Ap­pli­ca­tion Architect

Vil du være en del af Danmarks største IT-udviklingshus? Vil du være en del af en virksomhed, hvor der er højt til loftet, og hvor du får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt? 

KMD er Danmarks største IT-udviklingshus, og er den virksomhed, der investerer mest i at udvikle digitale løsninger, der kommer danskerne til gavn. Vi har nogle af branchens dygtigste medarbejdere, som dagligt udfordrer og gør hinanden bedre.

KMD Technology Services & Projects (KMD TSP) leverer løsninger i en SIAM-organisation, hvor processer, værktøjer og kompetente kolleger er i højsædet. Vores leverancemodel gør, at vi kan levere stærke løsninger og har direkte adgang til nye teknologier. Vi er i en spændende udvikling og går forrest i markedet med hybride cloud-løsninger.

Om teamet

Du vil komme til at indgå i vort Architecture Capability Center i KMD TSP. I denne del af organisationen understøtter vi KMDs strategiske forretningsenheder, der har kunder i den offentlige såvel som den private sektor i Danmark og i udlandet. Vi bidrager til KMD's overordnede mål ved at levere IT-infrastruktur og løsninger i samarbejde med vores leverandører.

Du og dine kolleger er nøglespillere i arbejdet med at få delt den viden, vi løbende opsamler fra kundekontakt, tilbud og projekter, så jeres erfaringer også kommer det næste projekt og KMDs tværorganisatoriske arkitekt-community til gode.

Kan du se dig selv i denne sammenhæng, er du måske vores nye kollega, da vi for at styrke vores arkitektgruppe søger en Application Architect.

Om jobbet

  • I tæt dialog med kunden at foretage behovsafklaring og løbende forventningsafstemning i forhold til projektets prioriteringer
  • At analysere og forstå kundens organisering og forstå slutbrugernes behov
  • At udarbejde krav- og funktionelle designspecifikationer på baggrund af din behovsafklaring og analyse
  • At overlevere designs til udvikling og løbende sparre med tekniske specialister og udviklere for at sikre værdien i den endelige løsning for såvel kunden som KMD

Om dig

  • Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, samt en solid baggrund inden for it og minimum 5 års erfaring i en rolle som bindeled mellem kunder og udviklere.
  • Endvidere vil det være afgørende, at du har erfaring med kravafklaring og udarbejdelse af designspecifikationer, samt indgående kendskab til forretningsanalyse og kravspecificering. 
  • Endvidere har du en teknisk baggrund med applikations- og kodeerfaring, så du kan 'oversætte' kompliceret teknik til forretningsmæssige sammenhænge
  • Du er udadvendt, god til at skabe relationer og har evnen til klart at formidle komplekse løsninger i relation til både kunden, KMD’s forretningsenhed, udviklingsteamet og tekniske specialister
  • Du har erfaring med at overskue komplekse forretningsprocesser, system- og datasammenhænge
  • Du formår at agere i omskiftelige miljøer med skiftende prioriteringer
  • Du er involverende, samarbejdende og fleksibel
  • Du behersker engelsk på et godt niveau, mundtligt som skriftligt

KMD som arbejdsplads

I KMD har vi fokus på god kommunikation og samarbejde er nøglen til succes. Vi ved, at det vi gør, gør en forskel i samfundet, og vi holder vores kunder i fokus, da vi stræber efter at levere meningsfuldt og effektivt arbejde.

Da KMD er en stor og forskelligartet organisation, kan vi udnytte et stort udvalg af vækstmuligheder og teknologier, og som medarbejder i KMD får man et stort netværk af dygtige kollegaer. 
Siden 2018 har KMD været ejet af den japanske NEC Corporation. KMD A/S har en årlig omsætning på ca. 5 mia. Kr. og 3500 ansatte i Danmark, Sverige, Norge og Polen. Blandt KMD’s datterselskaber er BanqSoft, Edlund og Charlie Tango. 

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte Head of Department Lilian Andersen på +45 41 74 37 09.

Vi opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

KMD (an NEC company) is committed to provide equal opportunities. Hence, we invite all qualified interested applicants to apply for career opportunities. At KMD all aspects of employment and cooperation including the decision to hire /cooperate with will be based on merit, competence, performance, and business needs without regard to race, colour, religion, sex, sexual orientation, gender identity, national origin, age, disability, or any other status protected under local anti-discrimination legislation.

Om KMD

KMD er den største danskbaserede it-virksomhed som udvikler og leverer software, løsninger og IT-tjenester primært til Danmarks offentlige og finansielle sektor og med et voksende fodaftryk i den private sektor og i Norden.
Vores unikke domæneviden, pålidelighed og tilgang til sikkerhed og driftsstabilitet gør, at KMD i dag er en af de mest anerkendte og benyttede leverandører i den danske it-branche.

KMD’s løsninger er med til at effektivisere processer og skabe bedre service for kunder hver dag hele året rundt. Vores systemer håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser. I alt bliver det til cirka 400 mia. kroner om året, hvilket svarer til mere end 20 % af Danmarks BNP.

KMD-koncernen har en årlig omsætning på mere end fire milliarder danske kroner og har omkring 3.500 ansatte. KMD's hovedkontor er i Ballerup, men har også kontorer i Odense, Aarhus og Aalborg. Derudover har KMD også medarbejdere i Polen, og hos samarbejdspartner i Indien.

KMD er ejet af NEC - en global leder inden for integration af banebrydende IT og netværksteknologier, der gavner virksomheder og mennesker over hele verden. NEC beskæftiger mere end 100.000 mennesker globalt. KMD's størrelse betyder, at vi tilbyder en stor variation af faglige udfordringer og et unikt fagligt miljø. Med stor knowhow indenfor komplekse arbejdsområder og kompetente, ambitiøse og ikke mindst innovative medarbejdere står KMD over for en international rejse med NEC. I KMD forsøger vi ikke kun at leve op til vores kunders forventninger, men stræber mod at overstige dem.

I KMD forventningsafstemmer vi med vores medarbejdere gennem målaftaler og løbende dialog. Det bidrager til den gensidige tillid, det kræver for at give vores medarbejdere frihed under ansvar, fleksibilitet og plads til at være dem, de er. KMD er en virksomhed i forandring, hvor tempo, agilitet og ukendte parametre er hverdag.

Gem job