Dygtig we­b­ud­vik­ler


Kan du udvikle websites baseret på Umbraco, og har du god forretningsforståelse og lyst til at bruge dine kompetencer i Nordjyllands største brandbureau - så har vi et job til dig. 

I Clienti søger vi en webudvikler, der med sin viden og erfaring kan være med til at udvikle spændende webløsninger og digitale services til vores kunder. Du vil blive del af vores udvikler-team i Aalborg, og du vil få 32 engagerede og kompetente kollegaer med en fælles passion for branding, reklame og kommunikation.

Arbejdsopgaverne

Som udvikler hos Clienti, vil du blive en vigtig medspiller i implementeringen af vores kunders digitale strategier. Du kommer til at være med fra planlægning og estimering af de større udviklingsopgaver til den egentlige implementering og senere support på kundeløsningerne.

Projekterne spænder fra mellemstore corporate websites til webshops, hvor specialudvikling vil blive en del af dit arbejde, hvor du eksempelvis skal udvikle søgemotorer, filtreringsløsninger, integrationer, PDF­ generatorer o.l. Alle opgaver løses naturligvis med øje for de nyeste browserversioner, brugervenlighed, hastighed, SEO og webstandarder i fokus.

Vores opgaver svinger fra helt små webmasteropgaver til store websiteprojekter, der strækker sig over flere måneder. Fælles for dem alle er, at vi altid er i tæt kontakt med vores kollegaer, kunden og udviklingsprocessen. I vores afdeling er der altid tid til at grine, sparre og tilegne sig viden, men der er også mulighed for at fordybe sig i en opgave i flere timer ad gangen.” Andreas Kristensen, udvikler i Clienti.

Vi kan tilbyde dig:

  • En hverdag, hvor ikke to dage er ens, med spændende og udviklende arbejdsopgaver for interessante og forskelligartede kunder
  • Masser af faglige udfordringer og sparring og stor indflydelse på egne opgaver
  • Et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet, og hvor vi altid sætter barren højt
  • Løn der matcher dine kvalifikationer
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Fredagsbare og sociale arrangementer

Din profil

Du er en dygtig udvikler med en høj faglighed, som nyder at samarbejde med dine kollegaer på tværs af discipliner. Du evner at kommunikerer med og rådgive kunder på baggrund af dine erfaringer og kompetencer.

Du er proaktiv og løsningsorienteret, og du har let ved at tænke simple løsninger på komplekse problemstillinger. Du har erfaring med at aflæse designoplæg og leverer et resultat, der matcher.

Du har erfaring med at risikovurdere, nedbryde og tidsestimere opgaver. Ligesom du også er typen, der ikke lader dig slå ud af at jonglere imellem flere opgaver på kort tid. 

Vi forventer af dig:

  • Du er god til HTML, CSS og JavaScript 
  • Du har erfaring med udvikling i C# og .NET 
  • Du kender til eller har erfaring med Git 
  • Du forstår forretningsregler og backend logik 
  • Du har erfaring med at implementere løsninger i Umbraco 

Vi klapper i hænderne, hvis du har kendskab til at anvende og bygge API’er, webshopplatforme, herunder Vendr, Umbraco Cloud, Vue.js, React og lign.  

Vores udviklingsafdeling sidder til dagligt på kontoret i Aalborg, og det vil derfor være ideelt, hvis du er bosat i Nordjylland. Vi er dog meget opsatte på at finde den helt rette kandidat, så bor du f.eks. i Aarhus og har lyst til at flekse imellem tre dage på kontoret i Aalborg og to dage på hjemmekontoret eller vores kontor i Aarhus, så er vi også helt åbne over for den løsning. 

Har du spørgsmål til stillingen?

Rasmus Risbjerg

CCO / Partner
+45 3139 5751
rr@clienti.dk


Om Clienti. 

Clienti er et integreret brandbureau med kunder i hele Danmark og med hovedkontor i Aalborg og hub i Aarhus. Vi har eksisteret siden 2011, og du bliver en del af en dynamisk afdeling bestående af digitale designere, UX-konsulent, udviklere, online marketingspecialister og digitale projektledere. 

Gem job

Clienti A/S
Publiceret: 5. oktober 2021

Arbejdssted

Location Aalborg