Product Owner til Client Ma­na­ge­ment-team


Vil du have indflydelse på, hvordan Energinet i fremtiden tilbyder sine medarbejdere relevante it-værktøjer, så vi sikrer attraktive løsninger, som gør, at Energinet fortsat kan tiltrække dygtige medarbejdere? Så har du nu mulighed for at blive en del af Energinets Client Management-team. Din arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia med mulighed for hjemmearbejde og stor fleksibilitet i forhold til dit arbejde.

Du er med til at omsætte forretningsbehov til tekniske løsninger

Teamets fokus er at sikre gode brugeroplevelser i dagligdagen for alle vores kolleger. Du bliver her en vigtig medspiller i Energinets rejse fra one-size-fits-all til mere differentierede løsninger, som tager udgangspunkt i brugernes behov og ønsker. Sammen med teamet har du ansvar for alle Energinets klient-løsninger (fysiske som virtuelle), som understøtter både forretningsmæssig samt forsyningskritisk IT. Dette indebærer bl.a. ansvar for drift og videreudvikling af Energinets løsninger til mobile enheder. Teamet har et mål om at kunne understøtte bring-your-own-device, hvorfor mange af de kommende aktiviteter vil hjælpe dette mål på vej. Teamet består af en Scrum Master, syv interne it-specialister og et mindre antal eksterne it-konsulenter.

Du bliver ansvarlig for at afstemme teamets backlog med forretningen, eksterne samarbejdspartnere og resten af IT. Du skal derfor have både det kortsigtede operationelle overblik over leverancer og den langsigtede produktstrategi for øje. Du får et stort medansvar for at sikre, at teamet er velfungerende og har fokus på de mest værdiskabende leverancer – og at dette er afstemt med resten af forretningen.
For at lykkes i rollen, er det vigtigt, at du er god til stakeholder-management. Konkrete opgaver bliver at:

  • Styrke teamets vision og mission
  • Understøtte Energinets rejse i forhold til Modern Workplace
  • Udarbejde produkt roadmaps og effektuere på disse
  • Prioritere teamets fokusområder
  • Have budgetansvar

Du er forretnings- og samarbejdsorienteret og god til at skabe professionelle relationer

Du har erfaring som Product Owner, projektleder, afdelingsleder eller anden ledelseserfaring. Hertil har du erfaring med agile arbejdsmetoder, en god forretningsforståelse og er vant til at samarbejde tæt med forretningen. Derudover vægter vi:

  • Erfaring med implementering af klienter og mobile enheder
  • Erfaring med drift og høj it-sikkerhed på klienter og mobile enheder
  • Faglig forståelse for Win10 platforme og M365
  • Kendskab til vedligehold og udrulning af software
  • Økonomierfaring / budgetejerskab

Som person tager du ansvar, arbejder selvstændigt og har interesse i at dele erfaringer. Du er nysgerrig, løsningsorienteret og er god til at forstå forretningsbehov for at omsætte dette til tekniske løsninger.

Ansøgning og kontakt:

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”søg jobbet her”. Vi holder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Senior Manager & Center Head Diana Thaysen Bach-Laursen på telefon +45 3092 3003. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.


Energinet IT understøtter koncernen og koncernens forretningsenheder med it-udvikling og -drift. IT skal sikre, at Energinets forretningsprocesser understøttes effektivt og sikkert med informationsteknologi. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.

Se film om Energinet.

Gem job