System Manager til SOS Bør­ne­by­er­ne - Et job, der giver mening!


Vil du være med til at give forældreløse og udsatte børn overalt i verden en tryg opvækst og bedre fremtidsmuligheder samt sætte digitalisering på dagsordenen?

SOS Børnebyerne er en af Danmarks førende internationale udviklingsorganisationer og er globalt repræsenteret i 136 lande. Derudover er vi en organisation, som arbejder for at alle børn skal have mulighed for at vokse op i en familie, som giver dem kærlighed og tryghed – hvad enten det er i barnets biologiske familie eller i en ny SOS-familie. I Danmark er vi 54 årsværk og indsamler omkring 250 mio. kr. årligt og er i fortsat vækst.

SOS Børnebyernes formål er at indsamle midler til fordel for forældreløse og udsatte børn primært i udviklingslande. Vi arbejder målrettet, digitalt og professionelt med dette formål og det er en væsentlig del af vores kultur, at medarbejderne brænder for sagen.

Vi søger en ambitiøs digitaldrevet kollega, som vil være med til at varetage organisationens digitale infrastruktur og skabe datagrundlaget for vores fundraising aktiviteter. Vores nuværende System Manager flytter og vi har derfor brug for en skarp afløser, der både kan eksekvere projekter og tænke strategisk.

Du bliver en del af afdelingen for Digital Forretningsudvikling, som i dag består af fem medarbejdere og som har digital udvikling højest på agendaen.

Om jobbet

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Løbende udvikling og tilpasning af fundraisingsystem/kundedatabase (Microsoft Dynamics CRM) i samarbejde med vores systemudbyder i Østrig.
  • Sammen med interessenter identificere og prioritere systemudvikling med fokus på optimering og automatisering af processer der understøtter forretningen, primært i forbindelse med CRM.
  • At være systemekspert og dermed link mellem interne og leverandører for de systemer/platforme vi bruger.
  • Projektleder på diverse IT-projekter, herunder integrationer mellem Microsoft Dynamics CRM, website og eksterne systemer.
  • Sparringspartner for kolleger omkring systemunderstøttelse i forbindelse med forretningsudvikling.
  • Udvikling af brugervenlige guides og undervisning i forbindelse med implementering af digitale systemer.

Kvalifikationer

Du har en relevant uddannelse inden for IT og flere års erfaring med Microsoft Dynamics, samt solid erfaring med IT-projektledelse.

  • Du har forretningsforståelse og kan aktivt bidrage i dialogen med brugerne, blandt andet med kollegaer i Fundraising afdelingen, når der skal udtænkes nye kampagner.
  • Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner og er proaktiv i din håndtering af opgaver og projekter.
  • Du har stærke relationelle kompetencer ift. at opbygge og vedligeholde et netværk af relevante samarbejdspartnere samt på tværs af organisationen både lokalt og internationalt.
  • Du får energi af at samarbejde med andre og på tværs af mange forskellige fagligheder og personer, samt af at løse til tider komplekse problemstillinger.
  • Du evner at have flere projekter kørende samtidig.
  • Du er godt teknisk funderet og formår at kommunikere din viden til brugere og beslutningstagere.
  • Du er vild med digitalisering og søger hele tiden at finde den bedste løsning både for brugeren og SOS Børnebyerne.
  • Du er flydende i dansk og engelsk både i skrift og tale.

Derudover arbejder du selvstændigt, struktureret og systematisk og er god til at overholde egne og andres deadlines.

Du tilbydes

Vi tilbyder et meningsfyldt og udfordrende job i en dynamisk organisation, hvor godt arbejdsmiljø samt personlig og faglig udvikling står højt på prioriteringslisten. Vi har i SOS Børnebyerne en fleksibel arbejdshverdag med en god work-life-balance med mulighed for at arbejde hjemme, et stærkt kollegialt fællesskab, en uformel og humoristisk tone, samt en arbejdsplads, hvor vi arbejder aktivt med trivsel.

Løn i henhold til overenskomst mellem SOS Børnebyerne og AC-organisationerne/HK. Delvist arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag og frokostordning. Der er tale om en fuldtidsstilling med en 37 timers arbejdsuge inkl. frokost.

Vil du vide mere

Du er velkommen til at kontakte chef for Digital Forretningsudvikling Ben Knudsen på eller telefon 6133 6081, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Du kan læse mere om os på www.sosbornebyerne.dk.

Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde CV og en motiveret ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 8. oktober 2021.

Samtaler afholdes i løbet af november og stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2022 eller hurtigst muligt.

Du kan ansøge ved at klikke på linket "Søg jobbet her".

Gem job

SOS Børnebyerne
Publiceret: 1. oktober 2021

Arbejdssted

Location København