Por­te­føl­je og stra­te­gi­ma­na­ger til Koncern IT, Region Sjælland


Har du erfaring indenfor porteføljestyring, it-strategi og it-projektledelse? Og har du lyst til at være en del af en stor offentlig it-virksomhed? Hvis ja, så er du måske den nye Portefølje- og strategimanager i Koncern IT i Region Sjælland.

Vi søger dig, som brænder for porteføljestyring, planlægning og strategiarbejde, og er skarp til at analysere dig frem til de nødvendige resultater. Region Sjælland har en aktiv projektportefølje på ca. 100 projekter.

Hvad jobbet indeholder

Du vil blive ansvarlig for udarbejdelse af Region Sjællands årlige it-investeringsoplæg. Dette arbejde planlægger og koordinerer du sammen med andre centrale enheder i Region Sjælland. Dine kollegaer i afdelingen vil bidrage med udarbejdelse af projektgrundlag, hvor din opgave blandt andet vil bestå i at samle alle bidrag til ét samlet oplæg, og sikre den videre behandling i diverse beslutningsfora. Du får et betydeligt ansvar og bliver en central spiller, hvor du skal medvirke til at sikre og varetage Koncern IT’s samlede porteføljestyring og videreudvikle og optimere processerne for porteføljestyring.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores kapacitetsmanager, hvis rolle er at indsamle og konsolidere kapacitetsoverblik på tværs af Koncern IT. Sammen skal I bistå og sikre, at alle afdelinger i Koncern IT har de bedste værktøjer og forudsætninger for at skabe og vedligeholde kapacitetsoverblik.

Som Portefølje- og strategimanager bliver du overordnet ansvarlig for udarbejdelse af strategi og planer, således at forretningens digitaliseringskrav, ønsker og beslutninger kan planlægges og føres ud i livet. Du skal være med til at sikre at investeringsplaner og styring af regionens digitaliseringsportefølje er sammenhængende og i overensstemmelse med strategier og digitale mål. Herudover vil du være med til at sikre, at strategier løbende ajourføres og at der følges op på fremdrift i realisering.

Det bliver også din opgave at vedligeholde og udbrede kendskab til regionens digitaliseringsstrategi. Dette gøres i samarbejde med forretningskonsulenter og it-arkitekter og – naturligvis – forretningsledelserne på regionens sygehuse og tværgående centre.

Du får ligeledes ansvaret for rapportering af status og gennemførsel af initiativer indenfor porteføljen.

Dine primære opgaver bliver:

  • Drive udarbejdelse af Region Sjællands årlige it-investeringsoplæg, der også omfatter - i samarbejde med Kapacitetsmanageren - at udarbejde delivery plan
  • Have løbende fokus på, samt medvirke til videreudvikling af Koncern ITs porteføljestyring og processer herfor
  • Udarbejdelse og opdatering af strategier, målbilleder og roadmaps for regionens it- og digitalisering, herunder regionens overordnede digitaliseringsstrategi
  • Have ansvar for vedligehold af koncepter, der anvendes til strategier, digitale mål, porteføljestyring, projektgrundlag, beregningsark, rapportering m.v.
  • Varetage den overordnede porteføljestyring på it-området, herunder rapportering og afholdelse af planlægningsmøder og projekt- og prioriteringsmøder
  • Agere som Region Sjællands repræsentant i det fællesregionale PMO5
  • Sikre opfølgning og fremdrift på realisering af strategier.

Dine faglige og personlige kompetencer

Vi forestiller os, at du

  • Har konkret erfaring med planlægning, prognoser samt ledelsesrapportering
  • Er uddannet på minimum bachelorniveau
  • Har lederkompetencer med evner til at udvikle og kommunikere porteføljens mål, inspirere og motivere kollegaer
  • Er god til at facilitere og samarbejde med forskellige fagligheder og organisatoriske enheder
  • Har gode kommunikative evner i skrift og tale, hvor du formår at levere kompleks information til alle lag i organisationen
  • Har evnen til at begå dig på alle niveauer i en kompleks organisation
  • Er struktureret - du overholder deadlines og bevarer samtidig overblikket
  • Er løsnings- og resultatorienteret, hvor du søger pragmatiske løsninger, samtidig med, at du lever op til dine mål
  • Er udviklingsorienteret
  • Har gerne alle eller et udpluk af følgende P3O, MOP practitioner, SAFe og ITIL

Om afdelingen

Stillingen er placeret i Arkitektur og Portefølje, der er en afdeling med 19 medarbejdere, som, udover funktionschefen og en teamleder, består af et team af it-arkitekter, en kapacitetsmanager samt et team af forretningskonsulenter, der varetager den daglige kontakt og sparring med sygehusene og de tværgående centre.

Om Koncern IT

Koncern IT er Region Sjællands fælles it-organisation med ca. 400 medarbejdere. Vi leverer digitale løsninger til regionens virksomhedsområder og i særdeleshed til regionens sygehuse. Vi råder over moderne kontorfaciliteter i tilknytning til vores datacenter i Ringsted, tæt på Ringsted station og motorvejen. Og vi er med vores supportorganisation placeret på regionens sygehuse tæt på mange af vores 19.000 brugere. Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det med løbende kompetenceudvikling.

Koncern IT ønsker at være en stærkt serviceorienteret organisation. Vi arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer, at nye kollegaer konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Du kan læse mere om Koncern IT på regionens hjemmeside: http://www.regionsjaelland.dk/koncern-it

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flekstidsordning, som sikrer en fornuftig balance mellem arbejde og fritid. Vi tilbyder mulighed for lejlighedsvis hjemmearbejde.

Ansøgning

Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning inkl. CV via vores jobportal, som du finder ved at klikke på ”Søg jobbet her”.

Samtaler vil foregå løbende, så søg gerne allerede i dag.

Ansøgningsfrist d. 9.10.2021.

Ansættelse pr. 1.12.2021 eller snarest muligt.

Skulle du have spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionschef Eva Ingevold på mail: evam@regionsjaelland.dk eller telefon: 93 56 62 99.

Kontaktperson:

Navn: Eva Bjørnhøj Ingevold
Stilling: Funktionschef
E-mail: evam@regionsjaelland.dk
Telefon: 57875515
Mobil: 93566299

Gem job

Region Sjælland
Publiceret: 17. september 2021

Arbejdssted

Location Ringsted

Job hos virksomheden