Teknisk driftkon­su­lent - in­fra­struc­ture man­age­ment and op­er­a­tions


Vil du være en del af Nordens førende team inden for infrastructure management og application operations? Tænder du på at arbejde med nogle af verdens mest avancerede teknologier? Vil du sætte turbo på din karriere i en global virksomhed i vækst, med sund økonomi og højt til loftet?

Så er du måske vores nye, tekniske driftskonsulent. Vi har nemlig travlt i CGI i Danmark, og vi søger dygtige, selvstændige og engagerede medarbejdere til vores Application Operations-afdeling.

Som teknisk driftkonsulent indgår du i et stort, dansk team, som arbejder i et internationalt miljø med nordiske og europæiske kolleger. Teamets opgave er først og fremmest at sikre stabil applikations-, platforms- og infrastrukturdrift og stå for den tekniske forvaltning af applikationer på vores kunders infrastrukturplatforme.

Application Operations-teamet arbejder tæt sammen med CGI’s udviklingsteams, så du kan både indgå i DevOps-teams og varetage mere klassisk drift af infrastruktur og applikationer.

Skriv til os nu og fortæl, hvorfor og hvordan du kan gøre en forskel. Inden da får du lige en forsmag på, hvad du kommer til at arbejde med:

  • Du deltager i den tekniske del af agile ændrings- og vedligeholdelsesprojekter på den eksisterende infrastrukturplatform - eller skiftet til en ny
  • Du implementerer og administrerer sikkerheden (SecOps) i løsningerne
  • Du optimer kundernes cloudomkostninger (FinOps)
  • Du arbejder med administration af databaser, systemer og middleware, overvågning af teknologier til teknisk applikationsdrift og små og store transitionsprojekter
  • Du designer, udvikler og implementerer platforms- og infrastrukturløsninger efter best practices, både i forhold til kunder og kolleger
  • Du sikrer, at kundernes løsninger er stabile og tilgængelige for brugerne
  • Du rådgiver om tekniske detaljer på højt fagligt niveau
  • Du administrerer CGI's cloud standard-platform og implementerer og administrerer værktøjer som fx Rancher, Kubernetes, Prometheus og Grafana i store cloud native-implementeringer

Dine kvalifikationer

  • Du har en uddannelse som fx datalog, datatekniker, datamatiker, softwareudvikler eller IKT-ingeniør. Du forventes at have opbygget en erfaring med en eller flere af ovenstående opgaver.
  • Du byder selv ind på opgaver og skaber gode relationer til kolleger og kunder
  • Du er analytisk og procesorienteret, og du kan både sætte dig ind i en sammenhæng på et overordnet niveau og gå ned i detaljen.
  • Du tilegner dig hele tiden ny viden om it-branchen, så du er en kompetent konsulent og sparringspartner for vores kunder
  • Du kan formulere dig på et højt fagligt niveau, både i skrift og tale, og på både dansk og engelsk.
  • Du er vedholdende og bliver motiveret af at finde løsninger på de mange forskellige problemstillinger
  • Du er god til at samarbejde både internt og eksternt

CGI - vi er noget ud over det sædvanlige

I CGI arbejder vi sammen - ikke bare ved siden af hinanden. Vi tror nemlig på, at fremgang kommer når vi går fremad sammen.

Vi giver dig de bedste værktøjer, de dygtigste kolleger og masser af plads til at vokse i en global virksomhed med højt til loftet og internationale karrieremuligheder.

I CGI bliver du en del af en unik kultur, hvor vi aldrig står stille. Vi er altid i bevægelse for at gøre det endnu bedre for vores kunder, vores medarbejdere, vores virksomhed og for det samfund, vi er en del af.

Du får også medejerskab af CGI gennem vores attraktive aktieprogram.

Vil du vide mere?

Kontakt Director Gert Presutti på 42 14 12 57 og find ud af, om du og CGI er et godt match.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Arbejdssted: Ballerup
Ansøgningsfrist: Løbende
Tiltrædelse: Hurtigst mulig

Gem job