Frontend-udvikler med ansvar for di.dk


Kunne du tænke dig at blive eksperten og ansvarlig for Dansk Industris frontend? Lyder det interessant at blive del af en af Danmarks bedst ratede arbejdspladser med stor fokus på work-life balance?

DI søger en frontend-udvikler, der har lyst og evner til at blive ansvarlig for hele Dansk industris frontend. Du vil i rollen sætte rammerne for det digitale møde med vores medlemmer og brugere og igennem dine gode løsninger være med til at lette deres hverdag. 

Du skal gerne have interesse og nysgerrighed for UI/UX og slutbrugere, så du kan sparre med vores eksterne design/ux bureau omkring nye løsninger

DI & digitalisering

DI har stor fokus på digitaliseringen. Vi er på en rejse, hvor vi skal levere skræddersyede services til vores medlemmer bl.a. med mere fokus på selvbetjening og virtuel rådgivning. Vi har ligeledes fokus på anvendelsen af vores data og kunstig intelligens for at indfri det store digitale potentiale i hele organisationen.

Udviklingsafdelingen

Udviklingsafdelingen holder til ved Rådhuspladsen i København og består af 10 stærke fagfolk inden for agil udvikling. Vi er ansvarlige for den fortsatte udvikling af di.dk og medlemmernes selvbetjeningsunivers. Vores stack: Typescript, React, CSS/SASS, HTML, C# i .NET Core.

”Jeg arbejder i DI’s IT udviklingsafdeling fordi individuel udvikling, samarbejde, socialt samvær og en god work-life balance går hånd i hånd.” Ole Høyer Hansen, Senior it-udvikler.

Jobbet 

Som vores frontend-udvikler vil du arbejde tæt sammen med kunder, udviklerkolleger, Product owners og designere. Vi har ansvaret for en lang række frontend’s til forskellige services. Det betyder, at du som frontender vil opleve en stor variation i arbejdet og mulighed for at påvirke teknologivalg fremadrettet.  

Dine hovedopgaver vil være at: 

  • udvikle frontend-løsninger til web med fokus på brugervenlighed, konsistens og søgbarhed   
  • være med til sætte retningen for vores frontend-arkitekturvalg
  • være tæt på vores brugere og interessenter, så vi forstår deres behov og kan levere løsninger, de bliver glade for 
  • sætte dit præg på vores dialoger i teamet, så vi hele tiden kan forbedre den måde, vi arbejder på

Din profil 

Vi forestiller os, at du har

  • stor erfaring med HTML, CSS, javascript og responsivt design
  • nogen erfaring med frontend-arkitektur
  • kendskab til React, Vue.js eller lignende
  • interesse og nysgerrighed for brugerbehov og UI/UX

Vi tilbyder

  • at du får ansvaret for arkitekturen og løsninger i vores frontend - herunder teknologivalg
  • tid til at lave god kvalitet, de rigtige løsninger og løbende vedligehold af vores kode
  • uformel kultur med fokus på dialog og frihed under ansvar
  • stor fokus på work-life balance, fleksibilitet og arbejde-hjemme ordning.
  • godt uddannelsesbudget og individuelle udviklingsplaner
  • fantastisk kantine med udsigt fra vores store tagterrasse til bl.a. Tivoli
  • en af Danmarks bedst ratede arbejdspladser.

Om DI 

DI – Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening. DI har omkring 18.000 medlemsvirksomheder, som beskæftiger 455.000 medarbejdere i Danmark og udbetaler 227 milliarder kroner i løn hvert år. 

Ansøgningsfrist 

iHeadHunt varetager rekrutteringen, så send dit CV til job@iheadhunt.dk mærket ’’FE-udvikler” eller giv et uforpligtende kald til Joanna Eskildsen på +45 91870082 for at høre nærmere.

Gem job