IT-pro­jekt­le­der (1-årig pro­jek­tan­sæt­tel­se)


Kan du tage ansvar for implementering af små og store it-projekter – for både studerende, undervisere og administrationen på en ambitiøs og nyskabende uddannelsesinstitution?

Som vores nye it-projektleder vil du være ansvarlig for implementering af såvel små som store it-projekter. I de kommende år skal du sikre, at nye arbejdsgange og tiltag inden for it-sikkerhed og -infrastruktur bliver implementeret, så de giver værdi og indarbejdes i dagligdagen. Vi har konkrete projekter, som venter på dig og vil give dig mulighed for at gøre en forskel lige fra start.

Om jobbet

Du skal først og fremmest have fokus på at lave en GAP-analyse af ISO27001 og efterfølgende en handleplan for fuld implementering af ISO27001 på KEA. Dernæst får du også ansvaret for at implementere den. Derudover kommer du til at sidde med analyse af vores it-infrastruktur i forhold til afklaring af fremtidige tiltag. Som it-projektleder hos KEA er det afgørende, at du er enig i, at implementering af it kræver lige så meget fokus på den organisatoriske del som på den tekniske. Du vil få en stor kontaktflade, men selvfølgelig også have din base i it-afdelingen. 

Du vil have ansvaret for, at:

  • analysere og implementere løsningerne i tæt samarbejde med resten af it-afdelingen og leverandørerne med relevant inddragelse af KEAs øvrige afdelinger
  • inddrage relevante interessenter så løsningerne bliver bæredygtige i forhold til KEA som institution
  • styre og sikre fremdrift i projekterne.

Som vores nye kollega bliver du en del af et visionært erhvervsakademi i hjertet af København, hvor der er plads til, at du kan bringe din faglighed og erfaring i spil. 

Du vil indgå i en afdeling, som består af to enheder: it-service desk og it-stab. Du vil blive en del af it-stab, hvor du får 10 engagerede kolleger, heriblandt 3 andre it-projektledere. For at styrke det faglige fællesskab mellem projektlederne har vi etableret et fagligt projektlederforum, hvor I sammen kan sparre med hinanden. Vi har en uformel tone og fokus på, at det skal også være sjovt og rart at være på arbejde. Stilling er en nyoprettet stilling.

Der er tale om en 1-årig projektansættelse på 37 timer om ugen, med løn-, pensions- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. 

Om dig

Vi vægter meget højt, at du har en forretningsorienteret tilgang til it. Du arbejder struktureret og kan styre projekter og sikre fremdrift. Vi lægger vægt på, at du:

  • har dokumenteret erfaring med it-projektledelse
  • har dokumenteret erfaring med opgaver inden for it-sikkerhed og -processer
  • kan anvende forskellige værktøjer inden for projektledelse i forhold til proces- og tidsplan, facilitering af workshops, test, risikostyring m.m.
  • kan udarbejde dokumentation som f.eks. vejledning og arbejdsgangsbeskrivelser, beslutningsoplæg og statusrapportering
  • er god til at samarbejde og opbygge netværk på tværs af forskellige fagprofiler 
  • har en stærk analytisk sans og kendskab til processer i en it-afdeling
  • kan formidle i et enkelt og ikke-teknisk sprog – såvel mundtligt som skriftligt, så kommunikationen med slutbrugerne og deres ledelse er letforståelig.

Er du også drevet af handlekraft? Så vil du passe godt ind på KEA. Hvis du vil vide lidt mere om, hvad vi mener, så se denne korte film om vores strategi – drevet af handlekraft.

Klar til nye udfordringer på KEA?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte it- og digitaliseringschef Louise Sofie Kehler på tlf. 2032 9858.

Ansøgningsfristen er den 28. september 2021.

Vi forventer, at samtalerne afholdes i uge 40. I forbindelse med en evt. anden samtale kan der indgå personlighedsprofil og/eller besvarelse af en caseopgave.

Klik på søg-knappen nedenfor og send din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer. 

Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2021 eller efter nærmere aftale.

KEA arbejder bevidst og målrettet på at rekruttere medarbejdere, som samlet set byder på et bredt udvalg af faglige og personlige kompetencer og kvalifikationer. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede, uanset køn, alder og etnisk baggrund, til at søge stillingen.

Gem job