Di­gi­ta­li­se­rings­chef


Du bliver en del af et fremsynet og visionært forbund, der forholder sig proaktivt til de mange muligheder og udfordringer, som ligger i en øget digitalisering. Du får en central rolle i en vidtgående digital omstilling, og du vil opleve, at der er politisk vilje, organisatorisk kapacitet og økonomiske ressourcer til at realisere de ambitiøse mål om at være blandt de allerbedste.

Det er en mangefacetteret stilling, der indeholder masser af strategisk arbejde, udvikling af driftsopgaver og implementering af politiske målsætninger. Udover digitalisering får du ansvar for forretningsudvikling, It-drift og økonomi.

Du vil opleve et stort mulighedsrum i forhold til at præge og påvirke både strategi og implementering. Finansforbundet er kendetegnet ved en uformel omgangstone, højt til loftet, og der bliver lyttet til de gode argumenter. Der er en god stemning og et fælles fokus på at sikre de bedst mulige løsninger for forbundets medlemmer. Det er en organisation, hvor samarbejdet er forankret i stærke værdier om samarbejde, ordentlighed og tillid.

Du refererer til direktøren og har selv ansvaret for 19 fagligt dygtige og kompetente medarbejdere og to faglige koordinatorer. Der er attraktive løn- og ansættelsesvilkår.

Yderligere information

Du kan læse mere om stillingsindhold, proces og forventninger i job- og personprofilen (pdf) her. Du søger stillingen via knappen nedenfor. Du er velkommen til at kontakte direktør for Finansforbundet, Jonas Svava Iversen, på tlf. 20 86 03 17 eller partner i Genitor, Jens Marcussen, på tlf. 31 41 05 87 / jm@genitor.dk.  

Ansøgningsfristen er lørdag den 18. september.

Vær opmærksom på: Der indkaldes til samtaler mandag den 20. september med et kort varsel, da de afholdes allerede tirsdag den 21. september. 2. samtalerne vil blive afholdt torsdag den 23. september sidst på eftermiddagen/aftenen. Onsdag den 22. september vil der være et testforløb ved Genitor, som du skal sætte i alt ca. tre timer af til.


I Finansforbundet tror vi på fællesskabet

Vi sætter medlemmerne i centrum og varetager deres interesser ved at samarbejde med andre. Vores formål er at udvikle det finansielle område, så det tjener mennesket – ikke omvendt. Vi er omkring 140 medarbejdere i forbundets sekretariat, der alle har fokus på at give vores mere end 56.000 medlemmer professionel sparring, rådgivning og uddannelse, så de selv kan skabe et godt og udviklende arbejdsliv.

Gem job