Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

EDI-konsulent med interesse for in­te­gra­tio­ner


Er du klar til at sætte handling bag dit ønske om at udvikle dine EDI-kompetencer?

Som vores nye integrationskonsulent er du med til at bygge det tekniske fundament for en global koncern med vokseværk, når du fx omsætter forretningsbehovet for elektronisk samhandel med eksterne samarbejdspartnere til værdiskabende IT-løsninger.

Få en spændende hverdag med en bred kontaktflade

Her får du et tæt samarbejde og parløb med en kollega inden for området. I er sammen om at levere EDI-løsninger mellem vores danske og udenlandske selskaber samt deres eksterne samarbejdspartnere, ligesom I også arbejder med integration mellem vores interne systemer.

Du er i daglig dialog med både udviklere og brugere, når du gør den tekniske kommunikation letforståelig på flere niveauer og på flere sprog. Du bliver en del af vores ERP-team og deler hverdag med 21 kolleger, der tæller både IT-konsulenter, projektledere og globale super users inden for SAP.

”Vi er ved at styrke vores BizTalk-platform. Det får du stor indflydelse på. Du arbejder derfor også tæt på forretningen, har meget dialog på tværs og yder support på de løsninger, vi leverer,” fortæller din kommende EDI-makker, integrationsarkitekt Morten Lund.

Du leverer EDI-løsninger og laver integrationer

I denne rolle supporterer du vores eksisterende løsninger, når brugerne har tekniske henvendelser, ligesom du sikrer en kontinuerlig udvikling og dokumentation af vores EDI-processer.

Dit udgangspunkt er en løsning baseret på BizTalk og EDIPortal, hvor vi internt har integrationer mellem MS Dynamics AX, SAP, SattStore, AutoStore og inRiver. På den eksterne side er det primært til kunder og transportører, og her arbejder vi med EDIFACT, OIOUBL, Peppol m.m.

Herudover står du bl.a. for at:

  • opsætte nye EDI-løsninger og udarbejde specifikationer hertil til vores team af eksterne udviklere
  • koordinere indkommende opgaver og sikre et stabilt workflow
  • foretage fejlsøgninger og lave integrationer af EDI-løsninger.

På sigt får du desuden 5-10 rejsedage om året i forbindelse med besøg hos vores datterselskaber samt vores kommende globale SAP-udrulning, som du er med til at integrere i samarbejde med globale super users.

Teknisk stærk profil med lysten til at lære nyt

Din uddannelsesbaggrund er ikke vigtig. Det er derimod din erfaring og dit mod på at lære, som er afgørende.

Herudover ser vi gerne, at du:

  • har erfaring med BizTalk eller et lignende system
  • har arbejdet med og har en interesse for EDI-løsninger, enten på den tekniske eller forretningsmæssige side – vi hører gerne fra dig uanset dit erfaringsgrundlag
  • har en god teknisk forståelse
  • er en stærk kommunikator, som taler og skriver både dansk og engelsk.

Vi står klar til at tage dig med ombord

Du bliver en del af et velfungerende team, hvor arbejdsglæden præger vores fælles hverdag. Herudover får du mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer i en flad organisation, hvor nøgleordene er tillid og selvstændighed.

Fælles for os alle er, at vi har en uformel omgangstone, og at vi lægger vægt på ordentlighed, hilser på hinanden på gangene og er gode til at hjælpe hinanden.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Mette Markussen på 72 45 91 74.

Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt – hellere i dag end i morgen.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!


ABENA – because we care

Abena er en dansk, familieejet produktions- og handelsvirksomhed med hovedsæde i Aabenraa. Virksomheden blev grundlagt i 1953 og den dag i dag er vi stadig præget af en sønderjysk virksomhedskultur, hvor etik, miljø og godt købmandskab er i højsædet. Koncernen har knap 1.800 medarbejdere, en årlig omsætning på 4. mia. kr., og masser af vækst på programmet. Læs mere om os her.

Kontaktperson

Senior rekrutteringskonsulent
Mette Markussen

Tlf. +45 72 45 91 47

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job