Cobol/.NET udvikler til Visma Løn

Har du et indgående kendskab til Cobol? Har du erfaring med .NET og ønsker du at arbejde med både kodning og konfiguration af kunder/systemer (setup)? Så er du den oplagte kandidat til at styrke vores udviklingshold på Visma Løn!

Er det dig? Så læs videre

Vi søger en ny udvikler til et af vores udviklingsteams, som har ansvaret for vores lønsystem, som hver måned sikrer, at nogle af Danmarks største virksomheder og deres 250.000 medarbejdere får korrekt løn til tiden. 

En agil hverdag med setup samt Cobol og .NET udvikling

Du bliver udvikler i et af vores teams, som består af en række dygtige kollegaer herunder udviklere, testere, lønspecialister samt 3rd level supportere.

Du skal i samarbejde med teamet sikre udvikling i vores lønsystem “Visma Løn” i forhold til alt fra store projekter som implementering af ny ferielov, til opsætning af systemet (setup), mindre ønsker og naturligvis fejl. Setup kommer til at fylde en del af din hverdag og foregår ved at implementere f.eks. beregnings-/forretningsregler i SQL. Derfor skal du også have interesse i at sætte dig ind i lovgivning, overenskomster m.m., da dette er nødvendigt for at implementere setup.

Oprindeligt var systemet bygget i Cobol på en IBM mainframe platform, men er igennem en årrække gradvist blevet flyttet til .NET. I dag er selve lønberegningen skrevet i .NET med et “setup” lag på toppen, men der er stadig en række komponenter f.eks. rapporter, leverancer til 3. parter f.eks. Nets, bankcentraler som foregår i Mainframen. Vi har en strategi om at forlade mainframe platformen indenfor 3-5 år, så derfor skal du være indstillet på at Setup og .NET udvikling kommer til at fylde mere på sigt.

Dine primære opgaver vil være: 

  • Aktiv deltagelse i teamets dagligdag herunder agile aktiviteter
  • Setup af lønsystemet herunder lønarter, beregningsmekanismer f.eks. overenskomster
  • Cobol udvikling (primært vedligehold af eksisterende programmer samt fejlret)
  • .NET udvikling på vores lønkerne samt de omkringliggende systemer f.eks. e-indkomst leverancer, afregning af skat, feriepenge, løn m.m.
  • Deltagelse i dialoger med arkitekter om, hvordan vi kan udvikle og simplificere vores systemer

Trives du med at arbejde i maskinrummet?

Visma Løn er fundamentet i vores forretning, og vi skal hele tiden sikre, at maskinrummet fungerer bedst muligt, så vores kunder bliver mødt af de bedst mulige løsninger, der overholder alle lovkrav. 

Vi bliver løbende mødt med mange krav til vores services, både via lovgivning og fra vores kunder. Og ja, vi har også fejl, der skal løses - også nogle gange akut, så der er til tider både varmt og travlt i maskinrummet, men vi arbejder sammen som et team, både når det gælder det nære team, men også bredt i virksomheden. I Visma Enterprise A/S er vores motto “better together”, hvilket vi forsøger at efterleve hver dag. 

En nysgerrig, analytisk og proaktiv udvikler

Vi leder efter en person:

  • Der har minimum 5 års erfaring med Cobol
  • Har styr på SQL mod både DB2 og MSSQL
  • Har erfaring med .NET udvikling
  • Har en analytisk sans i forhold til at “forstå” lovgivning og overenskomster
  • Som er nysgerrig på at lære setup-disiplinen
  • Som elsker at arbejde med komplekse domæner som f.eks. løn
  • Som har en proaktiv tilgang til sit arbejde, og som kan se, hvor vi kan gøre det endnu bedre
  • Som har et naturligt drive, tager initiativ og ikke er bange for at gå forrest
  • Der er en team player med god humor og godt humør 

Vi tilbyder

  • Et udfordrende job i et spændende og dynamisk arbejdsmiljø
  • Et godt socialt miljø, hvor humor og en uformel atmosfære er værdsat
  • Et stort ansvar i en international organisation, der giver gode karriere- og udviklingsmuligheder
  • Muligheden for at være en del af et højt engageret og professionelt team

Sund work-life balance og gode udviklingsmuligheder
Du får stadig tid til familie og venner! Hos os går vi op i, at dit arbejdsliv og privatliv er i harmoni. Derfor har du mulighed for at arbejde hjemmefra, når det giver mening. Derudover får du gode karriere- og udviklingsmuligheder, som vi  understøtter med din individuelle udviklingsplan, kurser og videndeling på tværs af hele Visma.

Du bliver fri for at smøre madpakke, for vi har den lækreste frokostordning, og når du har spist for meget, kan du gå med dine kolleger i vores eget fitnesscenter og kæmpe dig tilbage til den gode samvittighed.

Lyder det som noget for dig?

Vi holder samtaler løbende, så send en kort ansøgning og dit CV hurtigst muligt via linket. Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Development Manager Morten Nørgaard Larsen på +45 42 82 22 21, mail: morten.n.larsen@visma.com

Ansøgningsfrist: 08-10-2021.

Ansættelsesproces:

  1. Screening og ability test
  2. Første interview med leder og ligestillet kollega
  3. Anden interview med leder og HR, herunder personlighedstest
  4. Reference kontrol

Vi glæder os til at høre fra dig


Visma Enterprise A/S

Visma Enterprise A/S er førende leverandør af løn- og HR-systemer på det danske marked. Flere end 1.400 mellem og store virksomheder har i dag et af vores løn- og HR-systemer, herunder Visma Løn, Visma HR, Visma.net Expense, Visma EasyCruit og Visma Time

Vores løsninger understøtter medarbejderens rejse i en virksomhed med automatisering af essentielle processer som rekruttering, personale- og lønadministration.

Vores markedsposition i Danmark hviler på et fundament af tillid, viden og respekt. Vi er dem, der ved mest om løn og HR-administration. Det er vores opgave at sikre, at vores kunder kan koncentrere sig om deres kerneforretning i tillid til, at vi håndterer deres løn- og HR-forpligtelser korrekt og dermed sikrer deres løfte til medarbejderne om korrekt løn til tiden.

Visma Enterprise A/S er en del af Visma, der er Europas førende udbyder af softwareløsninger til både det private og offentlige marked. Kendetegnende for alle Vismas løsninger er, at de forbedrer og effektiviserer arbejdsprocesser og dermed frigør ressourcer til at fokusere på kerneopgaverne.

Gem job