Service Catalogue Manager til Koncern IT


Brænder du for IT og at levere god service og har du lyst til at arbejde med Service Catalogue og Request Fulfillment Management, så har vi måske stillingen til dig i Koncern IT – Region Sjælland.

Koncern IT er p.t. i gang med at skifte ITSM system til ServiceNow og implementerer i den forbindelse et nyt servicekatalog samt en ny request fulfillment proces, hvor du bliver ansvarlig for forankring, drift og udvikling. Du vil også være med til at sikre, at de service katalog items der bygges andre steder i organisation, har den fornødne kvalitet, inden de udstilles i kataloget.

Du kommer til at indgå i et fagligt netværk med dygtige Proces Managers i din afdeling og vil have et tæt samarbejde med disse i dagligdagen. Du skal derfor være indstillet på, at sætte dig ind i andre ITIL processer.

Du vil referere til funktionschefen for IT Service Portefølje, og den fysiske placering er i Ringsted, hvor hovedparten af Koncern IT’s ca. 400 medarbejdere arbejder.

”Jeg opfatter Koncern IT som en stor virksomhed, der arbejder på tværs af mange myndigheder og med mange snitflader til andre organisationer. Det er mit indtryk, at der er rig mulighed for at videreudvikle sig og blive fagligt udfordret.
Serviceportefølje er en dynamisk funktion med mange forskelligheder og med meget engagerede og kompetente medarbejdere. I funktionen er der god humor og en rar stemning og alle er enormt venlige, hjælpsomme og har stor erfaring”
fortæller Celine Ravnemose Danielsen, IT konsulent i Koncern IT.

Dine opgaver som Service Catalogue- og Request manager vil bla. bestå af:

  • Opbygning samt løbende opdatering og udvikling af servicekatalog
  • Sikre den fornødne kvalitet og ensartethed i de servicekatalog items der udstilles i servicekataloget
  • Systemadministration af servicekatalog- samt request modulerne i ServiceNow
  • Udarbejdelse af processer samt løbende udvikling, vedligeholdelse samt forankring af disse
  • Undervisning i anvendelse af servicekatalog og request modul
  • Understøtte serviceejere
  • Definition af målbare KPI’er samt løbende opfølgning på disse
  • Samarbejde med proces managers

Dine kvalifikationer:

Vi forestiller os, at du besidder de fleste af nedenstående faglige kompetencer:

  • ITIL certificering minimum på Foundation niveau
  • Erfaring med udarbejdelse og drift af servicekataloger
  • Erfaring med administration af servicekatalog i ServiceNow
  • Erfaring med opbygning af servicekatalog items
  • Erfaring med udarbejdelse af ITIL processer
  • Du færdes hjemmevant i større it-miljøer – både teknisk og organisatorisk
  • Erfaring med request fulfillment management
  • Du er forretningsorienteret og forstår forretningens behov

Som person, ser vi gerne, at du:

  • Er et åbent, engageret og humoristisk menneske
  • Kan arbejde struktureret og målrettet og ser dokumentation som en selvfølge
  • Evner at kommunikere mundtligt og skriftligt på alle niveauer i organisationen
  • Er god til at arbejde selvstændigt, såvel som en del af et team
  • Er i stand til at drive udviklingen af Koncern IT’s service katalog, så det til enhver tid fremstår professionelt og med den rigtige kvalitet

Vi tilbyder:

  • Et alsidigt og spændende arbejde i koncern IT, Region Sjælland
  • Godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone
  • Gode muligheder for faglig såvel som personlig udvikling
  • Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne for ny løn
  • Fleksstidsaftale, som sikrer en fornuftig balance mellem arbejde og fritid
  • Mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det

Om Koncern IT:

Koncern IT er Region Sjællands fælles it-organisation med ca. 400 medarbejdere. Vi leverer digitale løsninger til regionens virksomhedsområder og i særdeleshed til regionens sygehuse. Vi råder over moderne kontorfaciliteter i tilknytning til vores driftscenter i Ringsted, tæt på Ringsted station og motorvejen.

Og vi er med vores supportorganisation placeret på regionens sygehuse tæt på mange af vores 19.000 brugere. Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det med løbende kompetenceudvikling.

Koncern IT ønsker at være en stærkt serviceorienteret organisation. Vi arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer, at nye kollegaer konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Du kan læse mere om Koncern IT på regionens hjemmeside: http://www.regionsjaelland.dk/koncern-it

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfrist er fredag d. 8. oktober 2021 men vi evaluerer ansøgningerne løbende, så send din ansøgning snarest.

Ansættelse pr. 1.12.2021 eller efter aftale.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Funktionschef John Rassi Hansen på telefon: 20 68 91 39.

Samtaler forventes gennemført i uge 43.

Kontaktperson:

Navn: John Rassi Hansen
Stilling: Funktionschef
E-mail: jrh@regionsjaelland.dk
Mobil: 20689139

Gem job

Region Sjælland
Publiceret: 17. september 2021

Arbejdssted

Location Ringsted