Statens It søger tekniker til drift og vi­de­re­ud­vik­ling af statens cloud-løsning


Er du vild med open source, infrastruktur, containerteknologi og automatisering? Har du mod på at indgå i et team med ansvaret for drift og udvikling af en cloud-platform? Vil du sætte dit præg på statens cloud-løsning? Så er du måske vores kommende kollega.

Om jobbet

Som tekniker i GovCloud bliver du en del af et engageret team med ansvar for at drifte og videreudvikle værktøjerne og infrastrukturplatformen på Statens Its egen cloud.

Statens It har opbygget GovCloud, der tilbyder services til statslige og andre offentlige kunder. Vi udvider det team, der allerede arbejder med at sikre driften og yderligere udvidelser af funktionalitet. Du indgår i et dynamisk team, der samarbejder agilt om opgaverne, men du får også egne ansvarsområder. Du kan læse mere om cloud-løsningen på her.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • Varetage daglige driftsopgaver og support af GovCloud platformens driftsmiljø
  • Sikre hurtig håndtering af driftsforstyrrelser og produktionsstop i dagligdagen og generelt medvirke til opretholdelse af sikker og stabil drift gennem proaktiv overvågning og forbedringstiltag
  • Bidrage til løbende forbedringer af GovCloud-platform
  • Automatisere processer til drift og oprettelse af middleware og infrastruktur på løsningen
  • Deltage i projektleverancer, herunder bistå med sparring ved design og implementering af løsninger.

Om dig

Vi forventer, at du er i stand til at arbejde både struktureret med driftsopgaverne og agilt med den videre udvikling. Vi har brug for en teamplayer med positiv indstilling og godt humør, som har en konstruktiv tilgang til opgaverne og samarbejdspartnerne. Du skal gerne trives med at have kontakt med andre, både internt og eksternt samt være serviceminded.

Vi ser gerne, at du:

  • har erfaring med Linux, Kubernetes, Rancher, Docker og HA-Proxy.
  • har erfaring eller kendskab til udvikling af applikationer, så man er i stand til at supportere anvenderne af platformen
  • kan lide at indhente information via selvstudie eller via online communities
  • er i stand til at arbejde struktureret, professionelt og bevare overblikket
  • en relevant akademisk baggrund eller erhvervserfaring kombineret med relevant kompetencegivende efteruddannelse.
  • kan skrive og formidle, så andre kan forstå.

Derudover har du interesse for, lyst til at lære og gerne erfaring med: Gravitee, MapR, FreeIPA, Elasticsearch, Ansible, Jenkins, Kafka, Jfrog Artifactory, Kubecost, Confluence, GIT, OpenStack, databaser (fx MySQL, PostgreSQL, MariaDB, MongoDB, mm.) samt andre open source cloud platformværktøjer.

Ansættelsesforhold

Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte teamleder Susan Magnussen på telefon: 72 31 15 73 eller via mail: susan.magnussen@statens-it.dk.

Ansøgning

Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg jobbet her” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest den søndag den 10. oktober 2021.

Vi forventer at afholde jobsamtaler løbende.

Statens It opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Specialiseret it-drift i staten

Statens It er sat i verden for at levere bedre, billigere og mere sikker it-drift og service til den danske stat. Med fokus på tilgængelighed, stabilitet, effektivitet og informationssikkerhed servicerer Statens It's mange forskellige ministerier og deres brugere.  Vi er en organisation i hastig vækst, men er også en fleksibel og dynamisk arbejdsplads, der kender værdien af alle vores medarbejdere.

Gem job