Se­ni­o­r­ud­vik­ler – D365 FO til ITD


Recruit IT søger for ITD en Seniorudvikler – D365 Finance & Operations – som har lyst til at medvirke til videreudvikling af ITD’s fremtidige digitale platform.

Det vil være din primære opgave at bruge dine dybe kompetencer med udvikling af løsninger i D365 FO, således at udviklingsaktiviteterne kontinuerligt møder forretningsbehovene. Der kommer løbende opgaver og nye krav til løsningen, så du får et stort ansvar for at være med til at vurdere behovene og arbejde videre med at udvikle den fremtidige digitale forretningsplatform.

Om jobbet:

ITD tilbyder et udfordrende og afvekslende job i et internationalt miljø, hvor du kan blive en del af et dynamisk og ambitiøst team på 12 personer i udviklings- og driftsafdelingen. Du vil få reference til teamlederen for IT Development.

ITD har tætte samarbejder med eksterne leverandører, og du vil få både interne og eksterne kollegaer, du kan sparre med og sammen kan I sikre de bedst mulige løsninger. ITD er en kompleks forretning, hvor solide og gennemtænkte løsninger er et vigtigt fundament. ITD tilbyder et godt arbejdsmiljø og gode rammer, for at du som medarbejder også kan udvikle dine egne kompetencer og tage nye værktøjer og teknologier ind i din tool-box.

Om dig:

  • Du er it-uddannet, f.eks. softwareudvikler, programmør, datamatiker eller har en universitetsbachelor i datalogi
  • Du har solid erfaring med udvikling i D365. Vi ser gerne, at du har udviklingskendskab til XAL og AX 2012
  • Du har gode samarbejdsevner og du kan også arbejde selvstændigt
  • Du er god til at sikre en høj grad af opfølgning på dine opgaver og sikrer, at der ikke er løse ender
  • Du har et positivt mindset.

Dit primære arbejdssted kan være i Padborg, Aarhus eller København afhængig af din bopæl. På sigt ser vi gerne din tilstedeværelse i Padborg en til to dage om ugen. I begyndelsen skal du dog arbejde på hovedkontoret i Padborg det meste af tiden af hensyn til opbygning af viden og personrelationer.

Har du spørgsmål til jobbet som Seniorudvikler i ITD, er du velkommen til at kontakte Partner Claus Porse på mobil 2087 8617.

Vi vurderer kandidater på løbende basis og forventer start hurtigst muligt.


Om ITD:

ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. ITD rådgiver og skaber netværk for deres ca. 700 medlemsvirksomheder, som de også hjælper med målrettede værktøjer. ITD varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt og tror på, at fremtiden tilhører den effektive, digitale og grønne transportør. Derudover går de forrest i digitaliseringen af dansk vejgodstransport gennem deres videnscenter ITD Logtech Hub, ligesom de understøtter den grønne omstilling.

ITD-koncernen beskæftiger 230 dygtige medarbejdere af mange forskellige nationaliteter. De har hovedsæde i Padborg samt kontorer i København, Aarhus og Bruxelles, og er repræsenteret i 11 lande via datterselskaber. Deres kommercielle datterselskaber FDE A/S og VIALTIS, betjener primært transportkunder i hele Europa med momsrefusion og betalingsløsninger til motorveje.

Læs mere om ITD her

Gem job

Recruit IT ApS
Publiceret: 30. september 2021

Arbejdssted

Location Padborg, Aarhus eller København