Pro­jekt­le­der med Computer Science baggrund til tekniske ud­vik­lings­pro­jek­ter


Da vi har forrygende travlt, udvider vi nu igen vores projektlederteam til fire personer, og søger derfor en projektleder med overblik og erfaring fra software udviklingsprojekter. Det kan være du tidligere har været softwareudvikler, og har lyst til at prøve kræfter med projektlederrollen, eller du allerede har stor erfaring som projektleder.

Du har flair for kontakten til kunder og kollegaer og har lyst til at lede tekniske udviklingsprojekter. Du er rigtig god til mennesker og kan drive et projekt frem fra salg til levering. Du er i stand til at overskue og lede flere sideløbende projekter, som du har ansvaret for, i tæt samarbejde med vores R&D ingeniører som både er hard- og softwareingeniører. Det ligger naturligt for dig at tænke i kundens behov, og du er god til at kommunikere.

Motivation og fordele ved jobbet som projektleder i Move Innovation:

  • Meget varierende projekter der spænder bredt.
  • Ejer-ledet virksomhed, så der er en kort beslutningsproces.
  • God åben kultur der er rummelig og dynamisk.
  • Vi har en flad agil organisation, der kan gå efter bolden.
  • Du får hurtigt ansvar

I Move Innovation brænder vi for at skabe innovative produkter

Move Innovation er en konsulentvirksomhed som siden 2009 har skabt mange nye produkter og løsninger for vores kunder, som spænder fra iværksættere til nogle af de største danske industrikoncerner. Produkterne eller løsningerne indeholder stort set altid elektronik, og softwareudviklingen er derfor embedded software, som typisk udvikles i et Linux miljø. Vi arbejder i projektteams for vores kunder fra vores lokaler i Søborg, hvor vi tager kunderne i hånden, og står inde for de løsninger, vi udvikler sammen med dem.

Arbejdet

Du vil få det overordnede ansvar for projektgennemførelsen af dine projekter, og vil have ansvaret for kommunikationen med projektets interessenter. Du får rig mulighed for at bidrage med dine ideer og sparre med ingeniørerne i den innovative proces. Kontakten til kunderne foregår ofte sammen med vores andre ingeniører, som er vant til kundekontakt.

Dine arbejdsopgaver er generel projektledelse herunder forberedelse af og ledelse af statusmøder og workshops med kunden. Lede interne projektmøder med vores ingeniører, estimere ved tilbudsgivning og sørge for økonomisk opfølgning overfor kunden. Du vil få støtte af vores projektassistent, som hjælper dig i projekterne.

Dig

Vi har behov for en energisk, engageret og struktureret kollega, som brænder for innovation og har lyst til at løfte projektledelsesopgaven og tage leveringsansvaret i forhold til kunden. Du skal være kundens ambassadør internt hos os.

  • Du har god teknisk forståelse og erfaring med softwareudvikling.
  • Du kan facilitere og drive et udviklingsprojekt fremad både i relation til medarbejdere og kunder – fra salg til levering.
  • Du skal synes, at det er spændende at lede tværfaglige projekter.  
  • Du brænder for at drive dine projekter frem og kan holde både kunder og team glade.
  • Du evner at gå i detaljen, når det er nødvendigt, herunder også den økonomiske opfølgning.
  • Måske kan du bidrage med viden om best-practice indenfor moderne software udviklingsprocesser.
  • Du har sans for at spotte muligheder og behov hos kunden.
  • Du trives i en flad organisation, hvor man rykker som et team.
  • Du taler og skriver dansk og engelsk på professionelt niveau

Vi tilbyder et virkelig godt kollegialt miljø

Move Innovation er et innovationsselskab og vi er 30+ ansatte heraf 20+ ingeniører i virksomheden som ligger i Søborg. Vi bor i lokaler som er specielt indrettet til os med værksted, laboratorie og produktionsfaciliteter, hvor vi laver prototyperne. I vores produktionshal samler vi 0-serier, samt efterfølgende produktions batches, der i nogle tilfælde leveres direkte til det globale marked.  Du kommer således med i projekter fra den spæde idé til det færdige produkt, eller delmængder deraf. I dag laver vi bl.a. globale industrielle IoT-løsninger som udvikles og udrulles fra Søborg.  Vi er selv meget passionerede omkring vores fag, og samarbejder med passionerede kunder, der ligeledes brænder for deres produkter og ideer. En del af vores kunder er blandt de største danske industrikoncerner.

Vi har et virkelig godt kollegialt miljø, hvor flere dyrker sport sammen og foruden fredagsmorgenmad og fredagsøl i køkkenet, tages der initiativ til at gå ud og spise, gå til Ølfestival, sommerfest hvor familien er inviteret med, og i flere år har vi stillet med to hold til DHL-stafetten.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, mulighed for pensions- og sundhedsforsikring, frokost i en kantine med sund og varieret kost og frugtordning. Stillingen er fast og på fuldtid. Vi holder løbende samtaler og besætter stillingen, når vi har fundet den rigtige kandidat. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Projektleder Jacob Hesselballe på 40 95 68 94 eller Tina Rithamer på 23 23 91 77. Du bedes sende din ansøgning via ansøgningsknappen "Søg jobbet her" nederst på siden.

Om virksomheden

Move Innovation ApS er et ambitiøst udviklingshus som udvikler og producerer løsninger med IoT Edge computing, AI, apps og Cloud løsninger, samt embedded soft- og hardware produkter ofte med avanceret matematik til kunder i flere sektorer og brancher. Produktions-industrien og medicoindustrien fylder meget i vores portefølje. Vi er et blandet team af dynamiske, dygtige unge og erfarne ingeniører, som dedikeret arbejder med udvikling af produkter med fokus på elektronik, apparater og software løsninger. Vi har udviklet en proces, hvor vi tager startups og innovationsselskaber i hånden, udvikler deres ideer og hjælper med at få produkterne på markedet. Siden 2009 har vi udviklet mere end 100 projekter for kunder. Det har resulteret i produkter der i dag anvendes over hele verden

www.moveinnovation.dk

Move Innovation ApS, Dynamovej 11, 2. tv., 2860 Søborg.


Gem job