Erfaren test­ma­na­ger til Koncern IT


Vil du være med til at gøre en forskel, der skaber værdi for regionen og dens borgere? Så kan du være en af de kollegaer, vi søger lige nu til vores testteam.

Som testmanager i et af Region Sjællands største IT-huse får du en stilling, der giver masser af udfordringer, indflydelse og ansvar. Her navigerer du i et bredt landskab af interessenter, hvor du motiverer både interne og eksterne samarbejdspartnere til at sikre, at vores IT-systemer lever op til vores kvalitetskrav.

”Hos os arbejder du ikke bare med kolonner, tal og bundlinje. Det er rent faktisk noget, som gør en forskel. Det kan måske lyde lidt højtravende, men hvis vores systemer ikke får sendt ambulancen det rigtige sted hen, så kan det jo være sekunder, det handler om, ” fortæller Karina Belinda Reimer Hansen, som er Teamleder for IT-Projektledelse.

Test og kvalitetssikring af IT-løsninger

Du bliver en del af projektledelsesafdelingen i Koncern IT i Ringsted, hvorfra vi driver både regionale, tværregionale, nationale samt interne IT-projekter for Region Sjælland. Hovedparten af vores projekter er IT-projekter inden for sundhedsområdet.

”Jeg plejer at sige, at vi kun laver spændende projekter – for alt andet bliver jo prioriteret fra. Vi laver kun noget, som slutbrugerne gerne vil have. For det er dem, der har bedt os om at arbejde på det, ” uddyber Karina.

Tæt samarbejde med forretningen

Som testmanager arbejder du tæt sammen med en projektleder om at sikre, at vi kommer i mål med vores projekter, og at den løsning, vi kommer frem til, har en fornuftig kvalitet. Vi udvikler ikke selv softwareløsninger, men du evaluerer og varetager kontakten til leverandøren for at sikre, at løsningerne lever op til de kravspecifikationer, vi har udarbejdet.

Du er typisk tilknyttet 1-2 projekter ad gangen, hvor du udover at samarbejde med projektlederen også indgår i tæt dialog med forretningen og den pågældende leverandør. Du kan se frem til en varieret arbejdsuge, hvor opgaverne afhænger af, hvilken fase dine projekter er i, og du vil blandt andet få ansvaret for at:

  • Udarbejde testplaner
  • Sparre omkring kvalitetssikring af kravspecifikationer i forbindelse med udbud
  • Følge op på, at testaktiviteterne bliver udført og rapporteret som aftalt i kontrakten med leverandøren
  • Facilitere test i samarbejde med forretningen

Et godt arbejdsmiljø og fokus på kompetenceudvikling

Du kommer ind i en afdeling, som er kendetegnet ved engagerede kolleger, som rigtig gerne vil hjælpe hinanden og sparre med hinanden, og som hele tiden stræber efter at blive bedre til det, vi gør.

Vi er i dag ca. 70 kolleger med både fastansatte og eksterne projektledere. Ledelsen består af en funktionschef og tre teamledere, som har et tæt samarbejde og holder fælles afdelingsmøder.

”Udover at vi er nogle ualmindeligt rare mennesker at være sammen med, og at vi har en masse spændende projekter, så synes jeg også, det er værd at nævne, at vi lægger vægt på at have en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv,” uddyber Karina.

Solid teknisk viden om test og kvalitetssikring

Du er passioneret og kvalitetsbevidst omkring test og kvalitetssikring, og derudover forestiller vi os også, at du er overbevisende, respektfuld og har en god faglig gennemslagskraft. Du er analytisk og metodisk, og så er du god til at se muligheder og skabe positive resultater.

Vi forestiller os at du:

  • Har erfaring med testområdet – Gerne 2-3 års erfaring eller fra en lignende stilling som testmanager
  • Er god til at motivere andre, og du har den nødvendige erfaring til at lede andre, koordinere opgaver og sikre, at vi kommer i mål
  • Forstår at udfordre både forretningen og leverandører (og nogle gange dine nære kolleger) – og du er ikke bange for at stille dig i front som repræsentant for test og kvalitet
  • Har erfaring med testdiscipliner som fx udarbejdelse af mastertestplaner, ressourceestimering og interessenthåndtering

Koncern IT arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld, og vi forventer derfor, at du konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Om Koncern IT

Koncern IT er Region Sjællands fælles it-organisation med ca. 380 medarbejdere. Vi leverer digitale løsninger til regionens virksomhedsområder og i særdeleshed til regionens sygehuse. Vi råder over moderne kontorfaciliteter i tilknytning til vores driftscenter i Ringsted, tæt på Ringsted station og motorvejen. Og vi er med vores supportorganisation placeret på regionens sygehuse tæt på mange af vores 18.000 brugere. Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det med løbende kompetenceudvikling.

Koncern IT ønsker at være en stærkt serviceorienteret organisation. Vi arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer, at nye kollegaer konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Du kan læse mere om Koncern IT på regionens hjemmeside: www.regionsjaelland.dk/koncern-it

Interesseret?

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller Koncern IT generelt, er du velkommen til at kontakte Karina Reimer Hansen, teamleder for IT Projektledelse på mobil: 24 60 31 37.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest den 08.10.2021 via nedenstående link ”Søg jobbet online”.

Vi afholder samtaler løbende og senest i uge 41, og venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er normal dagsarbejdstid 37 timer med flekstidsordning, som sikrer en fornuftig balance mellem arbejde og fritid. Der vil være mulighed for lejlighedsvis hjemmearbejde.


Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på FacebookTwitter og LinkedIn.

Gem job

Region Sjælland
Publiceret: 15. september 2021

Arbejdssted

Location Ringsted