Full Stack We­b­ud­vik­ler


Til vores afdeling Business Technology søger vi en Full Stack Webudvikler med erfaring inden for et bredt spektrum af web apps, herunder moderne Web frameworks, som f.eks. Vue.js, WordPress og Laravel.

Business Technology har det tekniske ansvar for Bonniers digitale platforme samt integration af de tekniske systemer, der understøtter den kommercielle og redaktionelle del af forretningen. Afdelingen består af tekniske projektledere, digitale specialister, et datateam og udviklingsteamet, der arbejder tæt sammen med de kommercielle og redaktionelle afdelinger i koncernen.

Vi er godt i gang med en større digital transformation, hvor nye produkttyper opstår. Dagligt leverer vi mange varierede løsninger. Det kan være alt fra brandsites som Illustreret Videnskab, Historie, Gør Det Selv og I Form til understøttende services for den redaktionelle og kommercielle forretning. For at kunne levere de mange varierede løsninger følger vi en Service/API tankegang. Vi prøver at leve efter et “Do Things Right” princip, da vi stræber efter at levere højkvalitets produkter.

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du som Full Stack Webudvikler i høj grad er selvkørende, tager ansvar for de ting du laver og er med til hele tiden at løfte niveauet samtidig med, at du gerne vil hjælpe og sparre med andre udviklere.

Du vil som Full Stack Webudvikler også have rig mulighed for at påvirke arkitekturen i de ting, vi leverer. Det er derfor vigtigt, at du er i stand til at få stillet nogle krav og selv komme med løsningsforslag - selvfølgelig med mulighed for sparring med kolleger.

Skal sidde nogenlunde på rygraden

  • PHP 7+
  • PHP Frameworks - Laravel (Alternativ Symfony eller lignende)
  • JavaScript frameworks - Vue.js, Nuxt.js (Alternativ React, Angular eller lignende)
  • Objektorienteret-programmering
  • TDD, BDD eller lignende erfaring
  • RESTful API erfaring

Følgende kompetencer er en fordel

  • WordPress (Udvikling af plugins eller temaer)
  • Amazon web services (S3, Lambda mm)
  • Docker
  • Node.js

Sådan får du det hos os

Du vil blive en del af Business Technology med 20+ kollegaer i afdelingen, der sætter samarbejde, fællesskab, vidensdeling og sparring højt.

Vi sidder samlet i et åbent kontorlandskab, og vi prioriterer at have et arbejdsmiljø, hvor det er sjovt og udfordrende at gå på arbejde.

Derudover tilbyder vi:

  • Pension og sundhedssikring
  • 6 ugers ferie samt betalt fri mellem jul og nytår
  • Attraktive personalegoder som f.eks. medarbejderforening, motionsrum, yoga, massage, kantine- og frugtordning

Det praktiske

Hvis du har brug for yderligere information, kan du kontakte Teknisk udviklingschef Christian Lund på christian.lund@bonnier.dk.

Send din ansøgning og CV ved at klikke på “Søg jobbet her” her på siden senest søndag den 31. oktober 2021. Samtaler vil blive afholdt løbende. Bliver du indkaldt til samtale, forventer vi, at du løser en code-challenge svarende til ca. 5 timers arbejde, og vi vil tage udgangspunkt i denne under samtalen.


Om os

Bonnier Publications A/S er en del af Bonnier Group – Nordens førende mediekoncern med ca. 175 selskaber fordelt på 21 lande

Bonnier Publications har hovedsæde på Strandboulevarden i København. Vi er en medievirksomhed, hvis aktiviteter omfatter trykte og digitale magasiner, bogserier, apps, websites og forskellige digitale tjenester. Vi får vores indtægter fra annoncesalg, løssalg og især salg af abonnementer.

Vores speciale er cross border publishing, som betyder, at vi skriver de fleste af vores tekster på dansk og oversætter og bearbejder materialet, så det kan udgives på mange sprog. Vi står bag mere end 40 brands, som udkommer i op til 6 lande.

Blandt vores mest kendte titler findes bl.a. Illustreret Videnskab, Historie, Populär Historia, Släkthistoria, Militär Historia, I Form, Aktiv Træning, Digital Foto, Komputer for alle og Gør Det Selv.

Vores kerneprodukt er trykte og digitale magasiner, men vi har stor succes med mange vidt forskellige formidlingsformer fx bogserier, læserrejser og apps.

Gem job