IT-ansvarlig


Har du erfaring med IT - drift, udvikling og sikkerhed - og brænder du for at løfte IT-agendaen i en dynamisk og moderne advokatvirksomhed, hvor tempoet er højt? Så er det dig, vi er på udkig efter til at tage ansvaret for at drive og udvikle vores IT-funktion.

Som IT-ansvarlig bliver du en del af en ambitiøs virksomhed i højt gear, hvor miljøet er præget af høj faglighed, engagement og ansvarlighed. Vi er på en spændende vækstrejse, hvor digitalisering, sikkerhed og compliance spiller en væsentlig rolle for udviklingen af vores forretning. Vores jurister er afhængige af et højt serviceniveau, hvor IT og -sikkerhed altid spiller.

Du får det daglige ansvar for vores IT-område med reference til vores COO. Du er ansvarlig for DAHLs IT-drift og IT-aftaler, men du vil samtidig have et stort fokus på IT-projekter og IT-udviklingsopgaver. Herunder vil du selvstændigt have ansvaret for at implementere en række IT-sikkerhedsinitiativer. Du får et stort ansvar med varierende arbejdsopgaver, og du vil indgå i et uformelt arbejdsmiljø, hvor du med garanti vil komme til at udvikle dig. Du er klar på at løfte ansvaret og kan samtidig indgå i den daglige drift i vores IT-team.

Du kommer med erfaring, viden og kan eksekvere

Foruden at have gåpåmod, være serviceminded og en teamplayer, som bakker op, når der er rigtig travlt, har du følgende kompetencer:

  • Du har viden om IT-drift og har en relevant IT-uddannelse
  • Du har forståelse for og erfaring med IT-systemer og IT-processer. Du er ”IT-tekniker” og har gerne erfaring fra lignende stilling og branche
  • Du har stor interesse for IT-sikkerhed/GDPR, da dette er et stort fokuspunkt i virksomheden
  • Du har erfaring med at være tovholder/projektleder på IT-projekter og formår at planlægge, udvikle og komme i mål med større IT-projekter

Som person er du velstruktureret, løsningsorienteret og villig til at tage et selvstændigt ansvar for opgaveløsningen. Du kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team. Du har let ved at kommunikere – både skriftligt og mundtligt.

Vi forventer, at du udviser engagement, og at du har en professionel ansvarsfølelse overfor både store og små opgaver. Det er desuden vigtigt, at du har en fleksibel tilgang til løsninger, og at du vil afprøve nye processer og systemer, efterhånden som teknologierne udvikler sig.

Ansættelsessted og arbejdstid

  • Du vil skulle arbejde ud fra vores kontor i Viborg, men kommer løbende rundt på vores lokationer efter behov.
  • Jobbet er et fuldtidsjob.
  • Løn efter kvalifikationer
  • Opstart snarest muligt

Er vi et godt match?

Kan du se dig selv hos os? Så tøv ikke med at sende os din ansøgning.

Vi modtager kun ansøgninger igennem vores online rekrutteringssystem. Du skal derfor uploade din ansøgning via ansøgningsknappen "Søg jobbet her" nederst på siden. Ansøgningsfristen er den 15. oktober. Vi gør opmærksom på, at vi behandler ansøgninger til dette stillingsopslag løbende.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte COO Christoffer Belmann Mirasola på telefon 23 35 00 84 eller e-mail cbm@dahllaw.dk.

DAHL er et af Danmarks største advokatfirmaer med mere end 200 medarbejdere – heraf flere end 100 jurister. Vores specialister yder førsteklasses juridisk rådgivning til klienter over hele landet og af alle størrelser, fra små virksomheder til store koncerner og offentlige myndigheder. Det gøres med den unikke kombination af faglig bredde og specialiserede kompetencer, som er et af DAHLs kendetegn. Mange af DAHLs specialister er blandt landets førende eksperter inden for deres respektive fagområde, og vi er kendt for at levere handlingsorienterede løsninger, der skaber værdi.

Læs mere på www.dahllaw.dk.

Ansøgningsfrist: 15. oktober 2021.

Gem job

Dahl Advokatpartnerselskab
Publiceret: 28. september 2021

Arbejdssted

Location Viborg