IT Manager til vores Ap­pli­ca­tion Services afdeling


Vi søger en Manager, der kan drive et team af dygtige og engagerede medarbejdere og ikke mindst skabe en god dialog og relation til vores mange kunder. Kan du fra første dag tage ansvar for leverance og teamledelse, så har vi et job til dig, hvor udviklingsmulighederne er talrige, og du bliver en del af en virksomhed i vækst.

Sæt dit fingeraftryk på en virksomhed i vækst

I Netcompany leverer vi løsninger til både den offentlige og private sektor – og vi leverer hver gang. Dét fordrer en lærerig og positiv hverdag sammen med vores kunder. Vi tror nemlig på, at de mest komplekse IT-systemer kun kan leveres med succes, hvis vi arbejder tæt sammen med kunden. Du vil derfor opleve en ambitiøs, tillidsfuld og ansvarlig kultur, hvor udviklingsmetoden er baseret på et nært samarbejde med kunden og løsningens brugere.

Netcompanys Application Services består af over 200 engagerede kollegaer, der leverer IT-projekter og serviceydelser til både den offentlig og private sector. I rollen som Manager for du ansvaret for at lede et team af dygtige udviklere, og sammen har I ansvaret for en portefølje af kunder og projekter.

I Netcompany stiller vi krav til at alle, også ledere, har stærke IT-faglige kompetencer. Det betyder, at du som leder både får personaleansvar for dit team og er overordnet ansvarlig for din leverances kvalitet og fremdrift. Derudover vil du også have ansvar for rådgivning og forretningsudvikling hos kunden samt tilbudsskrivning.

Du vil i rollen som Manager beskæftige dig med et væld af forskellige teknologier. I Netcompany leverer vi på alle markedsudbredte teknologier herunder .Net, C#, Java, Salesforce, Sharepoint, Dynamics CRM, Sitecore, ReactJS, Angular, Docker, Azure, Azure DevOps, Octopus, Oracle, Episerver m.fl. Valget af teknologi bestemmes altid efter, hvad der giver kunden størst værdi.

Sideløbende med ledelsen af projekter og teams bliver du også mentor for unge, talentfulde Konsulenter eller Senior Konsulenter. Mentorrelationen er en varig relation, der giver dig mulighed for at følge og udvikle dine mentees igennem deres karriere i Netcompany.

Eksempler på dine arbejdsopgaver kan være:

  • Ledelse af team eller IT-projekter – oftest med afsæt i agile udviklingsmetoder
  • Bidrage til salgsprocessen og være med til at forme og estimere nye kundeopgaver
  • Deltagelse og input til styregruppemøder med Netcompanys og kundens ledelsesrepræsentanter
  • Rådgivning af kunden i relation til leverancen
  • Udviklingssamtaler med mentees
  • Indgå i et lederteam med de øvrige Managers, og sammen med dem drive vores afdeling for Application Services

Bliv vores nye kollega

Vi ønsker os endnu flere dygtige kolleger, der også brænder for, at vi hele tiden leverer de bedste løsninger. Vi forestiller os, at du har:

  • Minimum fem års IT-erfaring og herunder minimum to års ledelses- eller projektledelseserfaring
  • Erfaring med at samarbejde med kunder
  • Erfaring inden for IT-udvikling og/eller vedligehold
  • Gode kommunikationsevner samt taler og skriver dansk perfekt

Du er god til at skabe relationer, kan kommunikere klart til ledelse, teammedlemmer og kunder om forretningsmæssige aspekter. Derudover er du åben, tillidsskabende, omstillingsparat og løsningsorienteret.

Vores forretning er gearet til at gøre dig dygtigere

Netcompany består udelukkende af mennesker, der ønsker at udvikle sig til at være nogle af de bedste inden for deres felt. Hver dag kommer du til at arbejde sammen med kolleger, der har den samme baggrund som dig, som du kan sparre med, spørge til råds og lære af.

Derudover bliver du en del af Netcompany Academy, der er vores interne uddannelsesprogram. Her bliver du uddannet i alt fra vores teknologier og Netcompanys metode til, hvordan du bedst præsenterer en pointe. Samtidig kan du tage del i vores tekniske communities og certificere dig i relevante teknologier.

For at du hele tiden har overblik over, hvordan du udvikler dig, vil du få feedback på din performance to gange årligt. Desuden får du tilknyttet en mentor fra Netcompanys ledelse, som du kan diskutere din udvikling og din karriere med, og som du også kan sparre med om dine faglige interesser. Vi vil gerne have, at du bliver endnu dygtigere – hurtigt. Derfor arbejder vi hårdt for, at du hele tiden har de bedste rammer for at udvikle dig.

Det skal være sjovt – også når vi ikke arbejder

Vi tager sjov meget alvorligt. Derfor vægter vi det sociale højt – faktisk højere end noget andet sted i branchen. Efter arbejde kan du derfor udfordre dine kolleger i vores sportsklubber, fejre jeres løsninger til projektarrangementer og sammen få oplevelser ud over det sædvanlige til vores månedlige arrangementer og traditionsrige fester. Det skal være spændende og udfordrende at gå på arbejde, men det bliver først for alvor sjovt, hvis vi også har oplevelser tilfælles, når vi ikke arbejder.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål?

Din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter skal uploades til vores rekrutteringssystem via linket "Søg jobbet her" nederst på siden. 

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, så er du velkommen til at skrive til hr.dk@netcompany.com.

Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt, og samtaler vil afholdes løbende. 

Alle kvalificerede kandidater opfordres til at ansøge uanset køn, race, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Gem job