetencer.

Gem job