Systemad­mi­ni­stra­tor/Tekniker med erfaring


Til start nu eller snarest.

AK Techotel er en innovativ IT-virksomhed, der udvikler, sælger, hoster og servicerer avancerede, digitale booking-, kasse- og CRM-systemer til hoteller, ferie- og kursuscentre.

Firmaet er særdeles solidt økonomisk funderet i Norden med 35 år i Danmark, og Nordens førende hotelsystem.

Vi er 41 dygtige, positive medarbejdere i Skandinavien, heraf 28 i Danmark. Vi har en super økonomi, positive kunder og en god stemning og løn.

Vi driver desuden for vore hotelkunder et mellemstort virtualiseret hostingcenter med ca. 3.000 brugere og søger til denne afdeling på 7 personer en dygtig systemadministrator/tekniker til at indgå i afdelingen i Danmark.

Jobbet går ud på, i samarbejde med resten af teamet, at vedligeholde, optimere og udvide vores nuværende hostingcenter, og yde driftssupport til vores kunder, samt samarbejde med dine kolleger i IT-afdelingen i Sverige og tilsvarende roller i Norge og Irland.

Fint om du har godt kendskab til:

  • Windows Server 2019.
  • Microsoft Active Directory og Group Polices.
  • Netværk generelt inde for IP/TCP, IPSec VPN tunnels, Firewall, NAT, BGP.
  • Virtualisering indenfor VMware ESXi 6.5 og vCenter.
  • iSCSI SAN og Server teknologier.

Profil:

  • Du har et ønske om at bidrage positivt til at optimere hostingcenteret. Vi forventer en kompetent person der bidrager på lige fod med de andre medarbejdere.
  • Du kan få folk til at lytte med venlighed og kompetence.
  • Du kan holde hovedet koldt og søge praktiske løsninger i pressede situationer.
  • Du elsker dit arbejde og fokuserer på nye løsninger og udvikling indenfor området.
  • Om du har en lang uddannelse eller er fra teknisk skole er ikke så vigtigt. Din personlighed og rimelig erfaring har også betydning.

Venligst mail din ansøgning snarest med detaljeret job og uddannelse CV til: ka@techotel.dk

Klaus Ahrenkilde
AK Techotel A/S
Sandager 8
2605 Brøndby
ka@techotel.dk
www.techotel.dk

Picasso er Skandinaviens mest benyttede booking-, CRM- og restaurantsystem.

P.t. benytter 900 hoteller Picasso. Techotel A/S er AAA-listet som en af Danmarks bedst kørende virksomheder, med super økonomi og ingen gæld. 

Gem job