Sa­les­for­ce-udvikler / Sa­les­for­ce-arkitekt


Vil du gerne fortsætte med dygtiggøre dig indenfor Salesforce-platformen i en organisation med et komplekst IT-landskab? Og kunne du tænke dig at påvirke, hvordan vi - i danskernes foretrukne pengeinstitut - fortsætter med at have tilfredse kunder og glade kollegaer? Så er du måske vores nye kollega i Arbejdernes Landsbank. 

Om jobbet

I Arbejdernes Landsbank er vi i gang med en omfattende digital Salesforce-rejse. Som vores nye kollega vil du være med til udvikle løsninger og processer på Salesforce-platformen, som i dag allerede understøtter mange processer i vores filialer. Men vi vil mere endnu, og du vil blive en del af vores Customer Engagement Management-team, der i dag består af en mindre gruppe Salesforce-administratorer og -udviklere. Vi sigter mod at udbrede brugen af Salesforce inden for to områder: Vi ønsker at gøre vores online kundeoplevelse endnu bedre, og samtidig gøre Salesforce til et bedre internt værktøj for vores kollegaer, så de kan servicere kunderne bedst muligt. 

Med udgangspunkt i din erfaring med Salesforce bliver din rolle sammen med program-leder, projekt-manager, proceskonsulenter at udviklere Salesforce-løsninger, som skaber konkret værdi for såvel medarbejdere som vores kunder. I praksis skal du bl.a.:

  • Levere Salesforce-løsninger til forretningen gennem projekter eller forløbende forbedringsopgaver
  • Designe, analysere, konfigurere, implementere og deployere Salesforce-løsninger
  • Koordinering med den udvikling der sker i regi af vores leverancepartnere
  • Vurdering af relevans og soliditet af eksterne leverancer
  • Bidrage med udvikling af Salesforce best-practice i Customer Engagement Management-teamet
  • Arbejde tæt sammen med kundesupport, salgs- og marketingenheden i banken
  • Sparre med kolleger i afdelingen og brugere af løsningerne om muligheder for yderligere udnyttelse af Salesforce-platformen 

Hvem er du

Det er en forudsætning, at du har en god erfaring med Salesforce-platformen.

  • Du har min. 3 års hands-on erfaring med Salesforce-udvikling
  • Du har solid erfaring med Salesforces datamodel og automatisering mekanismer, fx flow, apex, trigger osv.
  • Du har erfaring med Salesforce-integration med andre teknologier via API, integrationsplatform eller connected app
  • Du har evner at omsætte forretningens behov til en teknisk løsning
  • Det er en fordel, at du har erfaring med LWC, HTML, Javascript og andre programmeringssprog

Som person, forstiller vi os:

  • Du er analytisk i din tilgang og kan arbejde struktureret og selvstændigt med dine opgaver.
  • Du er nysgerrig efter nye udfordringer og efter at tilegne dig ny viden
  • Du ved, at det er vigtigt at være en god holdspiller for at opnå de bedste resultater
  • Du kommunikerer konstruktivt
  • Du behersker flydende dansk i skrift og tale

Hvad vi tilbyder 

Specifikt for denne stilling kan du se frem til:

  • Du bliver en nøglemedarbejder i vores strategiske projekter, og det vil sikre at du fortsat vil udvikle dig
  • Du har mulighed for at få erfaring med mange forskellige cloud moduler indenfor Salesforce-platformen
  • Du kan indgå i en rolle som mentor for nye eller juniorudviklere
  • Ønsker du nye Salesforce-certificeringer dækkes omkostningerne af banken
  • Bor du uden for Storkøbenhavn kan du eventuelt få en særaftale vedr. arbejdssted (f.eks. tilknyttet en lokal filial og/eller i høj grad arbejde hjemmefra)

Generelt bliver du i Arbejdernes Landsbank en del af en kultur, hvor stærke værdier som ansvarlighed, nærvær og enkelthed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af:

  • En arbejdsplads hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren
  • En bank som 12 år i træk er kåret til danskernes foretrukne bank
  • En flad organisationsstruktur med hurtige beslutningsprocesser
  • En vækstorienteret organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt

Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som bl.a. omfatter kantine- og frugtordning, sundhedsforsikring, tandforsikring, ekstra ferietillæg, attraktiv bonusordning og mulighed for at gøre brug af forskellige rabataftaler.

Afdelingen er centralt beliggende i Glostrup, tæt på S-tog og busser. Der er endvidere mulighed for gratis parkering.

Ansøgningsfrist: Den 30. september 

Vil du vide mere

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Forretningsudviklingsdirektør Jette Haarup-Jensen på tlf. 51 17 73 99 eller chef for Customer Engagement Management-platformen Wen Ma på tlf. 40 42 02 18.

Samtaler afholdes løbende. 


Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank er en bank i sund udvikling. Vi bygger på et unikt socialt fællesskab, høj etik og stærk faglighed i hele organisationen. Vi er en bank, hvor det er let at få medindflydelse, og hvor et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker – til gavn for kunderne, bankens forretning og medarbejderne.

Vi har en solid økonomi og er blandt Danmarks 6. største pengeinstitutter med ca. 330.000 kunder. Banken er repræsenteret med 70 filialer over hele landet, samt 6 Erhvervscentre og beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere. Kundegrundlaget er privatkunder, mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, foreninger og faglige organisationer.

Gem job