IT Contract Managers til ny­op­ret­tet kon­trakt­sty­rings­funk­tion

Du kender sikkert vores firmanavn og vores produkter, men ved du også, at Danske Spil er til glæde og til gavn for hele Danmark? Vi bidrager hvert år til gode økonomiske rammer i dansk idræts- og foreningsliv. Hver en krone vi har i overskud, går tilbage til det danske samfund. At vi er til glæde og til gavn gør os unikke. Og selvom vi er i liga med de store internationale spiludbydere, så er der ingen andre spiludbydere, der kan konkurrere med det. Konkurrencen er benhård, og vi har derfor brug for dine kompetencer. Lige nu søger vi en IT Contract Manager til styring af strategiske IT-kontrakter – vil du med på holdet?  

Nyoprettet stilling med fokus på kontraktstyring af IT-leverandører

Som en del af strategi 2025 har Danske Spil besluttet at implementere et forstærket fokus på løbende kontraktstyring af bl.a. strategiske IT-kontrakter.

Kontraktstyringsfunktionen er en nyetableret funktion, som er forankret i indkøbsafdelingen. Danske Spil søger flere ambitiøse og erfarende IT Contract Managers, der vil være med til at implementere og løfte kontraktstyring i Danske Spil. Funktionen vil have ansvaret for at overvåge og styre større IT-kontrakter i forhold til bl.a. at sikre, at Danske Spil opnår maksimal værdi af de indgåede kontrakter til gavn for forretningen. Du bliver en del af en team, som vægter faglig sparring højt, og du vil indgå i et uformelt arbejdsmiljø med gode muligheder for at udvikle dig og skabe resultater.

Dig og dine opgaver

Som IT Contract Manager vil du være ansvarlig for kontraktstyring af en portefølje af kontrakter, hvor du særligt skal understøtte IT leverandørstyringsteamet og den øvrige organisation med kontraktmæssig styring og kommerciel rådgivning på IT området.  Du skal også løbende arbejde med rapportering, dokumentering, vedligeholdelse af data og  kontraktforhandlinger samt optimering og kontrol af prissætningen i aftalerne.

Vi forventer, at du:

  • Du har erfaring med håndtering af komplekse IT kontrakter, og har erfaring fra en lignende rolle.
  • Du har med fordel indsigt i- og erfaring fra IT branchen, et konsulenthus eller for en større privat/offentlig organisation.
  • Du har gerne en It, merkantil eller videregående uddannelse og kommerciel interesse og indsigt.
  • Du har gerne erfaring med forhandling af kontrakter og implementere de administrativeændringerne i kontrakterne
  • Du har let ved at danne dig et overblik over, hvad der normalt er cost drivere i en kontrakt.
  • Du trives i interaktion med andre, og er god til interessenthåndtering.
  • Du trives med delvis rutinearbejde i forbindelse med dokumentation og vedligeholdelse af data.
  • Du er struktureret og har sans for detaljen.

De konkrete opgaver vil være følgende:

  • At strukturere kontraktstyringsopgaven i form af udarbejdelse og implementering af nye processer, procedurer og templates inden for dine ansvarsområder.
  • At have ansvaret for kontraktuelle ændringer samt opfølgning på leverancer og forpligtigelser på overordnet niveau.
  • At overvåge kontrakter herunder ajourføring af aktive og inaktive kontrakter samt opfølgning på udløb af kontraktperioder.
  • At løbende yde juridisk og kommerciel rådgivning om kontraktuelle forhold og kontraktfortolkninger.
  • At  vedligeholde dokumentation om kontrakter
  • At overvåge priserne i kontrakterne og foretage økonomisk rapportering.  
  • At bistå og deltage i kontraktforhandlinger og leverandørmøder.
  • At bidrage til udrulningen og implementeringen af et nyt kontraktstyring koncept.
  • At deltage i genudbud eller konkurrenceudsættelse af større IT kontrakter.

Vores samlede indkøb var i 2020 på over 1 mia. kr., og en af de største indkøbskategorier er IT med en årlig indkøbsvolume på over 300 mio. kr. om året, hvor en stor andel er allokeret til større faste IT kontrakter som skal kontraktstyres.

Vil du gøre karriere hos os?

Du starter ansøgningsprocessen ved at klikke på ”Søg jobbet her”. Send din ansøgning, så vi har den senest den 18. oktober 2021. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Frederik Juul på telefon nr. 22 46 35 02. Såfremt du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner, Mette Overgaard Holm meho@danskespil.dk


Om Danske Spil

Danske Spil er danskernes foretrukne spiludbyder. Hver uge har vi mere end 1,1 million danskere, som spiller hos os enten online eller via en af vores 3.900 forhandlere. I 2020 leverede vi 2,4 milliarder kroner tilbage til samfundet. Men vi er ikke kun sat i verden for at sikre penge til samfundet. For i Danske Spil er vi 460 medarbejdere, der med et stærkt etisk kompas arbejder for at begrænse ludomani, hvidvask og matchfixing, så spil kan være ansvarlig underholdning. I Danske Spil er vi ét hold, fordi vi mener, at det er nemmere at vinde sammen end hver for sig. Du vil opleve en arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra idé til handling, og derfor er to dage aldrig ens. Vi har vores egen sportsforening, som har eksisteret i mere end 30 år, men bare rolig, du behøver ikke være verdensmester i fodbold eller atletik – det vigtigste er, at du er dit ansvar og indsats bevidst. I sidste ende er det nemlig alle os i Danske Spil, som skal sikre, at vi er til glæde og gavn for hele Danmark. 

Gem job