Ambitiøs leder til kæmpe im­ple­men­te­rings­pro­jekt for anonym kunde


Har du ambitioner, visioner og erfaring med it-understøttelse og udvikling? Brænder du for at gøre en forskel med organisationskritiske systemer? Skal du stå i spidsen for et omfattende implementeringsprojekt med 3-cifrede millionbeløb på prisskiltet og et dygtigt team i ryggen?

For en anonym kunde søges en skarp afdelingschef, som kan lede denne digitale transformation, fra den gamle platform til et system med en kæmpe brugerflade, et system som er det største af sin art, i hele Europa.

Stillingen

Vi søger en initiativrig leder, der kan hjælpe med at fokusere indsatsen og motivere et kompetent og dygtigt team med 20+ ansatte. Stillingen indebærer ansvar for udvikling og vedligehold, samt personaleledelse. Teamet skal videre-opbygges og understøttes i retning mod at kunne håndtere den store implementering, og samtidig vil det eksiterende system skulle understøttes.

Du formår at:

  • Sætte klare mål og rammer for dine medarbejdere og teamets udvikling
  • Aftale leverancer med eksterne afdelinger
  • Bedrive faglig ledelse, herunder sammensætning af kompetencer og fremme udvikling af faglig kvalitet
  • Sikre fundamentet for stabil drift og udvikling af området
  • Løbende leverandørstyring
  • Indgå i strategisk, taktisk og operationel dialog med hospitalerne omkring systemunderstøttelsen på dit område
  • Implementere agile arbejdsmetoder
  • Sikre sammenhæng i opgaveløsningen med de øvrige afdelinger
  • Lede med fokus på resultater, servicemål og kapacitetsstyring

Om dig

Du har ledererfaring fra en stor organisation, hvor systemkompleksitet og kvalitet har været væsentlig. Du har arbejdet i eller tæt sammen med en it-organisation og haft et ansvar for den samlede leverance. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde agilt.

Herudover formår du at spænde fra at møde dine medarbejdere i øjenhøjde og til at begå dig i strategiske beslutningsprocesser, ligesom du har kendskab til eller interesse for anvendelsen af kunstig intelligens, som et element i den samlede løsning. Du har en it eller teknisk rettet kandidatuddannelse, alternativt et tilsvarende karriereforløb suppleret med kompetenceopbyggende kurser.

Kontaktperson

Johni Petersen
jpp@recruit-it.dk
Mobil: +45 26 37 75 35

Gem job