Full-stack udvikler søges til Schultz


Er du en dygtig full-stack udvikler? Kunne du tænke dig at være med til at påvirke beslutningerne i dit arbejde, og er du til flade strukturer, hvor der aldrig er langt fra idé til handling? Så vil et job i Schultz måske være noget for dig.

Teamet

Du bliver en del af et af deres agile udviklerteams i afdelingen for Softwareprodukter og projekter. Teamet arbejder både med interne og eksterne projekter – til henholdsvis intern produktudvikling og kundespecifikke projekter – primært i form af webapplikationer baseret på moderne udviklingsplatforme og -værktøjer fra Microsoft-verdenen. Teamet er på 6 kolleger, som består af 4 udviklere, 1 tester og en arkitekt.

Arbejdsopgaver og ansvar

Du kommer til at arbejde med løsningerne er forretningskritiske systemer, hvor både borgere og ansatte i den offentlige forvaltning er blandt slutbrugerne.

De arbejder hovedsageligt i Microsofts teknologistak suppleret med React, Hangfire, RabbitMQ og ElasticSearch. Agil udvikling og samarbejde ligger dybt i vores DNA, og Continuous Delivery er en del af vores hverdag, hvor vi blandt andet benytter Git, Azure DevOps Server, Docker, Kubernetes og Octopus Deploy.

Kvalifikationer

Du har en relevant IT-faglig uddannelse f.eks., datalog, ingeniør, cand.it., datamatiker e.l. Du motiveres af at skabe godt kode-håndværk, hvor du både indtænker test, dokumentation og kvalitet i dine løsninger. Du har erfaring med eller interesse for følgende teknologier:

  • C#
  • Entity Framework
  • SQL server
  • Typescript/JavaScript
  • React og/eller AngularJS
  • ElasticSearch
  • Azure

Du er rigtig god til at prioritere og er god til at "holde tungen lige i munden", da tingene godt kan være komplekse og hvor god planlægning er en vigtig faktor. Du sætter et godt samarbejde højt, og kan godt lide at se tingene "gro" via god sparring, vidensdeling og at man løfter i flok.

Arbejdssted

Schultz er beliggende i Spinderiet i Annexstræde i Valby, centralt beliggende tæt på Valby Station. Schultz bor i et stort hus, med lækre møderum og plads til hyggekroge til både fredagsloungen og bordfodbold.

Du tilbydes:

I Schultz eksisterer en flad struktur, hvor et væld af forskellige fagligheder arbejder side om side og gør hinanden bedre - de er ca. 80 udviklere, der sidder sammen i et unikt udviklermiljø. Som medarbejder hos Schultz træder du ind på en arbejdsplads, hvor du har stor mulighed for at præge dit eget job.

Du kommer til at arbejde med nyeste teknologier gennem produkt- og projektudvikling.

Derudover tilbydes du:

  • Frihed, ansvar og indflydelse i dit arbejde og på dine projekter.
  • En arbejdsplads, som prioriterer det sociale kit og de faglige fællesskaber. Vi spiller bordfodbold, skåler i fredagsbaren, holder innovationsdage og hackathons, og vi rejser sammen.
  • En fondsejet virksomhed med over 360 år på bagen – vi kan sætte langt lys på, når vi træffer beslutninger, og vi tør investere i fremtiden.
  • Mulighed for faglig udvikling.
  • Frokostordning, massageordning, sundhedsordning m.m.

Ansøgning

Human Point er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Direktør Mia Boldsen Müller på tlf. 28 66 39 43 eller på mail: mbm@humanpoint.dk

Tiltrædelse er snarest muligt og der afholdes samtaler løbende, så send dit CV via linket "Søg jobbet her". Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

Lidt om Schultz

Med teknologien først og hjertet bag arbejder vores 170 medarbejdere hver dag for at skabe brugbare og mærkbare løsninger, der styrker Danmarks viden og velfærd.

Med vores ejermæssige uafhængighed i den ene hånd og vores dybe faglighed i den anden samarbejder vi tæt med stat, kommuner og erhvervsliv. Vi styrker den viden, vi bygger vores retssikkerhed på, og den velfærd, der får borgere i arbejde og holder hjulene i gang.

Schultz hviler på tre ben. En arv af ordentlighed og viden. En teknologisk formåen i særklasse. Og en tro på, at der skal mennesker til for at gøre en mærkbar forskel. Det lever vi efter hver dag.

Fordi viden forpligter, teknologi forbedrer, mennesker forandrer.

Gem job