Vi søger en erfaren Umbraco-udvikler


Lidt om os

I Eksponent er vi ca. 40 mennesker, der sammen arbejder med digitalisering. 

Vores mål er at hjælpe kunder med at forbedre kommunikation, samarbejde og services. Vi designer og udvikler ambitiøse digitale produkter. 

Vi rådgiver, vi faciliterer, vi inddrager brugerne, vi implementerer løsninger, og vi hjælper vores kunder med at videreudvikle og drifte løsninger.

Kulturen er uformel, men professionel. Nysgerrighed, faglighed og fællesskab går hånd i hånd. Vi tror på, at forudsætningen for høje ambitioner og kvalitet er et godt arbejdsmiljø, hvor det er sjovt og lærerigt at gå på arbejde. Derfor har vi stort fokus på at sikre gode rammer – både så der er plads til familie og fritid og for at undgå unødig stress i hverdagen. Samarbejdet med vores kunder er baseret på et partnerskabs-mindset, hvor vi gør meget ud af at forstå vores kunders forretning, behov og organisation. Det gør, at vi ikke bare implementerer løsninger af høj teknisk kvalitet, men også at vi sikrer os, at det er det rigtige, vi bygger – og dét er forudsætningen for den særlige arbejds- og kundekultur, som Eksponent er kendt for.

Lidt om dig

Du motiveres af at bygge ting sammen med andre og at blive bedre til det. Det betyder f.eks., at du foretrækker at arbejde ”med” vores kunder og ikke ”for” vores kunder. Det betyder også, at du er tilhænger af og kan give og modtage feedback igennem code-reviews. 

Nogle af de faglige erfaringsområder, vi leder efter i en kandidat (fuld plade er ikke nødvendigt):

  • 2-5 års dokumenteret erfaring med Umbraco
  • Stærk i C#
  • Erfaring med et eller flere nyere JavaScript frameworks

Eksempler på arbejdsopgaver

  • Implementering af Umbraco-løsninger i små teams på 2-4 udviklere
  • Custom Vue.js komponenter til både frontend og backoffice
  • Samarbejde med interne designere og UX’ere
  • Direkte kundekontakt

Du kommer ikke ”kun” til at arbejde med Umbraco, da vi også laver en masse andre spændende projekter, hvor Umbraco ikke nødvendigvis har førertrøjen på.

Vi kan tilbyde

  • Fleksibilitet og mulighed for at have hjemmearbejdsdage – også efter Corona
  • Stor indflydelse på, hvordan du løser opgaver
  • Fast månedlig opsparing til faglig udvikling efter eget valg
  • Fast månedlig opsparing til hardware
  • Stærkt fagligt miljø med sparringsgrupper og interne oplæg – også på tværs af faggrupper
  • Mulighed for at arbejde med nyere teknologier, tools og frameworks
Gem job