Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

SAP-spe­ci­a­list til lo­gi­sti­k­om­rå­det


Er du klar til at få en central rolle i vores globale SAP-implementering og blive specialisten, der bygger bro mellem lokale processer og vores globale IT-system inden for logistikområdet?

Som vores kommende SAP-specialist og globale superbruger er du med i et globalt projekt, der får markant betydning for ABENAs fremtid.

Få dybdegående indsigt i et komplekst SAP-setup

Vi er midt i implementeringsprocessen af SAP i alle selskaber – både i Danmark og vores udenlandske datterselskaber. Du bliver en del af vores ERP-team og deler hverdag med 21 kolleger, der tæller både IT- og EDI-konsulenter, projektledere samt vores øvrige globale superbrugere.

”Det bliver test, træning, procesafklaringer og support, som fylder mest i din hverdag. Og så er du med til at styrke vores globale netværk af superbrugerne, så vi skærper vores viden- og erfaringsdeling,” fortæller global ERP-manager Rikke Bojsen.

Du bliver bindeleddet mellem IT og forretning

I denne rolle er du derfor med til at fastholde en global proces, mens du gennemskuer forretningens behov og definerer, hvad der er nødvendigt for de enkelte selskaber. Og sammen med systemejeren for området sikrer du, at løsningen bliver til virkelighed, ligesom du sørger for, at alle lærer at bruge løsningen korrekt.

Du koordinerer og kommunikerer derfor med den globale organisation samt de lokale superbrugere og formidler processer, så de bliver forstået på alle niveauer. Derudover sætter du dig ind i hverdagen og arbejdsgangene hos vores datterselskaber og tager det fulde forretningsmæssige ejerskab for de globale SAP-processer inden for logistikområdet.

Dine primære opgaver vil bl.a. være at:

  • deltage i workshops, som afklarer de enkelte selskabers behov
  • planlægge, deltage i samt følge op på udviklingsaktiviteter inden for dit område
  • facilitere træning af lokale superbrugere i ind- og udland – primært Europa
  • supportere datterselskaber, hvor SAP allerede er implementeret, hvortil du får 20-30 rejsedage om året på sigt.

Du er empatisk, mestrer processer og forstår systemer

Du er typen, der går forrest og som er god til at få andre med. Og så har du en energisk tilgang til dine opgaver.

Herudover ser vi gerne, at du:

  • har detaljeret SAP-kendskab og gerne erfaring fra tidligere SAP-implementeringsprojekter.
  • har en logistikbaggrund fra en lignende international virksomhed – gerne kombineret med en relevant videregående uddannelse.
  • har kendskab til procesbeskrivelse og -optimering.
  • er en dygtig kommunikator, som taler og skriver både dansk og engelsk.
    Vi står klar til at tage dig med ombord

Du bliver en del af et velfungerende team, hvor arbejdsglæden præger vores fælles hverdag. Herudover får du mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer i en flad organisation, hvor nøgleordene er tillid og selvstændighed.

Fælles for os alle er, at vi har en uformel omgangstone, og at vi lægger vægt på ordentlighed, hilser på hinanden på gangene og er gode til at hjælpe hinanden.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Mette Markussen på 72 45 91 74.

Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt – hellere i dag end i morgen.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!


ABENA – because we care

Vi er en dansk, familieejet produktions- og handelsvirksomhed med hovedsæde i Aabenraa. Virksomheden blev grundlagt i 1953 og den dag i dag er vi stadig præget af en sønderjysk virksomhedskultur, hvor etik, miljø og godt købmandskab er i højsædet. Koncernen har knap 1.800 medarbejdere, en årlig omsætning på 4. mia. kr., og masser af vækst på programmet. Læs mere om os her.

Kontaktperson

Senior rekrutteringskonsulent
Mette Markussen

Tlf. +45 72 45 91 47

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job